Opråb til venstrefløjen: Nej, Rusland er ikke et offer
Opråb til venstrefløjen: Nej, Rusland er ikke et offer
Når venstrefløjen er til fals for russisk propaganda, bunder det formentlig i, at man altid har anset USA for at være imperialistisk. Og derfor er alle andre lande “ofre” i den historie

En meget velorienteret militærmand sagde for nyligt til mig: “Det gælder om, at Putin hver dag skal vågne op og tænke 'ikke i dag'”.
Så alvorlig er truslen mod Europa. Det bliver vi nødt til at forstå. Ellers har vi intet lært.
Man skal egentlig bare se, hvad der sker. Putin fører cyberkrig mod os, forsøger at destabilisere europæiske demokratier, han har atomubåde i vandet, han opruster ved den finske og norske grænse.
Han afsøger muligheder i Arktis, Georgien og Moldova. Der er en grund til, at de baltiske lande føler sig voldsomt truet lige nu.
Derfor haster vores oprustning. Putin opfatter sig som i krig med Europa, ja hele Vesten. Det har vi Europa været for længe om at forstå.
Og mange har desværre stadig ikke forstået det.
Til fals for russisk propaganda
For nyligt havde jeg en voldsom diskussion med en venstreorienteret person fra mine forældres generation.
Han mente, at vi tager fuldstændig fejl, når vi anser Putin for en trussel mod Europa.
Han havde den opfattelse, at det var NATO og ikke mindst amerikanerne, der var skyld i krigen i Ukraine.
Han mente, USA havde brudt en række aftaler og var kommet for tæt på Ruslands interessesfære. Derfor angreb Putin.
Rusland er overgrebsmanden her
Jeg har hørt samme historie fra andre på venstrefløjen. Sandheden er, at den passer perfekt med den historie, som Kreml gerne vil sprede.
Når venstrefløjen er til fals for den form for russisk propaganda, bunder det formentlig i, at man altid har anset USA for at være imperialistisk. Og derfor er alle andre lande “ofre” i den historie.
Men Rusland er ikke et offer.
Læs også:“Putin viser Ruslands sande ansigt”
Rusland har angrebet et naboland, som de selv tidligere har anerkendt. Rusland er overgrebsmanden her.
Vi opruster for fredens skyld
Vi befinder os i nogle helt afgørende år for freden i Europa. Det er sandt, at Putin skal hver dag vågne op og tænke “ikke i dag”.
Derfor opruster vi. For fredens skyld.
Som en af lærerne på mine børns friskole sagde, da vi sang en gammel sang om at hænge våbnene i et træ:
“Det ville jo være rart. Men når dem, vi er oppe imod, bruger kanoner, må vi også hellere få os nogle kanoner.”
Kommentarer
Ja mange ser ud til at lide…
Ja mange ser ud til at lide af den tvangstanke, at det i virkeligheden er en proxykrig med USA/Vesten som dem, der trækker i snorene, hver gang et helt viljeløst Ukraine spræller med arme og ben, mens det stakkels, modvillige Rusland af samme onde USA/Vesten er blevet påtvunget en krig, de aldrig har ønsket.
Hvorfor bliver russiske…
Hvorfor bliver russiske kampvogne velsignet af ortodokse præster ?
Hvorfor er Stalin atter populær i Rusland ?
Og hvorfor sammenligner Putin sig selv med Peter den store ?
Putins historiesyn er formet af Sovjetunionens helteskildringer , og patriotiske programmer indvier børn og unge i kulten om Den store Fædrelandskrig,som Anden Verdenskrig kaldes i Rusland .
Statuer af fortidens helte skyder op i alle russiske byer , historiske film hylder den almindelige russers offervilje for fædrelandet, og historieundervisningen er skåret ned til en enkelt historiebog , som gør myter til sandhed , og diskussion af historien til landsforræderi.
Siden invasionen i Ukraine har propagandamaskinen spredt sine løgne , og et mørke midt på dagen har lagt sig over det russiske samfund.
I TV , i børnehavernes sandkasser, på gader og stræder, overalt macheres der i takt mod en lysende FORTID .
Historien som våben er en bog om historiesyn og - brug i det russiske samfund , siden Putin kom til magten .
Bogen viser at invasionen i Ukraine , langt hen ad vejen var business as usual og ikke burde været kommet som et chok.
( Kilde til ovenstående/ Morten Lassen “ Historien som våben “ )
Ja, det er rigtigt hvad du…
Ja, det er rigtigt hvad du skriver Nielsen. Der er givetvis en kult omkring Sovjets modstand mod Nazityskland og denne kult er vedligeholdt og fornyet af de øjeblikkelige magthavere.
Noget lignende, men modsat, sker i Ukraine, hvor modstandsbevægelsen mod Sovjet idealiseres. Selv den del af modstanden der bestod i samarbejde med Nazityskland vedkender man sig. Man rejser statuer for ledere af pogromer, man går i fakkeltog for at mindes dem.l
Mio N Du må tænke på Stephan…
Mio N
Du må tænke på Stephan Bandera ukrainsk højre nationalist som rigtig nok i visse Ukrainske kredse stadig anses som en folkehelt , på trods af hans samarbejde med Nazi Tyskland .
Men det skal retfærdigvis nævnes at det skete på en baggrund af at Sovjet blev anset som hovedfjenden , efter at landet var blevet udsultet af det sovjetiske Stalin - styre i 30erne .
( Holodomor den store hungersnød som kostede milloner af ukrainer livet , de sultede ihjel )
Det er en fortælling som ikke kan negligeres, hvis man skal forstå Ukraines kamp for selvstændighed.
Ja Nielsen, jeg tænkte på…
Ja Nielsen, jeg tænkte på Bandera. Men han havde en forgænger af endnu større dimensioner, hvad angår pogromer, og det var Symon Petlioura som var øverstbefalende for de ukrainske nationalister i 1918 - -20. Den fjende man bekæmpede var bolchevikkerne, som på den tid, og i de kredse, var synonym med jøder.
Petliouras tropper anses for at have gennemført fire gange så mange pogromer som den røde hær i løbet af perioden. (Le Livre des pogroms. Calmann-Lévy, Paris 2010.
Idag hædres Petlioura i Ukraine: Gader kaldes efter ham, statuer rejses...
Noget andet: Man skal ikke tro at det bare var Ukraine, der blev udsultet under hungersnøden. Også i selve Rusland døde millioner af sult.
Ja , men alligevel hylder…
Ja , men alligevel hylder Rusland ( Putin ) i dag Stalin for hans store lederskab . Selv om det var under hans lederskab man gennemførte den fatale kollektivisering af landbruget.Som førte til en omfattende hungersnød i hele sovjetunionen .
Man solgte kornet man selv kunne have brugt til udlandet for at finde økonomiske midler til en industrialisering af landet.
"Rusland har angrebet et…
"Rusland har angrebet et naboland, som de selv tidligere har anerkendt. Rusland er overgrebsmanden her."
Skam dig Putin...og se at få lavet fred...
"Han afsøger muligheder i…
"Han afsøger muligheder i Arktis", skriver Ida Auken.
Det er naturligvis kun en detalje, og måske endda en fortalelse, men fortalelser er jo nogen gange afsløringer af indre hemmeligheder.
Faktisk siger Ida Auken at Rusland skal holde sig fra Arktis. De har ikke noget at gøre der!
Er det ligesom Danmark ikke har noget at gøre i Vesterhavet?
Forskellen består naturligvis i at vores interesse i Vesterhavet er en god interesse.
Mens russerne altid har onde hensigter. De er født sådan.
Men jeg er enig med…
Men jeg er enig med overskriften: Rusland er ikke et offer. Nej, det er landet ikke, fordi det havde forberedt sig på denne situation, hvor Nato ville skabe statskup i Ukraine og heppe de Ruslandsfjendtlige brede kredse godt op til krigshumør.
Foruden at det ser ud til at…
Foruden at det ser ud til at Rusland kommer bedre gennem sanktionerne end Europa. Tyskland er jo specielt i en økonomisk klemme, delvis på grund af de sanktioner, som landet selv har været en hovedkraft bag.
Hvordan skal man hjælpe Europa, således at vi ikke allesammen havner i recession og Kina triumferer?
Og hvordan skal man hjælpe verden til at undgå en global krig?
Lad os begynde med at se realiteterne i øjnene.
Vor tid som koloniherrer er forbi.
Opildne til statskup ?…
Opildne til statskup ?
Majdan revolutionen også kendt som Værdigheds revolutionen fandt sted i 2014 i Kyiv og var folkets svar på at daværende præsident Janukovitj ikke som lovet ville underskrive en associeringsaftale med det europæiske fælleskab. Men i stedet indgik en aftale med Putin og Rusland.
Dette svigt og imod folkets ønsker førte til de voldelige og dødelige sammenstød på Majdanpladsen mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker, som til sidst førte til at Janukovitj blev afsat , og i ly af natten flygtede til Rusland .
Det er denne fortælling , der fejlagtig er blevet til historien om Nato indblanding i indre ukrainske anliggender med et statskup for øje.
( Der findes en dokumentarfilm “Winter on fire” der viser optagelser og vidneudsagn fra de voldsomme begivenheder der fandt sted i feb. 2014 )
Nielsen, Jeg ser, at du er…
Nielsen, Jeg ser, at du er en af disse her evige modsigere, der absolut vil tro at de amerikanske (og britiske) udlandsagenter ikke bestiller noget som helst.
Det er naturligvis en mulighed, men jeg har den opfattelse at det drejer sig om store, selvbevidste og arbejdssomme organisationer, og at de udfører et stort arbejde indenfor regime-change faget.
Hvis de virkelig - som du hævder - skulle have været luddovne i Ukraine, så er det en undtagelse.
Jeg er naturligvis klar over, at der også har været masser af russiske agenter på spil. Ukraine var, og er forblevet, et bipolært land.
Mio N Jeg kan sagtens skille…
Mio N
Jeg kan sagtens skille tingene ad - så du må se spøgelser i din bedømmelse af min person.
Men når du kommer med et fejlagtigt postulat om baggrunden for opstanden i Ukraine 2014- kan det ikke være anderledes for mig som person , end at modsige det , med beviser og fakta.
At Ukraine er et bipolært land for tiden. ( koldkrigs retorik ) Kan der måske være noget om , borset fra at krigen er blevet brandvarm.
Enige bliver vi nok aldrig på dette område, det er jo ikke første gang at vi udveksler modsatrettede holdninger herom .
God weekend - Slava Ukraini
Hvad en unavngiven…
Hvad en unavngiven militærmand tror Vladimir Putin tænker, forekommer mig at være en noget tyndbenet begrundelse for at opruste mod Rusland – verdens stærkeste atommagt. Og selv om jeg ikke længere tilhører Ida Aukens klarhjernede generation, føler jeg mig ikke mere åndssvækket, end at jeg stadig foretrækker fakta frem for fiktion og diplomati frem for krig.
Som udgangspunkt synes jeg, det er en god idé at lytte til, hvad Ruslands præsident rent faktisk siger, og derefter forholde sig til hans konkrete udsagn. Desværre er det for en almindelig mediebruger vanskeligt at skaffe sig den fornødne indsigt i, hvad der er fakta, og hvad der er propaganda, ikke mindst fordi et stort set enigt mediekompleks – herunder de såkaldte public-service-medier – for længst har gjort sig selv til part i Ukrainekonflikten. Man kan derfor ikke forvente, at konflikten bliver behandlet ud fra hidtil gældende journalistiske standarder, hvor alle involverede parter bliver hørt. Hvis der er overhovedet er tale om propaganda, ser den ud til i helt overvældende grad at udgå fra EU og NATO, hvis ledere stadig tror, det er muligt at ”vinde” militært over en atommagt som Rusland uden at øjeblik at overveje, hvordan en sådan ”sejr” måtte se ud.
En mere troværdig kilde end den clairvoyante militærmand kunne være Putin selv, der forud for den russiske militæroperation i Ukraine den 24. februar 2022 holdt en 28 minutter lang tale, som mig bekendt aldrig har været refereret i danske medier i sin helhed. I talen forklarer Putin i detaljer de ”grundlæggende årsager” til den russiske operation – netop de årsager, Putin stadig ønsker adresseret i forbindelse med kommende fredsforhandlinger. Baggrunden for operationen og de opstillede mål har ikke ændret sig siden 2022, og derfor er talen stadig relevant. Talen kan læses i sin helhed på dansk her:
https://www.dropbox.com/scl/fi/s5nhylumccnk3wrwktvr5/2022-02-24-Pr-sident-V.V.-Putins-tale-forud-for-den-russiske-SMO-i-Ukraine.pdf?rlkey=4yjizg7s4z05clrti8ax1s3wg&st=8fa4db4y&dl=0
Leif, dit ellers klare…
Leif, dit ellers klare indlæg lider af en lille fejl: Linket sidst i indlægget virker ikke.
Hej Mio Nielsen Tak for dit…
Hej Mio Nielsen
Tak for dit svar. Prøv at kopiere linket ind i adressefeltet - så skulle det virke.
Hilsen Lars
Ja tak Lars, det virkede, og…
Ja tak Lars, det virkede, og det er interessant læsning.
Man skulle jo forvente af en ansvarlig regering, at den ville lade den slags oversætte af udenrigsministeriet, men det skete sikkert ikke, og formentlig har ingen større danske blade vovet at trykke denne tekst. Samme her i Frankrig hvor jeg bor.
Uden at høre den anklagede dømte vi, at han var skyldig.
Nej Rusland er ikke et offer…
Nej Rusland er ikke et offer i denne sag, selvom krigen ikke er deres skyld.
Det er Ukraine der bliver ofret, og det var kredse i Ukraine, der virkelig ønskede krigen.
USA trækker sig ud af denne strid, uden at have lidt andet end lidt pengetab.
Men Europa? Vi ofrer os selv på en dårlig, og en tabt, sag.
Men jeg må indrømme at det må være svært at komme ud af denne krig, på grund af alle de floskler og al den propaganda vi har udgydt.
Ja, under normale…
Ja, under normale omstændigheder skulle man forvente, at en ansvarlig dansk regering ville forholde sig seriøst og konstruktivt til de positioner, der eksplicit bliver fremlagt af en erklæret fjende. Men eftersom Danmark har valgt at udlicitere sin udenrigspolitik til NATO/USA – og i foruroligende grad også til EU’s omrejsende gøglertrup – har man samtidig overflødiggjort Udenrigsministeriet. Det kan derfor ikke undre, at den officielle opfattelse af Ruslands hensigter, der også til fulde afspejler sig i medierne, hovedsagelig baserer sig på myter og fordomme. For regeringens vedkommende er spørgsmålet om konfliktløsning åbenbart ikke så betydningsfuldt, at man vil lade et A4-ark komme i vejen for krigsforberedelserne.
Igen en nat med russiske…
Igen en nat med russiske angreb på civilbefolkningen i Ukraine , der meldes om adskillige dræbte og sårede .
Så hvad er Ruslands hensigter med det som Putin kalder en speciel militæroperation ? Andet end at begå overgreb på civilbefolkningen i Ukraine .
Det er falsk tale når Putin taler om fred , samtidig med at han lader bombardementerne mod civile mål fortsætte.
Øjeblikkelig våbenhvile nu som foreslået af Ukraine og allierede , så kan man efterfølgende tale om betingelserne for en varig fred.
Nielsen, disse…
Nielsen, disse bombardementer bliver præsenteret som gengældelse fra den russiske hærs side. Og nogle dage før kunne man da også læse, men kun i de russiske medier, at Ukraine havde udført hidtil største angreb på civile mål i Rusland.
Jeg er naturligvis ikke sikker på at disse påstande er rigtige. Og jeg kan godt have øjeblikke hvor jeg misunder det flertal - både i Østen og i Vesten - som kun hører proklamationerne fra den ene side. Og som tror fuldt og fast på dem.
Mio N Det er nu ikke særlig…
Mio N
Det er nu ikke særlig misundelsesværdig at være vidne til de gentagne og verificerede russiske overgreb på civilbefolkningen i Ukraine.
Det viser jo også tydeligt at Putins fortælling om at gribe ind i Ukraine er en falsk præmis-Det blev allerede tidligt inde i krigen , gjort tydeligt for omverdenen , at det drejede sig om andet end at beskytte det russiske mindretal i Donbas.
Da de verificerede dokumentationer af de russiske soldaters massakre på civilbefolkningen i Butja , en forstad til Kyiv dukkede op .
Efterfølgende har der været flere lignende potentielle krigsforbrydelser mod civile mål i Ukraine -Mariupol er et af dem.
I Putins tale, som man kan…
I Putins tale, som man kan finde link til højere oppe, gøres det helt klart - med talrige gentagelser - at hovedårsagen til krigen er Natos udvidelser og den militære opbygning i Ukraine med en russiskfjendtlig hensigt.
Der er vist knap et ord om at "beskytte det russiske mindretal".
Jeg glæder mig over, at jeg…
Jeg glæder mig over, at jeg ikke er blevet overdænget med skældsord i løbet af denne diskussion.
Tak for det.
Frygt og mistillid skaber…
Frygt og mistillid skaber krige. Det gør storhedsvanvid og imperiedrømme også. Er der noget til hinder for, at Rusland selv kan søge om optagelse i Nato? Hvis alle var medlemmer af samme klub, er det vel bare et spørgsmål om at købe et større mødebord...?
Russernes strategi om at smadre civilbefolkningen stemmer i øvrigt ganske nydeligt overens med palæstinensernes, men de sidste - i form af PLO - har jo også være i lære hos de første, så det kan man nok ikke undre sig over.
Tilføj kommentar