Outsider vinder førte valgrunde i Frankrig

Benoît Hamon, der blandt andet ønsker borgerløn og legalisering af cannabis, vandt første runde af de franske socialisters primærvalg. Han skal nu kæmpe mod sin tidligere chef om at blive sit partis præsidentkandidat.
Det blev outsideren Benoît Hamon, der med 36 procent af stemmerne vandt en overraskende klar sejr i første runde af det franske socialistparti primærvalg, der skal finde partiets kandidat til forårets præsidentvalg.

Parti Socialist skal vælge en ny kandidat, efter at den siddende præsident, Francois Hollande, i december måned meddelte, at han ikke genopstiller ved det kommende valg. Hollande har siddet som præsident siden 2012, og er historisk upopulær i den franske befolkning, som ikke mener han har indgået sine valgløfter om at få gang i beskæftigelsen og rettet op på økonomien.

Forud for primærvalgene var det ellers forventningen, at det ville blive tidligere premierminister Manuel Valls og tidligere industriminister Arnaud Montebourg, som skulle kæmpe om den endelige nominering ved den afgørende valgrunde på søndag. Valls fik 31 procent og Montebourg 18 procent, og det bliver derfor Hamon og Valls, der skal kæmpe om den endelige nominering i den anden og afsluttende valgrunde på søndag. Arnaud Montebourg anbefalede umiddelbart efter valget sin tilhængere at stemme på Hamon.

Ønsker borgerløn og legalisering af cannabis
”Ved at vise mig jeres tillid har I har sendt en klar besked om håb og fornyelse, om ønsket om at skrive et nyt kapitel for venstrefløjen i Frankrig”, sagde Benoît Hamon til sine tilhængere efter valgrunden, ifølge FRANCE 24.

Den nu 49-årige Benoît Hamon var først juniorminister og siden undervisningsminister i de første to år af den socialistiske regering, der kom til magten efter parlamentsvalget i foråret 2012, umiddelbart efter Francois Hollandes valgsejr. Men Hamon trådte i august 2014 tilbage i protest mod det, han opfattede som regeringens nedskæringspolitik.

Frem for en mere traditionel centrumvenstrelinje om investeringer, vækst og arbejdspladser, har Hamon i lagt sig på en grøn linje, der mest af alt minder om det, vi kender fra Alternativet i Danmark. Hans store forbillede er den amerikanske senator Bernie Sanders, der sidste år forsøgte at blive sit partis præsidentkandidat.

Sanders_Hamon_USA
Benoît Hamon med sit store forbillede, Bernie Sanders.

Hans mest opsigtsvækkende forslag går på at indføre en borgerløn, hvor alle indbyggere modtager en check fra staten på 750 euro om måneden, svarende til cirka 5.600 kroner om måneden, uden hensyn til indkomst eller beskæftigelse. Kritikkere har peget på, at det vil koste over 300 milliarder kroner om året, men Hamon har på sin side slået på, at det vil øge beskæftigelsen og at staten kan spare meget bureaukrati væk, hvis mange af de nuværende overførselsindkomster omlægges til en borgerløn.

Han vil heller ikke gøre op med Frankrigs udskældte 35-timers arbejdsuge, men taler tværtimod om at sænke arbejdstiden yderligere til 32 timer. Hamon har også talt om at legalisere cannabis, ligesom han taler om grøn og økologisk omstilling.

Kan Valls træde ud af Hollandes skygge?
I anden valgrunde skal Benoît Hamon op imod sid tidligere chef, 54-årige Manuel Valls, der var premierminister fra april 2014 til december 2016, hvor han trådte tilbage for at fokusere på præsidentvalget. Inden da sad han to år som indenrigsminister. Det store problem for Manuel Valls er, at han med sin fortid som premierminister i høj grad forbindes med den udbredte skuffelse og utilfredshed med de seneste års socialistisk styre.

Francois Hollande blev valgt i 2012 på et løfte om at gøre på med nedskæringspolitikken, sætte gang i investeringer og efterspørgsel, nedbringe arbejdsløsheden og indføre hårdere beskatning af de rigeste for at rette op på det store underskud på Frankrigs statsbudget. Men efter et par år ved magten valgte Hollande tilsyneladende at ændre kurs. Skattestigningerne i forhold til millionærerne blev droppet, i stedet vil erhvervslivet skattelettelser, der blev skåret i den offentlige sektor og Hollande forsøgte at reformere det stive franske arbejdsmarkedssystem.

I spidsen for de ændringer stod Manuel Valls, der som premierminister fra 2014 i høj grad har været bannerfører for den nye orientering. Manuel Valls har i det store og hele lagt op til at fortsætte den linje, med en erhvervsvenlig politik, strukturreformer af det franske arbejdsmarked og ikke mindst en meget håndfast lov-og-orden-politik i kølvandet på de seneste års voldsomme terrorangreb i Frankrig. En linje, der er helt i forlængelse af den, som Valls har ført som først indenrigsminister og siden premierminister under Hollande.

Begge kandidater halser langt efter i meningsmålingerne
Ifølge FRANCE 24 deltog cirka to millioner franskmænd i primærvalget, der var åbent for alle borgere, der betalte én euro. Det var mere end forventet, men betydeligt mindre end de 4,3 millioner, der deltog i primærvalgene hos Les Républicains, det konservative parti, der holdt primærvalg i november.

Skal man tro meningsmålingerne, bliver det mere end svært for socialisterne at gøre sig gældende ved valget, der finder sted i to runder i henholdsvis april og maj. Her tyder meningsmålingerne på, at det bliver republikanernes Francois Fillon og Front Nationals Marine Le Pen der skal ud i den afgørende anden valgrunde.

Også venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon og den socialliberale Emmanuel Macron spås i meningsmålingerne at ville klare sig bedre end en socialistisk kandidat. Både Mélenchon og Macron har tidligere været medlemmer af socialistpartiet, men har brudt med partiet og bevæget sig henholdsvis mod venstre og mod midten.

Ifølge en meningsmåling fra Ipsos 20. januar vil 8 procent af franskmændene stemme på Hamon, hvils han bliver partiets præsidentkandidat, mens Valls vil kunne trække 9 procent af stemmerne. Begge halser dog et godt stykke efter de øvrige fire kandidater.

meningsmåling
Sådan vil franskmændene stemme, hvis Benoît Hamon bliver socialisternes præsidentkandidat. 
Kilde: Ipsos.


Kommentarer fra Facebook