Ordning har fået 233 henvendelser om mistanke om corona-snyd

Hvis man har mistanke om corona-svindel, kan man anonymt henvende sig til Erhvervsstyrelsen. Lige nu efterforsker politiet svindel for samlet 29 millioner
Foto: Colourbox
Erhvervsstyrelsen er blevet kontaktet 233 gange af anonyme personer, der mistænker deres arbejdsgiver for at svindle med corona-hjælpepakkerne.

Det skriver Fagbladet 3F.

Hele 208 af henvendelserne handler om lønkompensation. Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået hos Erhvervsstyrelsen.

De fleste af henvendelserne stammer fra ansatte eller tidligere ansatte, men der er også kommet en del henvendelser fra udefrakommende, der mistænker en virksomhed for at svindle.

Netavisen Pio berettede den 3. juni om forslaget om en whistleblower-ordning, der gav medarbejdere mulighed for anonymt at indberette corona-snyd.

Whistleblower-ordningen blev hastebehandlet og vedtaget på Christiansborg senere i juni, blandt andet efter at flere fagforeninger fortalte, at de fik henvendelser fra medlemmer, som havde mistanke om snyd med statens corona-hjælpepakker, men ikke turde at stå frem med deres mistanke af frygt for at blive fyret eller chikaneret på jobbet.

Erhvervsstyrelsen oplyser samtidig, at der indtil videre er lavet 92 politianmeldelser om svindel, hvoraf størstedelen drejer sig om lønkompensation.

Mindst 82 af politianmeldelserne har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, modtaget. Derfor efterforsker de nu svindel på et samlet beløb på 29,5 millioner kroner, viser en opgørelse.

EL: “Mange holder øje med, at der ikke bliver snydt”

Victoria Velasquez, som er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten og en af initiativtagerne til at oprette en whistleblower-ordning, siger, at hun ikke ved, om der er foregået noget kriminelt i alle de anmeldte tilfælde.

Mange holder øje med, at der ikke bliver snydt med de penge, vi i fællesskab udbetaler til virksomhederne

“Men at der allerede nu er flere end 200 henvendelser viser, at mange holder øje med, at der ikke bliver snydt med de penge, vi i fællesskab udbetaler til virksomhederne,” siger Victoria Velasquez til Fagbladet 3F.

Victoria Velasquez tror ikke, at whistleblower-ordningen sikrer mod alle former for snyd med hjælpepakkerne, men alligevel gætter hun på, at de har effekt:

“Jeg tror, at nogle af de mennesker, som kunne finde på at snyde, tænker sig om en ekstra gang, når de kan se, at det også bliver anmeldt.”

Politiet har foretaget flere anholdelser

Politiet har i flere omgange anholdt personer grundet mistanke om svindel med lønkompensation.

For eksempel blev en 45-årig kvindelig direktør og en 53-årig mandlig daglig leder i et selskab i byggebranchen anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 16. juni.

De blev sigtet for “svig af særlig grov karakter med offentlige midler” for omkring 1,7 millioner kroner.

Tilbage i maj anholdt Bagmandspolitiet en 57-årig mand i København, fordi han ifølge politiet havde forsøgt at få udbetalt 1,25 millioner kroner, som han ikke havde ret til.

Manden havde indsendt flere ansøgninger om kompensation til 17 medarbejdere i fem forskellige selskaber og foreninger. Dog nåede han ikke at få udbetalt pengene, før han blev sigtet.

Vi holder skarpt øje med alle former for snyd og svindel i forbindelse med hjælpepakkerne

“Vi holder skarpt øje med alle former for snyd og svindel i forbindelse med hjælpepakkerne, og vi slår kompromisløst ned på alle sager,” lød det dengang fra chefpolitiinspektør hos SØIK, Thomas Anderskov Riis.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce