Oppositionen undrer sig over nye forklaringer fra Støjberg

Der kom endnu engang nye oplysninger frem i sagen om Inger Støjbergs ministeriums fejlagtige administration af humanitære opholdstilladelser.
Sagen var ikke kompliceret nok til, at der var nødvendigt at stille sagsbehandlingen i ministeriet i bero og stoppe med at udsende alvorligt syge udlændinge ud af Danmark. Men det var alligevel kompliceret nok til, at man skulle bruge over seks måneder på at skrive et svar til Folketinget. Og den var kompliceret nok til, at ministeriet i al hemmelighed stoppede behandlingen af en lille del af ansøgningerne om humanitært ophold.

Nogenlunde sådan lød forklaringen på tirsdagens samråd fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Her skulle Støjberg endnu engang forklare sig i en sag, hvor hendes ministerium har administreret i strid med reglerne.

Samrådet drejede sig om den såkaldte Paposhvili-dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra december 2016 om udsendelse af alvorligt syge udlændinge. En dom som Støjbergs ministerium var et helt år om at anerkende betydningen af, hvilket betyder, at mindst otte mennesker blev udsendt af Danmark på forkert grundlag.

Vurderede ikke dom ville få betydning.
Frem til dommen var det praksis, at alvorligt syge udlændinge kunne nægtes humanitær opholdstilladelse og sendes ud af landet, hvis blot behandling mod den pågældende sygdom var tilgængelig i hjemlandet. Men efter den nye dom skal myndighederne nu også sikre, at behandlingen er en reel mulighed for den syge, eksempelvis at den syge har råd til at betale for medicin og behandling.

Alligevel tog det mere end ét år, før Støjbergs ministerium kunne komme frem til, at der var behov for at ændre praksis. Og mens vurderingen stod på, valgte Støjberg ikke at sætte sagerne i bero. Det betød, at mindst otte personer er blevet udsendt at Danmark, selvom deres sager ikke er vurderet efter de nye regler. Foreløbig er det kun lykkedes at finde de fem.

På tirsdagens samråd forklarede Støjberg, at man ikke satte sagerne i bero, ”grundlæggende fordi man ikke var i tvivl” om, at dommen ikke ville få betydning for den danske praksis. Det byggede på en foreløbig vurdering i Støjbergs ministerium, som senere viste sig at være forkert. Først i januar 2018 valgte Støjberg at sætte sagerne i bero, efter det stod klart, at ministeriets hidtidige vurdering var forkert.

”De to bunker”
En samlet opposition undrede sig over Støjbergs forklaring om, at man indtil januar 2018 troede, at man administrerede reglerne korrekt.

For det første brugte Støjbergs ministerium seks måneder på et svar til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Da hun omsider fik svar i midten af oktober 2016, lød det, at dommens betydning ”fortsat er under overvejelse i ministeriet”.

Både Johanne Schmidt-Nielsen og flere andre ordførere undrede sig over, at det skulle tage seks måneder at give et foreløbigt svar om, at man stadig overvejede sagen, hvis man virkelig var så sikker i sin sag.

For det andet kom det i går frem, at Støjbergs ministerium i april-maj sidste år begyndte at sortere ansøgningerne om humanitært ophold i en lille og en stor bunke. I den ”lille bunke” lå blandt andet de sager, hvor ansøgeren havde påråbt sig Paposhvili-dommen. I den store bunke blev lagt de resterende sager, hvor ansøgeren ikke nævnte Paposhvili-dommen.

Mens behandlingen af sagerne i den store bunke fortsatte som hidtil, så blev der for sagerne i den lille bunke ikke truffet afgørelse, mens ministeriet undersøgte konsekvenserne af dommen. Støjberg understregede imidlertid flere gange, at der ikke var tale om, at sagerne formelt var stillet i bero. Støjberg har også tidligere afvist, at sager har været sat i bero.

Det svar fik flere af oppositionens ordførere til at undre sig. ”Det er da udtryk for, at der var tvivl”, lød det fra SF’s Holger K. Nielsen, mens Socialdemokratiets Astrid Krag sagde, at ”Det er mildes talt en noget utraditionel term at have sådan en bunke”.

Støjberg erkendte da også, at ”man var i tvivl om den lille bunke”, da det drejede sig om nogle komplicerede sager. Hun mente dog ikke, at tvivlen om de pågældende sager var stor nok til, at alle sager brude være sat i bero. Det kan altså meget vel vise sig, at nogle af de sager, der blev placeret i den store bunke har fået deres sag behandlet efter forkerte regler.

Afviser kendskab til dom i februar 2017
På samrådet afviste Inger Støjberg desuden, at hendes ministerium allerede i februar 2017 skulle være blevet bekendt med dommen. Og ikke først i marts, sådan som Støjberg forklaring har gået på indtil nu.

Det var Radio24syv, som på baggrund af en aktindsigt kunne fortælle, at dommen var blevet drøftet på et møde i regeringens menneskerettighedsudvalg 8. februar. Men ifølge Inger Støjberg bygger historien på et dokument, der var vedhæftet referatet fra mødet på et langt senere tidspunkt. Dokumentet eksisterede ifølge Støjberg slet ikke på det tidspunkt, mødet blev afholdt, og blev derfor ikke diskuteret på mødet.

Hun fastholder derfor, at ministeriet først blev bekendt med dommen i marts 2018.


Flere artikler om emnet

Annonce