Siden grænsekontrollens indførelse er 3.640 personer blevet afvist ved den dansk-tyske grænse. Der er rejst omkring 1.200 sigtelser på baggrund af grænsekontrollen, heraf 200 for forsøg på menneskesmugling.

Kontrollen ved den dansk-tyske grænse har været en politisk varm kartoffel, siden den blev indført i begyndelsen af januar 2016.

Den danske grænsekontrol blev indført, fordi svenskerne begyndte at indføre den grænsekontrol ved den dansk-svenske grænse. Derfor var den danske regering bange for, at Danmark fik en ophobning af illegale indvandrere, som kunne vandre frit ind i Danmark, men ikke kunne komme videre på grund af den svenske grænsekontrol. Siden er den midlertidige grænsekontrol blevet forlænget af flere omgange.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen sagde forleden, at EU-landene bør kunne indføre kontrol ved de indre grænser, så længe der ikke er en velfungerende kontrol med de ydre grænser.

Omvendt har grænsekontrollen mødt kritik for at lægge beslag på uforholdsmæssigt mange politiressourcer og for at skade Danmarks forhold til EU. ”Det er en meget høj pris, der betales for at have denne her grænsekontrol. Og når det så i virkeligheden har så beskeden en betydning, så synes jeg ærlig talt, det er spild af penge”, udtalte den radikale retsordfører Zenia Stampe til DR Nyheder i starten af december 2016.

Grænsekontrollen har ifølge DR kostet de danske skatteydere omkring 250 millioner kroner. Der er 160 betjente, der hver dag er sat af til opgaven med at bevogte grænsen.

Effekterne af grænsekontrollen
Men hvad er egentlig effekten af grænsekontrollen her et lille halvandet år efter indførelsen?

Ifølge tal fra Rigspolitiet er der siden grænsekontrollens indførelse i januar 2016 og til og med fredag den 5. maj blev afvist 3640 personer ved grænsen. Ifølge et svar til Folketingets Retsudvalg er de fleste blevet afvist, fordi de ikke havde identifikationspapirer, eller fordi de papirer, de havde, var forfalskede.

Langt størstedelen af de afviste personer kom i 2016 fra Mellemøsten og Afrika, og de tre største befolkningsgrupper blandt de afviste var syrere, afghanere og irakere. I 2016 blev blot 14 danske statsborgere afvist ved grænsen.

Der findes endnu ikke opgørelser over, om det samme mønster gør sig gældende i 2016.

Rigspolitiet oplyser også, at der per 1. december 2016 var rejst 1.212 sigtelser mod personer, der var blevet afvist ved grænsen – heriblandt 203 sigtelser for menneskesmugling.

Der findes ikke et generelt tal for antallet af sigtelser siden december 2016, men siden årsskiftet er 26 personer blevet sigtet for menneskesmugling på baggrund af grænsekontrollen.