Optrådte i Paradise Hotel i 2015 - det kostede hende en fyreseddel syv år senere

FOA

Optrådte i Paradise Hotel i 2015 - det kostede hende en fyreseddel syv år senere

Sosu-assistent blev opsagt på grund af hendes “relation til sociale medier” og “seksualiserende adfærd”. Forlig sikrer hende 130.000 kroner

Den 30-årige social- og sundhedsassistent, Monique von Appen, blev sidste år afskediget fra sit job som social- og sundhedsassistent på Samala Bo- og Opholdssted.

Efter kun to vagter blev hun opsagt. Årsagen var, ifølge Fagbladet FOA, at bostedets direktør havde googlet hendes navn og fundet billeder af Monique van Appen i bikini fra hendes optræden i realityprogrammerne Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen i 2015.

I opsigelsen af Monique stod der, at arbejdsgiver var ”blevet bekendt med din fortid, din relation til sociale medier og din seksualiserende adfærd, som du ikke har fortalt os om. I den anledning bliver vi så bekymret over, at vi har ansat dig til at have med unge at gøre, at vi ikke mener, at det arbejde er foreneligt med førnævnte udfordringer…”

“Har absolut intet med mit arbejde at gøre”

Monique von Appen føler, ifølge Fagbladet FOA, ikke fyringen var fair:

“Det er syv-otte år siden, at jeg lavede TV, og det har absolut intet med mit arbejde at gøre, at jeg i min fritid har rejst og lavet TV.” 

Monique von Appen tog kontakt til FOA Vestsjælland. Faglig sekretær Lars Mortensen gik ind i sagen. FOA-afdelingen mente, at begrundelsen for fyringen var i strid med blandt andet ligebehandlingsloven.

Sagen er nu endt med, at der er indgået forlig i sagen. Forliget indebærer at Samala Bo - og Opholdssted betaler Monique von Appen en godtgørelse svarende til fire en halv måneders løn. Alt i alt 130.000 kroner.

Samala Bo- og Opholdssteds direktør, Morten Dam, ønsker ikke at kommentere sagen hverken over for Fagbladet FOA eller TV 2 Kosmopol, som også har omtalt sagen.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af hans Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.03.2023 - 17:28

Kender ikke til den konkrete sag, men unge mennesker der deltager i div. bolleprogrammer skal nok tænke sig om.
De fleste jobs kræver jo at man har tøj på.

Indsendt af Holfred (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.03.2023 - 18:21

Rettidig omhu udvist af ledelsen. Trist, det må koste. Man må formode, at damen ikke skifter holdning og moral, mens hun skifter arbejdstøj i et bosted for unge, som er 'bløde i knæene' for reality'stjerner'.

Indsendt af hans Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.03.2023 - 20:07

Som svar til af Jack Rene Melchior (ikke efterprøvet)

Jack, jeg går ud fra at du overhovedet ikke har set Paradise Hotel, eller også synes du at seriens moral er helt ok.

Indsendt af Jack Rene Melchior (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.03.2023 - 20:46

Som svar til af hans Jensen (ikke efterprøvet)

Du har vel siddet og håndhygget ved de let påklædte damer. Er jeg sikker på. Det betyder ikke en dyt, hvad hun lavede for 8 år siden. KLAMME

Indsendt af hans Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.03.2023 - 21:09

Som svar til af Jack Rene Melchior (ikke efterprøvet)

Nåååå, så du ved godt hvad det drejer sig om. Tja, hver sin lyst, gamle gris.
Om det betyder noget hvad hun lavede for 8 år siden, er op til den enkelte at vurdere. At du lever med minderne er da ok.

Indsendt af Jack Rene Melchior (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.03.2023 - 21:20

Som svar til af hans Jensen (ikke efterprøvet)

Hans Jensen
Jeg har aldrig set et afsnit af det der Paradise Hotel. Jeg forholder mig til virkeligheden. Og da du ikke kender kvinden, kan du ikke tillade dig at dømme hende. Ellers kan enhver jo påstå, at din kone kæreste er let på tråden eller det der er værre. Du selv kan jo være til små drenge. Jeg kender dig jo ikke, men det vurderer jeg uden at kende dig. Kan du selv se, hvor ulækker du er.

Indsendt af hans Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 30.03.2023 - 22:23

Som svar til af Jack Rene Melchior (ikke efterprøvet)

Jack, du er jo totalt afsporet og sexfikseret. Dine fantasier og sprog tyder i høj grad på en primitiv tankegang.
Du drejer en enkel og helt alm. bekymring om unge menneskers manglende overblik, over til at handle om pervers sex.
Mange unge har betalt en stor pris for ubetænksomme handlinger. Kunne du fx. forestille dig en kvindelig statsministerkandidat, hvis der fandtes sex-videoer med hende. Ja, ok, du kunne nok, men flertallet af vælgere kunne nok ikke. Så stop dog dine perverse fantasier om andre, og gå i seng. Fordi du er uenig, er det da sygeligt at beskylde folk for alverdens ting.

Indsendt af Crazy Rich Danish (ikke efterprøvet) den Fredag den 31.03.2023 - 00:05

Det er selvfølgelig fair nok. Hvi mænd ikke må have nøgne damer hængende på vægen, så skal kvinder heller ikke have lov til at udvise seksualiserende adfærd og gå udfordrende klædt i det hele taget.

Det er altså ikke mændenes skyld det hele. Kvinderne bære også deres andel af uønsket adfærd.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Succeshistorier fra fagforeningerne