Optag din arbejdsgiver på bånd. Det kan betale sig

Fyret

Optag din arbejdsgiver på bånd. Det kan betale sig

Teknisk Landsforbund har netop vundet sag for et medlem - båndoptagelse afslørede, at arbejdsgiver gjorde stilling midlertidig på grund af at den ansatte havde fået endnu et barn

Mand optager telefonsamtale
Billedtekst
Ansat optager telefonsamtale med arbejdsgiver
Foto: AI-generet foto ved hjælp af ChatGPT

Optag din arbejdsgiver på bånd. Det er i de fleste tilfælde fuldt lovligt. Og kan meget vel vise sig at være netop dét, der skal til, for at du kan vinde en fyringssag eller en anden faglig sag ved retten.

Teknisk Landsforbund (TL) har netop vundet en fyringssag på grund af graviditet for et medlem ved Østre Landsret.

Det afgørende bevis i sagen var båndoptagelser af telefonsamtaler

Det afgørende bevis i sagen var båndoptagelser af telefonsamtaler mellem medlemmet, der var ansat i en ledende stilling på en kagefabrik, og ledelsen.

Opfordringen til den ansatte om at optage telefonsamtalerne kom fra Teknisk Landsforbunds advokat, Byrial Bjørst.

Det skriver Politiken.

300.000 i erstatning plus 100.000 i procesrenter

Højesteret afgjorde tilbage i 2019, at det er lovligt for en ansat at optage en samtale med for eksempel en arbejdsgiver. Og bruge optagelsen i retten. 

Den ansatte behøver ikke oplyse arbejdsgiveren om, at samtalen bliver optaget. Kun hvis arbejdsgiveren gør opmærksom på, at samtalen ikke må optages, er optagelse af samtalen ikke lovlig.

Læs også:Fængselsbetjente kan se frem til rekordhøje millionerstatninger

I det konkrete tilfælde var de optagede telefonsamtaler afgørende for, at Teknisk Landsforbund fik medhold i, at der var en sammenhæng mellem, at ledelsen på kagefabrikken trak et tilbud om et fast job som kvalitetschef tilbage, og så den kendsgerning, at den ansatte i mellemtiden havde fået barn nummer to. 

Nu hvor han var blevet far til barn nummer to

Det fremgik nemlig af de optagede telefonsamtaler, at ledelsen var bekymret for, om den ansatte kunne ofre den tid som stillingen krævede, nu hvor han var blevet far til barn nummer to.

“Medlemmet blev tilkendt 300.000 kroner - svarende til et halvt års løn - for overtrædelse af ligebehandlingsloven. Plus 100.000 kroner i procesrenter fordi sagen har taget så lang tid,” oplyser TL’s advokat, Byrial Bjørst, over for Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.