Sidste år blev den 66-årige venstrefløjsveteran Jeremy Corbyn valgt som leder af Labour. Det kom som noget af en overraskelse, for Corbyns nærmest eneste bedrift efter mange år i parlamentet, var at han var den i Labour-gruppen der havde stemte flest gange imod sit eget parti.

Corbyn blev valgt som formand på en bølge af specielt yngre mennesker, som var trætte af ’business as usual’ i britisk politik. Et opgør med partiets såkaldte højredrejning under Tony Blair og et opgør med en indspist politisk kultur med professionelle prototype-politikere uddannet fra overklasse-universiteter, som ikke forstod vælgernes bekymringer.

Men selvom Corbyn blev valgt med et stærkt mandat, så har han endnu ikke formået at sætte sig på magten i partiet. Og han risikerer dermed, at skuffe alle de mange der stemte på ham.

Magasinet Vice, der ellers mest er kendt for dokumentarudsendelser fra alverdens brændpunkter og krigszoner, har fået lov til at føle i hælene på Corbyn og det er der kommet en meget interessant, men lidt kort, dokumentar ud af.

Lader de borgerlige slippe for nemt
Uden at afsløre for meget, så synes jeg at man i dokumentaren får et meget godt billede af hvorfor en pensionsmoden venstrefløjsaktivist formåede at begejstre masserne nok til at vinde. Han er gennemført likeable på en hyggelige morfar-agtige måde. Corbyn er alt andet end selvoptaget  Han interesserer sig oprigtigt (eller også spiller han bare virkelig godt) for de mennesker han møder, når han er ude på gaden.

Men omvendt får man måske også et billede af en politiker, som på trods af gode intentioner, mangler en forståelse for hvordan man vinder. Som lader den borgerlige regering slippe for nemt, fordi han hellere vil tale om det der optager ham, nemlig flygtninge. Og man får et billede af en leder, som ikke er i stand til at skære igennem.

Og endelig får man også indblik i et komplet dysfunktionelt Labour-parti, hvor medlemmer i fuld offentlighed råber af hinanden og hvor man har på fornemmelsen, at for mange af parlamentsgruppens medlemmer handler opgaven mere om at vippe partiformanden, end den borgerlige regering, af pinden. Selv holdet omkring Corbyn stoler ikke på hinanden, og de mistænker folk i inderkredsen for at lække Corbyns spørgsmål til de spørgetimen (Prime Ministers Question) til de konservative.

For politisk interesserede er det 'must see (net)tv'!

Eller som Pios engelske pendant LabourList skrev i deres anmeldelse: "Jeremy Corbyn: The Outsider is good to watch but is it good for Labour?". Jeg tror også godt jeg kender svaret.

David Troels Garby er redaktør på Netavisen Pio.