Annonce

Opsigtsvækkende konklusion: Forskere gør op med myte

I en netop udkommet bog om Danmarks økonomiske historie nedtoner forskere betydningen af landbruget for dansk økonomi. Til gengæld har socialdemokraterne og erhvervslivet spillet en større rolle for vores velstand end de får æren for
Foto: Colourbox
De korngule marker bølger og malkekøerne står i vejsiden og gumler. Marken er mejet, vi er havren og historien om Danmark som et landbrugsland driver af Morten Korch-idyl.

Men hvor vigtig har landbruget egentlig været for Danmark og vores berømmede velfærdsmodel? Ikke så vigtigt som vi tror, hvis man spørger de to historikere Per Boje og Jeppe Nevers.

Makkerparret har netop udgivet tredje og sidste bind, Kapitalismen og det moderne Danmark. Tiden 1930-2020 i deres trilogi Vejen til Velstand.  

Seks års forskning har de brugt på at afdække Danmarks økonomiske udvikling i perioden.

Og konklusionen er, at landbrugets betydning for vores velstand hidtil har været overvurderet.

Til gengæld har danske virksomheder og erhvervslivet spillet en større rolle end den gængse fortælling tilskriver dem.

Først blev vi rige

I et interview med Berlingske fortæller de to forskere, at socialdemokraterne fra begyndelsen har forstået, at deres politiske projekt krævede økonomisk udvikling og et højt velstandsniveau.

Først blev vi rige, og så blev vi lige.

Konsekvensen af fremstillingen af Danmark som et landbrugsland har været, at vi har troet, at vores velfærdsmodel afhang af landbruget.

Det har banet vejen for en landbrugspolitik som har været økonomisk hæmmende.

Vi skal modstå fristelsen

Vi var allerede et rigt land, da andelsbevægelsen opstod. Fundamentet for en kapitalistisk økonomi blev skabt allerede i 1700-tallet under enevælden.

Erhvervslivet snarere end for eksempel andelsbevægelsen har skabt vores velstands- og velfærdssamfund.

Det er det fundament, som skaber grundlaget for fremgang og vækst i dansk erhvervsliv – og det er det erhvervsliv snarere end folket, der skaber velstanden i Danmark.

Derfor, mener de to historikere, skal Danmark også passe på med fortsat at værne om eksempelvis landbruget ud fra romantiske forestillinger om fortiden.

“Hvis vi bilder os ind, at velstanden kommer fra bestemte brancher som eksempelvis landbruget, så får vi ikke den nødvendige kreative destruktion. Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os, fordi kilden til vores velstand vil ikke nødvendigvis være den samme om 20 eller 50 år. Derfor skal vi have forandring og modstå fristelsen til at værne om brancher, der har klaret sig godt historisk” siger Per Boje til Berlingske.

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Men vi skal stadigvæk have noget at spise?
Det er som om nogen tror at supermarkederne kan bugne, uanset om vi har et landbrug eller ej.

Vi skal mindst være selvforsynende.
Friske varer kommer ikke fra udlandet med en lastbil der har kørt det halve europa tyndt
.

Danmark er et liden land ,strakt fra nord til sønder.
Har dog brød til alle mand.
Købstadsfolk som bønder .
( Jeppe Aakjær - Se dig ud en sommerdag )

For at mene at fundamentet for den kapitalistiske økonomi blev skabt i 1700-tallet, skal man vist tilhøre gruppen omkring den borgerlige såkaldte "tænketank" Cepos. I 1700-tallet blev Danmark ledet af enevældige konger som den sindssyge Christian den 7 og han uduelige søn, den senere Frederik den 6. Det var under ham at England bombarderede København, først i 1801 og senere i 1807. Det var også under ham at Danmark gik statsbankerot i 1814 og i den forbindelse måtte afstå Norge til Sverige, ledet af kong Carl Johan, en tidliger fransk Marchal under Kejser Napoleon. Den egentlige omvæltning begyndte med grundloven i 1849, systemskiftet i 1901 med indførelse af parlamentarismen, kvindernes og tyendes valgret i 1915, Kanslergadeforliget i 1933 under ledelse af Stauning, nedlægning af landstinget i 1953. Det nuværende velfærdssamfund begyndte først rigtig efter afslutningen af 2. verdenskrig under ledelse af skiftende socialdemokratiske statsministre som Hedtoft, H.C. Hansen, Kampmann og J.O. Krag.

Det må heller ikke glemmes at stavnsbåndet først blev afskaffet i 1788 men først helt udfaset i starten af 1800-tallet så det var vist kun adlen/godsejerne og storkøbmændene som besad rigdommen, alle andre levede i yderst fattigdom.

Annonce