Henter indhold

18. august 2017

Arbejdsmarked
Organisering: Få en snak og et topnøglesæt
Flere fagforeninger har succes med at fastholde og skaffe nye medlemmer. Samtale, løntjek og rabatter er nogle af våbnene.

Hos fagforbundet Dansk Metal har den lokale afdeling i Skjern-Ringkøbing succes med personlige samtaler med medlemmer, der vil melde sig ud eller overføres til en gul fagforening. Tidligere blev de ringet op – men nu inviteres de til en personlig snak på afdelingskontoret og siger de ja-tak får de et topnøglesæt oveni, fortæller afdelingskasserer Carsten Kjeldgaard.

Fagforeningen i Vestjylland er blandt dem, der har taget kampen op med det vigende medlemstal i fagbevægelsen.

Metal-medlemskab for din egen skyld
Metoderne er forskellige med alt fra løntjek, rabatter til personlige samtaler. Men flere steder ser det nu ud til, at det lykkes at knække kurven og fastholde – eller ligefrem øge – medlemstallet.

I Metal-afdelingen i Skjern-Ringkøbing er det afdelingskassereren, der tager fat i medlemmerne, der står på kanten til at melde sig ud. Han står selv for samtalerne. Snakken drejer sig om overenskomsten – og det, den enkelte får ud af overenskomsten og andre goder i forhold til kontingentet.

”Jeg siger altid, at ”du skal ikke stå i Metal for vores skyld. Men for din egen”. Ingen har jo lyst til at blive presset til at fortsætte som medlem. Men kan man se fordelene og får dem forklaret; så kan de fleste godt forstå, at fagforeningskontingentet er givet godt ud i forhold til alle de goder, vi som fagforening og fællesskab henter hjem,” forklarer Carsten Kjeldgaard, der bruger mellem en time og halvanden på hver samtale.

Du skal ikke stå i Metal for vores skyld. Men for din egen

Og det med stor succes, hvis man ser på, hvor mange der efter samtalen dropper udmeldelsen af Dansk Metal. Ud af 100 samtaler valgte 86 procent at blive i fagforeningen efter at have snakket med Carsten Kjelgaard i 2015, der var det tidspunkt, hvor han begyndte med at indkalde til en snak på fagforeningskontoret.

Året efter var tallet 81 procent og i år har hidtil 62 procent valgt at beholde fagforeningsbogen.

Fagforeningen kommer ud om natten
LO – der er paraplyorganisation for fagforbundene – er ikke involveret direkte i indsatsen for at organisere og fastholde medlemmer. Det er overladt til hvert enkelt fagforbund, men LO leverer analyser og talmateriale, der kan understøtte indsatsen, fremgår det af LO’s målprogram frem til 2019.

En undtagelse er dog det grønne OK-mærke, der fungerer som kvalitetsstempel, og som brander forbundene og LO som OK-fagforeninger med overenskomster og vægt på faget. Centralt her er formidlingen af overenskomsterne og fag gennem temaer med udgangspunkt i det enkelte medlems fordele af overenskomsterne, faget og fællesskabet for eksempel løn, ekstra ferie, barsel, pension, efteruddannelse, arbejdsmiljø og tillidsrepræsentanten.

Og netop overenskomsterne er udgangspunkt for den konkrete indsats, som flere af forbundene gør lokalt. Både for at hverve nye medlemmer. Og fastholder dem, der allerede står i medlemskartoteket.

Og alle – medlemmer som uorganiserede – fik et tilbud om at få tjekket lønsedlen for fejl

Hos FOA har et pilotprojekt – hvor den lokale fagforening tager ud til ansatte social og sundhedsassistenter, der arbejder om natten på lokale plejehjem og hjemmepleje og tilbyder at tjekke lønsedler – udviklet sig til at blive en fast del af indsatsen hos de fagligt ansatte og tillidsfolkene i afdelingerne.

”Har du natarbejde er det sjældent, at ansatte møder tillidsfolk og fagforeningen. Vi valgte at komme ud til dem, når de havde vagt. Og alle – medlemmer som uorganiserede eller gule – fik et tilbud om at få tjekket lønsedlen for fejl. Og det er blevet meget positivt modtaget, ” fortæller Maria Grøndahl, der er faglig konsulent i ledelsesgruppen i FOA.

Gennemgangen er lønsedler gælder alle, og i mange tilfælde kan der påvises fejl til mange tusinde kroner. Ofte er det ubeviste fejl fra arbejdsgiverens side.

”Men det er naturligvis kun medlemmer af FOA, som vi efterfølgende kan hjælpe med at inddrive pengene. Dem, der er medlemmer hos andre fagforeninger eller uorganiserede, må henvende sig andre steder. Nogle vælger derfor at melde sig ind hos os, for netop at få hjælp, uden at vi som sådan opfordrer direkte til det,” fortæller Maria Grøndahl.

Hun oplyser, at FOA’s afdelinger trods medlemstilbagegang fortsat fastholder en høj organisationsprocent. Årsagen er, at antallet af job i det offentlige gennem flere år har været faldende.

3F som job- og uddannelsescenter
Efter en nedgangsperiode er der igen gang i beskæftigelsen indenfor olie, vind og gas i offshore-industrien i Esbjerg. Og når det handler om at formidle de ledige job og klæde de kommende ansatte på med de rette kurser, er det ikke til at komme uden om den lokale fagforening 3F Transport.

Her har formand Jakob Lykke og de faglige folk i afdelingen placeret sig centralt i forhold til uddannelsesinstitutioner, jobcenter og de virksomheder, der arbejder indenfor den hastigt voksende offshore-sektor i byen. Fagforeningen er det sted man henvender sig, hvis man vil have et arbejde – eller som virksomhed vil have et job besat.

Det handler primært om vikar- og mandskabsbureauer, der betjener sektorens store koncerner som for eksempel Siemens, Mærsk og Vestas.

”Vi holder tæt kontakt med branchen og kursusudbyderne, så vi hele tiden ved, hvor behovene er, hvilke kvalifikationer der efterspørges hos de kommende medarbejdere og hvilke kurser, der er behov for. Derfor kan vi hurtigt køre en match hos vore medlemmer og sørge for, at de rette folk kommer ud med de rigtige kvalifikationer til jobbene. Der er en win-win-situation for alle parter,” fortæller Jakob Lykke til netavisen Pio.

Det fællesskab, vi tilbyder, kan de gule fagforeninger slet, slet ikke matche

Der er for øjeblikket omkring 1.500 beskæftigede hos vikar- og mandskabsbureauerne, og det er 3F, der står for hovedparten af formidlingen af job.

En gang om året trommer fagforeningen interessenterne sammen for at få et overblik over udviklingen og det fremtidige behov. Der udover er den løbende kontakt med virksomheder, jobcenter, erhvervsskole og AMU-center.

”Den viden, vi besidder, kommer jobsøgerne til gavn. Det gælder både de, der er i arbejde, men som måske skal videre efter et halvt år. Og de nye, der vil skifte job og begynde et arbejde i offshore-industrien. At vi spiller en central rolle, betyder, at vi fastholder medlemmer i 3F – og naturligvis også får nye ind,” fortæller 3F-fomanden.

Han understreger, at der er en meget høj organisationsprocent blandt vikarerne – også fordi der på de enkelte arbejdspladser er stærke, faglige klubber.

”Det handler om faget og om hele tiden at være på højde med de kvalifikationer, der kræves. Det fællesskab, vi tilbyder, kan de gule fagforeninger slet, slet ikke matche. For hos dem kan du ganske vist få et meget lavt kontingent – men du får til gengæld ingenting tilbage,” lyder det fra Jakob Lykke.

Godt tilbud tiltaler unge
For fagforbundene er det et særskilt stort problem af organisere unge. Blandt andet har 3F fokus på, hvordan man kan kommunikere budskaberne om fordelene ved at være medlem af en fagforening. Generelt er medlemstilbagegangen i 3F faldet til en tredjedel i 2016 til 2012-13, påpeger forbundssekretær Henning Overgaard.

”Flere melder sig ind hos dem, der står udenfor den traditionelle fagbevægelse. Der er ingen tvivl om, at heri ligger der en stor opgave for os i at være med til at oplyse lønmodtagerne om, hvad indholdet er af det, der ligger i et fagforeningsmedlemskab, siger han ifølge avisen.dk.

Henning Overgaard peger på, at opgaven især er i at nå den yngre generation og de udlændinge, der arbejder i Danmark.

Hos FOA er der taget konkrete initiativer, der har til formål at få fat i de unge og få dem som medlemmer, mens de studerer på social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse. Og det handler om noget så simpelt som et godt tilbud.

Det gode er, at de bliver som medlemmer i FOA efter endt uddannelse

”Vi sælger studiebøger via nettet til eleverne med rabat på op til 25 procent, hvis de er medlem af FOA og har betalt den første månedskontingent. Og det sker i forbindelse med selve bogkøbet,” oplyser projektleder og konsulent i FOA, Heidi Leen.

En undersøgelse viser, at hver femte af dem, der købte bøger, blev medlem af FOA – netop på grund af bograbatten.

”Og det gode er, at de bliver som medlemmer i FOA, efter endt uddannelse. Et år efter at uddannelsen er afsluttet, har kun fem procent forladt FOA – formentlig på grund af arbejde udenfor vores overenskomstområde,” fortæller Heidi Leen.

Hun oplyser, at der også er tilbud til de unge om skræddersyede forsikrings- og bankprodukter gennem PenSam som en del af den ”pakke”, som FOA møder de unge med.

”Vi er til stede lokalt og hjælper eleverne med oplysninger om elevløn, hjælp til vagtplaner og motiverer dem til at være en del af elevdemokratiet på skolerne. Vi viser, at FOA er et fællesskab, som kan støtte og vejlede i de situationer, elevere er i,” oplyser Heidi Leen.

Fokus på de unge har øget organisationsprocenten, så den ligger mellem 66 og 83 procent alt efter hvor de unge er under uddannelse.

Hvad man hører vælger man
Hvis man kører bil med radioen tunet ind på en lokalstation så er reklamer en del af lydbilledet. Og her er det uundgåeligt at høre spots for mindst en af de gule fagforeninger Det faglige Hus eller Krifa (Kristelig Fagforening). Og netop omfattende markedsføring på prisen på kontingentet har ifølge arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen været en af flere afgørende årsager til medlemsfremgang på bekostning af de traditionelle fagforeninger.

”Årsagen til de gules succes er prisen, manglende kendskab til forskellen mellem de almindelige fagforeninger og de gule, tværfaglighed, massiv markedsføring samt stilstand i organisationen i nogle LO-forbund,” siger Christian Lyhne Ibsen til Netavisen Pio.

Og ikke mindst har panikken lagt sig.

Men svaret fra flere af LO-fagforeningerne er ikke at poste flere penge i reklamespots. I stedet skal der oprustes på uddannelsen af tillidsfolk og den direkte kontakt til den enkelte lønmodtager. Det er en del af opskriften, lyder det fra flere af de LO-fagforeninger, Netavisen Pio har talt med.

”Det, der batter, er de gode relationer på en arbejdsplads. At vores tillidsfolk kan tage samtalen, at argumenterne er til stede og at vi har et produkt, der faktisk er attraktivt,” mener forbundssekretær og leder af organiseringsarbejdet i Dansk Metal, Majken Baarstrøm Kidmose.

Den offensive strategi med personlig kontakt betyder, at tillidsrepræsentantuddannelsen i Dansk Metal er blevet opdateret: Organiseringsarbejdet er prioriteret som et af de vigtigste opgaver for tillidsrepræsentanten.

I HK noterer formanden for HK/Privat, at en målrettet indsats for at fastholde medlemmer og tiltrække nye er ved at kaste frugter. Medlemstilbagegangen er stopper. Nu ser det ud til, at der måske allerede fra næste år kan ses en fremgang i medlemstallet.

”Vores afdelinger i henholdsvis Hovedstaden og Aarhus har fremgang. Og ikke mindst har panikken lagt sig. Ti år tilbage vidste ingen, hvad de skulle gribe og gøre i, og der var anlæg til panik. Nu ved vi, hvad der virker og skal bare have mere af det.”

Netavisen Pio bringer i den kommende tid en række artikler, hvor der er fokus på medlemsudviklingen i LO-fagbevægelsen.

 

SENESTE ARTIKLER
Kulturen tilhører folket
15:34 22. september 2017
Tidligt borgmesterskifte giver succes
15:33 22. september 2017
Fortællingen om et nederlag
13:12 22. september 2017
Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO