Ordfører vil kalde minister i samråd om Det Faglige Hus

Fagforeninger har en økonomi i millionklassen, men er underlagt meget lempelig lovregulering. Det skyldes, at medlemsdemokratiet udgør den primære kontrolinstans. 

Men hvis medlemsdemokratiet i praksis er sat ud af spillet, kan en ledelse gøre nærmest hvad som helst med de mange penge fra medlemskontingenter. Det udnytter ledelsen i Det Faglige Hus, vurderer ekspert. 

I Det Faglige Hus får medlemmerne nemlig aldrig regnskaberne at se. Det står decideret i vedtægterne for de forskellige fagforeninger under brandet, at regnskaber kun fremlægges på en kongres, som det alene er ledelsen og af ledelsen inviterede personer, der har adgang til. 

Og på de generalforsamlinger, som medlemmerne i princippet har adgang til, men hvor stor set ingen dukker op, vælger ledelsen i praksis sig selv.

Det virker helt uholdbart, at Det Faglige Hus har opbygget en konstruktion med lukkede møder og uden at stå til ansvar overfor medlemmerne

Vores artikelserie om Det Faglige Hus – der kalder sig Danmarks største fagforening – har nu fået SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, til at ville se nærmere på sagen.

”Det virker helt uholdbart, at Det Faglige Hus har opbygget en konstruktion med lukkede møder og uden at stå til ansvar overfor medlemmerne,” siger Karsten Hønge til Netavisen Pio.

Læs også:Det Faglige Hus klapper i – men laver i stedet denne manøvre

Ifølge Karsten Hønge ser det ud til, at Det Faglige Hus ”udnytter de lempelige regler i fondsloven, uden at bygge på et ægte medlemsdemokrati, og tilhørende dansk foreningstradition og transparens.”

Efter nytår vil han derfor kalde beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) i samråd. 

”Det Faglige Hus opererer muligvis på kanten af reglerne for at kunne drive A-kasse, og det skal ministeren forholde sig til,” lyder det fra Karsten Hønge.

Liberal Alliance: Konkurrencen driver åbenheden 

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Carl Andersen ser ikke umiddelbart et behov for at ændre i fondslovgivningen, der regulerer bl.a. fagforeninger: 

”Manglende transparens er problematisk, men løses bedst af medlemmerne selv gennem engagement, vedtægtsændringer eller skift af forening. Konkurrence driver åbenhed – ikke nødvendigvis mere lovgivning,” siger ordføreren til Netavisen Pio. 

Carl Andersen er tilfreds med fondsloven, som ”bygger på medlemsdemokrati som kontrol”, og ser ikke behov for præciseringer, der ville ”indskrænke friheden”.

Læs også:Det Faglige Hus fungerer som en koncern og er styret af en lille klike

De Konservatives beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg har ikke tid til at forholde sig til den konkrete sag om Det Faglige Hus, men understreger over for Netavisen Pio, at en fagforenings regnskab skal være retvisende og tilgængeligt for medlemmerne. 

Som vi har belyst i tidligere artikler, er der i fondsloven imidlertid ikke noget krav om, at fagforeninger faktisk forelægger regnskabet for deres medlemmer. 

Ifølge statsautoriseret revisor Lars Kiertzner lever Det Faglige Hus’ årsregnskaber formelt op til de få krav, der er – alligevel er det ”svært at se, hvordan medlemmernes ‘faglige, økonomiske og sociale interesser’ er varetaget”.