Oppe i tiden: Hvornår blev vi så bange?

Når der endelig dukker stort tænkte projekter op, som samtidig er svar på presserende samfundsproblemer, så ville det nok være sundt at løfte blikket og prøve at omfavne fremtiden, lyder det fra historiker Dan H. Andersen.
Foto: Colourbox
Solceller
For nogle måneder siden så jeg et indslag i TV 2 Lorry om en planlagt solcellepark af gigantisk format i den såkaldte transportkorridor (Ring 5 fra Køge til Helsingør rundt om København, i alt omkring 60 km).

Transportkorridoren er en arealreservation til infrastrukturanlæg, som forhindrer byudvikling og giver staten en tilbagekøbsret over for de private grundejere.

Det gør arealerne perfekte til solcelleparker, for på grund af restriktionerne vil en solcellepark genere langt færre beboere end andetssteds i eller nær hovedstaden, og rent energimæssigt er det altså bedst at placere vindmøller og solceller så tæt som muligt på brugerne, i dette tilfælde storbyen København.  

Det bedste af alle verdener?

Så en gigantisk solcellepark placeret i transportkorridoren i et område i Greve, Roskilde, Solrød og Køge kommuner er vel den bedste af alle verdener? 

Åbenbart ikke.

Det slog mig, at det meste af indslaget drejede sig om en ejer af et ridecenter, som ville blive tvunget til at flytte. Og følte sig meget dårligt behandlet.

Hvorfor denne koncentration om en enkelt person, som bor på en grund, hvorpå staten for mange år siden lagde restriktioner og en tilbagekøbsklausul? 

Som af samme årsag vel har fået jorden billigere. Hvor skulle den solcellepark ellers ligge? På den jyske hede? 

Informationsniveauet falder mod 0, mens føleniveauet stiger mod 100

Der er faktisk ikke nogen områder i et tæt befolket land som Danmark, hvor man kan lægge en solcellepark uden at genere nogen og uden, at nogen må flytte.

Den type indslag er selvfølgelig udtryk for en forbandelse i dansk TV, nemlig manien med at skulle have et menneskeligt indslag.

Vi får ikke information eller analyser om hvorfor og om løsningsmulighederne. I stedet fodres vi med føle-føle indslag med mennesker, som er ramt.

Informationsniveauet falder mod 0, mens føleniveauet stiger mod 100.

Fremtidsangsten

Jeg tror nu ikke, at det er hele forklaringen. Der er så meget fremtidsangst i tiden, så lidt håb. Nogle forandringer er ved at ske, men vi stritter imod.

Det er en naturlig menneskelig følelse, at vores omgivelser er normale, når de er som dengang vi var unge. Vi vil gerne fryse den tid, og enhver forandring er brud på det normale.

Jeg savner stadig Universitetscafeen, hvor Restaurant Italiano nu er flyttet ind, og jeg græmmes ved tanken om Irmas lukning. Det var min verden, da jeg var i 20’erne.

Det forstærkes i medierne, som svælger i apokalypse, men sjældent lufter eller giver stemme til fremtidshåbet.

Vi glemmer så nemt, at det Danmark, som for os er normalen, i sig selv bygger på voldsomme forandringer

Men den fremtid er på vej. Gigantiske solcelleparker omkring København og vindmøller på havet peger på en bæredygtig og elektrificeret tilværelse med rigelige mængder billig energi.

Ikke flere rygende kraftværker, ikke flere larmende fossilbiler, ikke mere lungekræft af dieselpartikler.  

Vi glemmer så nemt, at det Danmark, som for os er normalen, i sig selv bygger på voldsomme forandringer. Christianshavn tog udsigten til Amager.

Børsen, Rundetårn, Nyhavn og Kongens Nytorv var gigantiske byggerier og fremmede for omgivelserne.  

Løft blikket

Jeg vil gerne tilføje, at der fra min side ikke er tale om en ”tag nu ja-hatten på” til alt nyt. Jeg anser personligt store dele af de sidste 30 års byudvikling i København for at have været middelmådigt.

Fra stenørkenen på Kalvebod Brygge til Apokalypse Blade Runner-arkitekturen i Ørestaden og byggeriet omkring Vestamager Metro, som får mig til at tænke tidlig forslumring (jeg undskylder på forhånd til evt. indignerede beboere).

Nedrivningen af Slagtergårdene på Vesterbro til fordel for rigmandsboliger var en kulturel skandale osv. osv.

Men når der endelig dukker stort tænkte projekter op, som samtidig er svar på presserende samfundsproblemer, og her tænker jeg bl.a. på solcelleparker i transportkorridoren, Lynetteholm, Energiøen ved Bornholm og den kommende totale omkalfatring af vores transportsystemer, så ville det nok være sundt at løfte blikket og prøve at omfavne fremtiden.

Dan H. Andersen er historiker og forfatter til en række anmelderroste værker, senest Store Nordiske Krig. 1-2. Han skriver faste klummer hver anden uge om dagens politik og samfund i Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Udnyt dog tagene til solceller, så generer man ingen, og naturen bevares. Hvis man fjernede alle afgifterne
på solceller, ville mange flere private opsætte solceller på deres huse, hvilket også ville skåne elnettet
som bliver mere og mere belastet, blandt andet af elbiler og varmepumper.

Der er mange bygningsejere der sætter solceller på deres tag, men større projekter vil helst ned på jorden: Det er svært at have garanti på at en bygning der ikke er din, vil blive stående i 20-30 år, og nettet er ikke bygget til så store kapaciteter. Pris pr MW falder med størrelsen; jo større anlæg, jo bedre pris. Vi kan fint begge dele: Mindre anlæg på bygninger og store anlæg på jorden. Det er ikke enten eller, men både og.

Der er mange bygningsejere der sætter solceller på deres tag, men større projekter vil helst ned på jorden: Det er svært at have garanti på at en bygning der ikke er din, vil blive stående i 20-30 år, og nettet er ikke bygget til så store kapaciteter. Pris pr MW falder med størrelsen; jo større anlæg, jo bedre pris. Vi kan fint begge dele: Mindre anlæg på bygninger og store anlæg på jorden. Det er ikke enten eller, men både og.

Det er i hvert fald aldrig svært at finde nogen, som er utilfredse og meget opsatte på at fortælle alle om deres utilfredshed. Men hvis det, som det alt for ofte er tilfældet, blot er kværulanteri eller forudsigelige rygmarvsreaktioner uden den store omtanke, kunne man netop godt undlade at stikke en mikrofon op i hovedet på dem.

Historien viser jo klart at selvfølgelig er folk skeptiske over for enormt store projekter.
Bare tag de store sygehusprojekter m.fl. som overskrider med enorme summer samt for ringe kvalitet.

Det er kun i Sønderjylland vi er blevet bange. I Nord Sjælland, hvor de rige bor er det slet ikke bange. er finder du kun golfbaner og slet ingen vindmøller og solceller. De må nøjes med at skæmme naturen i Sønderjylland.

Fuck asociale Nord Sjælland. De kan snart få en omgang kartofler til en start.

Annonce