Annonce

Opkvalificeringsudspil er en forbedring, men der er udfordinger

Udspillet er udtryk for en ny tilgang, der skal handle om guleroden fremfor pisken. Udspillet har dog stadig for mange barrierer
I sidste uge fremlagde Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard et udspil til en opkvalificeringspakke.

Det er positivt, at områder med store rekrutteringsudfordringer vil få 110 procent af dagpengesatsen under uddannelsesløftet.

Flere analyser af det første eftersyn af uddannelsesordningerne påpeger lige præcis, at privat økonomi under uddannelse er en kæmpe barriere og derfor fravælges uddannelser oftest, fordi økonomien ikke kan hænge sammen.

Ved at fastholde barrierer bliver det bestemt ikke lettere at imødekomme de krav og behov som fremtiden bringer.

Karenstiden burde fjernes 

Målet med en kovending i beskæftigelsespolitikken er begyndt, men anes stadig langt væk. Barriererne er stadig alt for mange.

På baggrund af corona og de mange nyledige, der er kommet, har der været en unik mulighed for at skifte pisken helt ud med guleroden og virkelig begynde at investere i mennesker, uddannelse og faglært arbejdskraft.

Det giver ingen mening, at ledige fortsat skal have fem ugers karens-tid, inden de kan starte op på seks ugers jobrettet uddannelse. At fastholde ledige i ledighed i fem uger fremfor at give ret og adgang til uddannelse er ulogisk.

Nok er der sket lempelser, men karenstiden burde være helt fjernet. Ved at fastholde barrierer bliver det bestemt ikke lettere at imødekomme de krav og behov som fremtiden bringer.

Nyledige afskåret fra arbejdsmarkedet 

Der er store rekrutteringsudfordringer for fremtiden, særligt på social- og sundhedsområdet, og der er mangel på pædagogisk personale i daginstitutioner. Samtidig har vi set et stort behov for nye jobåbninger på særligt rengøringsområdet. Her kunne en ambitiøs og barrierefri opkvalificeringsaftale virkelig have rykket endnu mere i den positive retning.

FOA ser jobrotationsordningen som en mulighed for at tiltrække flere personer til eksempel ældreområdet. Her kan arbejdsgivere gennem jobrotationsordningen få tilskud til at ansætte en ledig som vikar, mens en medarbejder efteruddanner sig.

Mange nyledige fra coronakrisen har ikke den forudgående ledighed, og derfor bliver de afskåret fra at komme ud på arbejdsmarkedet.

Personen, der ansættes som vikar, skal have været ledig i mindst seks måneder, og kan højst være ansat som vikar i seks måneder. At fastholde den tidsbegrænsning på seks måneder og krav om forudgående ledighed er problematisk.

Det er særlig problematisk, fordi mange nyledige fra coronakrisen har ikke den forudgående ledighed, og derfor bliver de afskåret fra at komme ud på arbejdsmarkedet. Og derfor vil vi ikke opleve en fuld effekt af jobrotationsordningen.

Det samme gør sig gældende på voksenlærlingeordningen, hvor der også er krav om forudgående ledighed og krav om, at nuværende uddannelse skal være forældet. Igen alt for mange barrierer der forhindrer, at vi kan komme i gang med at mindske rekrutteringsudfordringerne på områder med faglært arbejdskraftsmangel.

Til efteråret starter drøftelserne til en ny opkvalificeringsreform, den reform bør tage udgangspunkt i, at der skal investeres i mennesker, uddannelse, praktikpladser og fremtiden. Det nytter ikke noget at snakke om måltal for faglært arbejdskraft, hvis det ikke også følges op af ambitiøse politiske handlinger.

Helena Mikkelsen er forbundssekretær i fagforbundet FOA


Flere artikler om emnet