Østergaards trang til hævn

Derfor har den nye radikale formand brug for endnu en forklaring på valgnederlaget.
Morten Østergaards har to gode grunde til at skyde med skarpt mod Helle Thorning-Schmidt. Et ønske om personlig oprejsning internt i partiet og et forsøg på at markere sig i offentligheden som en politiker med pondus. Som ammunition mod den nu tidligere partiformand i Socialdemokraterne har han valgt et interview i det eksklusive mandeblad Euroman.

Her åbner han for normalt ellers aldeles lukkede døre og fortæller nøgternt og uindpakket om, hvordan han oplevede sin tid som partileder i SR-regeringen.
Ifølge Østergaard mødtes han kun med statsminister og regeringspartner Thorning-Schmidt én eneste gang under valgkampen, og han blev i øvrigt slet ikke informeret om, hvad Socialdemokraterne gik og puslede med for tanker og planer. Regeringspartneren ignorerede ham kort sagt og havde ingen lyst til at lægge fælles strategier, men valgte i stedet at undsige Radikale gang på gang i løbet af valgkampen.

”Jeg skal nok få styr på De Radikale”
Morten Østergaard mener, at Helle Thorning-Schmidt ser ham som en svag leder, som en der kan trynes og presses til at give sig. Statsministeren sagde det endda ordret i en debat mod Løkke: ”Jeg skal nok få styr på Det Radikale”.

Når han vælger at være så åben og ærlig om, hvordan han følte sig trynet af Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, gør han det i et forsøg på at vise sit radikale bagland, at selvom regeringspartneren gjorde sig smarte på De Radikales bekostning, nægtede han at lade sig kue og ydmyge, selvom det kostede stemmer. At han nægtede at rulle de reformer tilbage, ikke mindst dagpengereformen, som hans forgænger i partiformandsstolen havde været med til at vedtage. At Helle og Bjarne kunne ydmyge ham nok så meget, man at han ikke var til at rokke.

Østergaard vil gøre op med det prædikat, radikale har haft i mange år om, at de sjældent har den samme holdning to dage i streg. Og han vil samtidig levere indtrykket i befolkningen af, at han personligt ikke er nogen vendekåbe. Hellere blive halveret i mandattal end gå på kompromis med de radikales mærkesager.

Blød som Barfoed
Morten Østergaard har aldrig været en markant og højtråbende politiker med pondus i offentligheden. Vestager var en jernkvinde. Østergaard er en smilende antikolerisk familiefar. Den slags temperamenter giver sjældent voldsom stor succes i politik – bare tag Lars Barfoed som eksempel.

Så nu prøver han en ny teknik. En selviscenesættelse som Stå-Fast-Morten. Måske er han ikke den støjende type, men han siger det, han mener. Uanset hvor upopulært det end må lyde.

Den nye regering er allerede ved at få samme løftebrudsstempel som den tidligere, og Morten Østergaard vil gerne fremstille sig selv som ham, der aldrig gik på kompromis med sine løfter og aftaler.

Og når han netop vælger Euroman som platform til at åbne for kritikken af den tidligere regeringspartner, skyldes det, at det kontante angreb er pakket ind i et feel-good-stemning-interview blottet for kritiske spørgsmål. Morten Østergaard ved udmærket, at havde han givet et tilsvarende interview til en politisk reporter fra en morgenavis, havde Socialdemokraterne fået spalteplads til at give ham en lige højre tilbage. Nu ender hans fortælling i stedet helt uimodsagt som telegrammer i alle landets andre medier.
Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder og er uafhængig af politiske interesser.
Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Flere artikler om emnet

Annonce