Opråb fra psykiatrien: Der mangler folk!

Der mangler op imod 120 psykiatere på landets psykiatriske afdelinger. Området har akut brug for flere ressourcer, mener en patient, en pårørende og en aktiv politiker.
Psykiatrien i Danmark løser i dag en stor opgave. Mange borgere kommer årligt i kontakt med psykiatrien - enten som patienter, som pårørende eller ansatte. De fleste syge får hjælp, som sikrer dem, at de kan vende tilbage til deres liv som raske. Psykiatriens medarbejdere løfter en vigtig samfundsopgave, som sikrer livskvalitet, og giver vores medborgere muligheden for at fastholde deres arbejdsmarkedstilknytning, selvstændighed og værdighed, og måske vigtigst af alt, deres frihed til et liv uden sygdom.

Vi har som henholdsvis bruger, pårørende og som regionsrådspolitiker, alle haft erfaringer med psykiatrien i Danmark, og mener det er vigtigt, at vi fremhæver psykiatrien som en succes.

Dette kræver dog ikke nødvendigvis dygtige kommunikationsfolk og en kolossal ”spin-indsats”, for man kan bare konstatere, at der ikke længere er behov for de store asyler man havde i gamle dage, og den markante halvering (!!) af selvmordsraten siden 80’erne taler sit tydelige sprog – kun få sygdomsområder har oplevet en markant bedring af fatal udgang.

Positiv forandring udeblev
Gennem de seneste år er offentligheden dog blevet konfronteret med en række både tragiske hændelser, hvoraf nogle har dødeligt udfald, og derudover en generel nedskæring af de psykiatriske afdelingers kapacitet, både hvad angår antal af pladser men også nedprioritering af for eksempel socialrådgiverbistand og tværfaglig indsats under indlæggelse.

Trods tilførte satspuljemidler lyder det fra patientforeninger, og ansatte i psykiatrien at det ikke opleves som om, at der er sket den nødvendige forandring til det bedre. Historier om psykisk syge patienter, der udskrives før de er raske, og dernæst handler destruktiv over for andre eller over for sig selv, bidrager ligeledes til stigmatisering af psykisk sygdom og til psykiatriens dårlige ry som arbejdsplads.

Problemerne vokser
Desværre virker det til, at problemerne, trods gode intensioner fra de nuværende politikere, vil vokse yderligere. Senest er den negative spiral kommet til udtryk i Psykiatrien i Region Hovedstaden. Her mangler de psykiatriske afdelinger omkring 50 psykiatere. På landsplan er tallet estimeret til over 120.

Underbemanding fører til, at psykiatere i eksempelvis distriktspsykiatrien må dække ind for ubesatte stillinger i længere perioder. Denne situation er selvsagt ikke holdbar.

De danske regioner har afsat penge til at ansætte de manglende læger, men der kan gå lang tid med ubesatte stillinger. Kompensationsforsøg hvor andre faggrupper uddannes til at diagnosticere patienter i stedet for en læge, ser vi som en nødløsning på et akut problem.

Vi har stor respekt for, at psykiatrien kæmper for at løse problemstillingen med praktiske løsninger, men håber samtidig at psykiatriens længerevarende udfordringer ikke bliver forsøgt løst med mindre faglighed og færre læger.

Behov for flere medarbejdere
Samlet set har vi tre skribenter over 25 års erfaring i psykiatrien som henholdsvis patient, pårørende og aktiv politiker. Vi har ligesom hundredtusinder af andre, patienter, pårørende og ansatte, kunne se hvordan de årlige effektiviseringer, har ført til hårde vilkår for alle berørte.

Denne udvikling mener vi ikke vi kan byde nuværende og kommende psykiatribrugere. Vi bliver nødt til at sikre, at vi rekrutterer og uddanner tilstrækkeligt med personale til i fremtiden at varetage et utrolig vigtigt område i vores sundhedssektor.

Vi risikerer hospitaler og behandlingssteder, som på dette område må klare sig uden lægevidenskab, og vi sætter muligheden for at sikre den løbende faglige fornyelse i et fagområde, hvor videnskaben stadig er udfordret, over styr.

Send flere penge
Vi bliver nødt til at udvise rettidig omhu i vores tilgang til psykiatriens manglende ressourcer, så vi få skabt en attraktiv arbejdsplads, hvor de ansatte ikke føler, at de sætter deres liv og helbred på spil, og hvor de kan se sig selv som aktivt deltagende i en helbredende proces, hvor de føler, at de gør en forskel for de mennesker, som de tager i behandling. Alternativet er, at vi affolker vores psykiatri for faglighed og dedikation.

Alternativet er en psykiatri der ikke magter at hjælpe sine patienter tilstrækkeligt, og heller ikke magter et tilnærmelsesvis acceptabelt arbejdsmiljø.

 

Claus Ørskov, diagnosticeret med bipolar lidelse, medlem af kredsbestyrelsen i Socialdemokratiets 3. kreds Indre By og Christianshavn.

Jarl Feyling, pårørende til familiemedlem med bipolar lidelse, og socialdemokratisk kandidat til regionsrådet for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden.

Flemming Pless, regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden og sognepræst ved Christians kirke.

 

Indlægget af udtryk for skribenternes egen holdning.


placeholder

Annonce