For over 20 år siden plantede Fogh og Hjort en bombe under arbejdsmarkedet
For over 20 år siden plantede Fogh og Hjort en bombe under arbejdsmarkedet
Venstre-makkerparret Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen lagde sporerne, som de gule fagforeninger er kørt ud af med rabatkuponer, salgsfolk og billig fagforeningsforsikring forklædt som lønmodtagerkamp
De økonomiske vismænd advarer om, at faldet i de overenskomstbærende fagforeninger svækker lønmodtagernes forhandlingsmagt, hvilket risikerer at gå ud over lønniveauet og produktiviteten.
Når vi er kommet dertil skyldes det i høj grad væksten af de såkaldt gule fagforeninger.
Hvem bærer ansvaret? Det gør Venstre. Især Fogh, Claus Hjort og til dels også Løkke.
For det var Venstre-makkerparret Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen, der i 2002 lagde sporerne, som de gule fagforeninger er kørt ud af med rabatkuponer, salgsfolk og billig fagforeningsforsikring forklædt som lønmodtagerkamp.
Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister i Anders Fogh Rasmussens første regering og vedtog i 2002 at åbne for de “tværfaglige arbejdsløshedskasser”.
Læs også:De økonomiske vismænd skærer det ud i pap: Derfor er de gule fagforeninger billige
Det betød, at a-kassen ikke længere behøvede at hænge sammen med faget, arbejdspladsen, overenskomsten og kollegerne. Man kunne pille forsikringsdelen ud af fællesskabet og sælge den som et billigere produkt.
Og her begynder hele miseren.
Snylteriet blev forretningsmodellen
De gule kunne springe det dyre over. De kunne lade de rigtige fagforeninger tage slagsmålet, forhandle overenskomsten, uddanne tillidsrepræsentanten og betale for konflikten.
Og bagefter kunne de stille sig ude på fortovet og sælge en billigere billet til den samme bus.
Det er derfor, ansvaret ikke kun ligger hos Krifa, Det Faglige Hus, ASE og Frie. Selvfølgelig har de udnyttet muligheden. Det ville næsten være mærkeligt andet.
Fogh og Hjort solgte deres indgreb som frihed. Men frihed for hvem?
Det politiske ansvar ligger hos dem, der byggede systemet om, så snylteriet blev en forretningsmodel.
Før Fogh-pakken var kun to procent af arbejdsstyrken medlemmer af de gule fagforeninger. I 2026 overhalede Det Faglige Hus 3F i samlet medlemstal.
Siden kom Løkke-regeringens fradragsloft i 2010, der gjorde prisforskellen mellem de gule og de overenskomstbærende forbund endnu større.
De samme borgerlige partier, der elsker at rose den danske model, har igen og igen undergravet dens forudsætning.
Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden.
Frihed for hvem?
Fogh og Hjort solgte deres indgreb som frihed. Men frihed for hvem? Frihed for arbejdsgiverne til at møde en mere splittet medarbejderside.
Frihed for de gule til at høste overenskomstens frugter uden at vande træet. Frihed for Christiansborg til at flytte magt væk fra arbejdspladsen og ind i lovmaskinen.
Fogh og Hjort og også Løkke bærer et hovedansvar for de gules vækst, fordi de ændrede spillereglerne som led i et politisk projekt, der skulle gøre fagbevægelsen svagere og lønmodtagerne mere alene.
Prisen betaler vi alle sammen i form af et svagere arbejdsmarked og lavere løn og produktivitet.

Kommentarer
Endnu et godt skriv NJ!…
Endnu et godt skriv NJ! Utroligt, at intet medie - ud over PIO - har taget disse fakta op til offentlighedens kendskab. De ægte fagforeninger bærer dog også et ansvar for ikke at bringe disse overgreb frem - det er dog mange år siden, men folk glemmer og skal derfor have hukommelsen frisket op.
Det var et fejlgreb af de…
Det var et fejlgreb af de store, og vi skal ikke glemme, hvem der stod bag denne svinestreg og de negative konsekvenser for lønmodtagerne.
Hvis der findes samvittighed i Løkke, burde han indrømme denne fadæse og hjælpe med til, at der bliver rettet op!
Det er jo bare Venstre i en…
Det er jo bare Venstre i en nøddeskal. De har aldrig været på arbejdernes side, så intet nyt der.
“De samme borgerlige partier…
“De samme borgerlige partier, der elsker at rose den danske model, har igen og igen undergravet dens forudsætning.
Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden..”
Og
“Fogh og Hjort og også Løkke bærer et hovedansvar for de gules vækst, fordi de ændrede spillereglerne som led i et politisk projekt, der skulle gøre fagbevægelsen svagere og lønmodtagerne mere alene.
Prisen betaler vi alle sammen i form af et svagere arbejdsmarked og lavere løn og produktivitet.”
Ja, Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio og hans rød-øjede analyser får desværre ikke fat i hele sandheden.
Prisen betales af miljøet, vandkvaliteten, og danske fjorde uden liv og fisk!
Det er jo netop det som de regeringsdannelse partier har vundet folketingsvalget på!
Ikke at det var lønmodtagerne der betalte prisen!
Til gengæld har miljøministeren for åben tvskærm sagt at danske landmænd skal betale prisen.
For den danske model!
Den danske model fungerede fint indtil Danmark meldte sig ind i Fællesmarkedet, EF, EU.
Den danske model fungerer bedst i et lukket marked!
Når slagteriarbejderne krævede mere i løn, ja, så havde landmændene to muligheder:
1) Sætte produktionen op ved hjælp af gødning eller pesticider eller mekanisere.
(Det skal de så betale prisen for siger den nye miljøminister (de svin))
2) Eksportere produkter til udlandet for at få en billigere bearbejdning og en højere indtjening.
Det skal landbruget nu betale prisen for ved at genetablere slagterier, m.m. i Danmark.
De stærke fagforeningers strejker i tre årtier har sendt bearbejdning af danske fødevarer ud af landet. Og tvunget landbruget til større forbrug af gødning og pesticider og mekanisering for at få råd til de stigende transportomkostninger.
Danish Crown har lukket eller afviklet omkring 29 svineslagterier og forædlingsvirksomheder i Danmark inden for de seneste 25 år. Udviklingen har betydet en massiv centralisering, og virksomheden har i dag markant færre aktive anlæg i drift end for tre årtier siden.
Aars (2009): Lukkede i 2009, hvilket afsluttede mere end et århundredes slagterihistorie på stedet.
Holstebro (2009): Blev lukket i 2009, og bygningerne er siden blevet omdannet til andre formål. (Holstebro-kulturen til forskel).
Ringe (2012): Lukkede som led i en større tilpasning i Danish Crown-koncernen.
Sæby (2023): Lukkede efter en årrække med færre grise til slagtning, hvilket medførte omkring 800 fyringer.
Ringsted (2024): Danmarks sidste store svineslagteri øst for Storebælt lukkede i 2024, hvilket kostede cirka 1.200 medarbejdere jobbet.
De danske fagforeninger har sejret ad h… til, som Thomas Nielsen sagde for årtier siden.
Siden kom vi i EU, og så gik det for alvor stærkt!
Danske arbejdsgivere har med EU-lovgivningen i ryggen så mange alternativer, at langt klogere fagforeninger bliver nødvendige.
Kompromis-søgende som “Grøn-lang-kåls-regeringen”
Thi hvad må den kæmpe med?
Eksporten af smågrise fra Danmark til EU er eksploderet over de seneste 30 år. Fra at være en lille niche i 1990'erne, er eksporten af levende smågrise (ca. 30 kg) mangedoblet og toppede med ny rekord på næsten 17 millioner eksporterede grise, hvor Polen og Tyskland er de største aftagere.
1990'erne – Den spæde start: Eksporten af levende grise startede for alvor i begyndelsen af 1990'erne. Danske landmænd begyndte at se en fordel i at eksportere smågrise til opfedning i nabolande.
2007 til 2022 – Den massive vækst: Eksporten tog for alvor fart. Fra at ligge på knap 5 millioner smågrise i 2007, steg tallet til lige under 14 millioner i 2022.
2023 til i dag – Rekord og strukturskifte: Eksporten voksede yderligere, og for første gang i historien oversteg antallet af eksporterede levende grise de danske slagtninger. Den store efterspørgsel skyldes primært, at foder- og produktionsomkostninger i udlandet (særligt Polen og Tyskland) har gjort det mere profitabelt at fede grisene op dér.
Denne historiske udvikling har desuden ført til, at den samlede danske svinebestand er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og den markante eksport har medført lukninger af danske slagterier samt færre arbejdspladser i den hjemlige kødindustri.
De danske fagforeninger med Niels Jespersen chefredaktør på Netavisen Pio i spidsen troede at de var så fandens stærke, men i virkeligheden har de danske fagforeninger bragt Danmarks svineproduktion i den situation som “de røde og grønne og venstreorienterede partier beskrev under folketingsvalgkampen”
Noget svineri!
En svine-fire-part ønske Lars Løkke!
Tænk hvis vi havde fået den for 25 år siden med Fogh og de gule fagforeninger som medspillere.
En svine-fire-part, hvor sund fornuft havde spillet den afgørende rolle med henblik på de frie markedskræfters nye rolle i den såkaldte danske model.
De danske fagforeninger sov i timen og ingen gad lytte på gule fagforeninger, som opstod primært fordi ikke alle arbejdere var socialdemokrater…
Lønmodtagere der kan tænke selv ser fremad.
I Struer, Holstebro og Skive voksede byerne med smukke parcelhuse primært på grund af gode akkordaftaler.
Mere vil have mere…
Og med Spies og Tjæreborg på rejsemarkedet tog svinefesterne i Spanien fart og Folkevognen blev erstattet med Ford, Opel og Toyota…
Alt imens bønderne så måbende til…
Men så kom landbrugsrevolutionen, der frembragte det landbrug som Francisca taler så inderligt imod.
Tænk hvis hun allierede sig med. Ekstremt i stedet for Enhedslisten…
Thi hvem skal plukke æblerne og blommerne og jordbærrene på Fyn…
Med danske overenskomster kommer en bakke jordbær op på 100kr.
Børn gør det for det halve…
Jo tak Niels Jespersen chefredaktør på Netavisen Pio er en klog mand.
De gule fagforeninger kunne have reddet dansk landbrug for 25 år siden…
Rent drikkevand, rene fjorde, økologiske produkter over hele linjen og dansk frugt og grønt over hele linjen.
Nu skal momsen redde lønningerne og fødevarerne…
Men i hvert produktionsled skriger fagforeningerne…
Og producenterne/arbejdsgiverne vil have de samme levevilkår som deres medarbejdere…
Hvordan skulle de ellers efter ferien kunne tale med om Maldiverne, Australien, USA eller bare Bornholm.
“Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden. ”
Lige præcis. Derfor endte alle danske smågrise i Polen og Tyskland!
Kompromiset havde holdt de danske slagterier og økologiske landbrug i live…
Vi vil altid have den højeste løn og betale billigst muligt i butikkerne …
“Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden. ”
Lige præcis sådan fungerer det!
Tænk hvis tv2 havde filmet forbrugere/lønmodtagere, der købte konventionelt polsk grisekød i stedet for dansk økologisk ved køledisken og udstillede de samme forbrugere/lønmodtagere før folketingsvalget på direkte tv - i stedet for filmen fra danske sko-grise-stalde..
Vælgere på gaflen!
Tænk hvilken regering vi så havde fået!
Kompromisets regering.
Den som vi skulle have haft for 25 år siden før landbruget pantsatte sig for milliarder for at tilfredsstille et rejselystent forbrugersamfund!
Forureneren betaler! Forbrugerne betaler! Lønmodtagerne betaler! De røde fagforeninger betaler! De stærke arbejdsgivere betaler!
Inden jul melder danske bønder sig kollektivt konkurs!
Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden.
Aldrig har vi haft en grønnere regering!
Aldrig har så mange landmænd meldt hus forbi!
Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden.
Den grønne trepart havde Venstre og Socialdemokratiet forhandlet i hus i fællesskab.
Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden.
Snart sejler regeringen i sin egen sø!
Antallet af slagteriarbejdere i Danmark er faldet markant over de seneste 25 år. Mens der i år 2000 var over 15.000 beskæftigede i branchen, er det samlede antal fuldtidsansatte i dag skønnet til at være omkring 6.000-7.000 medarbejdere.
De røde fagforeninger har ikke levet forgæves…
Lortearbejde…så hellere være arbejdsløs.
Den polske kødindustri (slagteri og forædling) har de seneste 25 år beskæftiget mellem 100.000 og 120.000 personer. Antallet har været relativt stabilt, hvoraf cirka 35.000 direkte arbejder inden for slagterier og kødforarbejdning, mens resten er tilknyttet underleverandører og landbrug.
Den polske kødsektor er en af Europas største og har oplevet en betydelig modernisering og vækst siden EU-medlemskabet i 2004.
Til gengæld fungerer den danske model i forhold til offentligt ansatte idet børn og unge og syge og gamle ikke sådan lige forsvinder ud af landet.
Med mindre statsministeren hedder Mette Frederiksen, thi…
“Modellen bygger på stærke parter. Arbejdsgivere på den ene side. Lønmodtagere på den anden.”
Som beskæftigelsesminister og som statsminister har Mette Frederiksen smadret de røde offentlige fagforeninger for folkeskolelærere og sygeplejersker…
Aldrig har Socialdemokratiet fået et dårligere folketingsvalgresultat…
Kompromiset er langt at foretrække.
De gule fagforeninger står langt mere for kompromiset end Niels Jespersen fatter med sin rød-øjede tilgang til emnet.
Krig, krig,krig, køb, køb, køb, er Mettes slagord…
Og alting bliver derefter…
“Grøn-lang-kåls-regeringen” kan forhåbentligt andet end finde firekløver på bondens mark.
Land/by/transportministeren står for minkerstatningerne…
Det lugter af gylle hele vejen fra FUR til Christiansborg..
Og køreledningerne er allerede faldet ned…
Alt imens de halekuperede smågrise køres i dobbeltdækker transportere til Tyskland og Polen…
Der er lang vej igen for billig grønkål til “Grøn-lang-kåls-regeringen”
Løkke på rejsen!
Grise-fire-parten kommer sikkert ind med fire-toget!
Tilføj kommentar