Opfordring til folkekirken: Sig undskyld til palæstinenserne

Det siges, at kirke og stat skal holdes adskilt, men de danske biskopper udsender dog jævnligt erklæringer om kirkens holdning til verdenspolitiske udfordringer. 

De har således udtrykt støtte til Rigsfællesskabet, og i sommeren 2025 udsendte et flertal af dem en erklæring, der sagde: 

”Vi ser med forfærdelse på den forværrede situation i Gaza og Israels tiltagende fremfærd på Vestbredden.” Næste skridt bør være en undskyldning til palæstinenserne for de overgreb, der i tidens løb er begået mod dem i Jesu navn. 

Når folkekirken er relevant i denne sammenhæng, skyldes det, at staten Israel står på et teologisk fundament. Ordet Israel var i lange tider et symbol på håb, og oprettelsen af staten Israel i 1948 blev hilst med glæde i kristne menigheder i Europa og USA. 

Mange så det som en opfyldelse af de profetier i Det gamle Testamente der sagde, at engang skal Israels sønner vende hjem som duer, der flyver til dueslaget. 

Ledende danske teologer skrev under på en takkeskrivelse til den danske regering, fordi Danmark i FN havde stemt ja til “genoprettelsen af en jødisk stat efter 2000 års lidelser”. 

Læs også:Folkekirken er dansk, men kristendommen er det ikke

Landskendte præster gav udtryk for, at “Gud har en plan med det der sker i Israel,” og det store flertal af de danske kirkegængere troede faktisk på det samme, så de jublede, da staten Israel blev oprettet. 

At Gud så også havde en plan med fordrivelsen fra hus og hjem for hundredtusinder af almindelige mennesker, spillede ingen rolle for de troende, men det gjorde det for de fordrevne. 

Mange kristne lever i en selvpåført uvidenhed, der passende kan kaldes kristen kynisme

Det gør det for deres efterkommere, og det burde det også gøre for de kristne menigheder i dag, men den side af sagen er ikke en del af de kristnes fortælling om forholdet mellem Israel og palæstinenserne. 

Mange kristne lever i en selvpåført uvidenhed, der passende kan kaldes kristen kynisme.

Det kunne formuleres sådan 

En undskyldning til palæstinenserne fra den danske folkekirke vil kunne rette op på dette. En sådan undskyldning kunne formuleres som følger: 

”Med udgangspunkt i forfærdelse over den vold der udøves i striden mellem Israel og palæstinenserne udtaler vi på vegne af den danske folkekirke: Vi har alt for længe lukket øjnene for historiske kendsgerninger, der var ubekvemme for os. Vi så ikke jødernes lidelser i holocaust. Det beklager vi. Vi så heller ikke jeres lidelser i 1948 og frem, og det beklager vi også. 

Så nu siger vi undskyld til jer. Undskyld, at vi jublede, da I græd. Undskyld at vi sang frydesange, da I blev drevet fra hus og hjem. Undskyld at vi klappede i begejstring, da jeres jord blev taget fra jer. Undskyld, at vi troede på en gud, der opførte sig som en ren satan og som påførte jer djævelske lidelser. Undskyld, at mange af os stadig skyder skylden for uroen i Israel på jer. Undskyld at vi ikke tør give plads til ord for medfølelse. Fremover skal jeres lidelser ikke længere skjules af vores tavshed.”