Senest den 17. juni skal der være folketingsvalg. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan dog vælge at udskrive valg før tid. Der afsættes normalt tre uger til valgkampen.

24.-26. maj er der valg til de 14 danske pladser i Europa-Parlamentet og til de øvrige 691 pladser i resten af EU's 27 medlemslande.

Valg i resten af Europa
14. april: Parlamentsvalg, Finland

Finland er det eneste andet nordiske land, udover Danmark, som har planlagt valg i 2019. Den liberale statsminister Juha Sipilä har været igennem en hård periode med skiftende regeringspartnere.

Oppositionen med socialdemokraten Antti Rinne i spidsen fører stort i meningsmålingerne, men der er ikke noget stort, dominerende parti, så regeringsforhandlingerne kan godt gå hen og blive besværlige.

Senest til maj: Parlamentsvalg, Belgien

Den borgerlige-liberale belgiske regering, gik i opløsning før jul. da det flamske nationalistparti N-VA trak sig, på grund af ballade om underskrivelsen af Marrakech-erklæringen.

Statsminister Charles Michel, der er liberal walloner, fortsætter alligevel frem til valget, og så skal de belgiske politikere formentlig i gang med en ny maratonrunde med regeringsforhandlinger. Da det jo er Belgien, så er det svært at spå om, hvordan det ender. Og ikke mindst hvor lang tid det kommer til at tage.

Med mindre der bliver udskrevet valg før tid, så er planen, at valget i Belgien bliver samtidig med Europa-Parlamentsvalget den 26. maj.

6. oktober: Parlamentsvalg Portugal,

En af Europas få tilbageværende socialdemokratiske regeringer er i Portugal, og her står Socialistpartiet med Antonio Costa i spidsen til en pæn fremgang.

Det store borgerlige oppositionsparti PSD, Partido Social Democrata, er – på trods af navnet, et borgerligt-liberalt parti som er medlem af samme partigruppe som de danske konservative.

Senest til oktober: Grækenland

Den venstreorienterede græske statsminister Tspiras og hans parti SYRIZA udfordres kraftigt af det konservative parti Nyt Demokrati med Kyriakos Mitsotakis i spidsen. Meningsmålingerne tyder lige nu på et magtskifte.

Bonusinfo: Der er 300 pladser i det græske parlament, og 50 af dem gives som bonus til det parti, der får flest stemmer.

Senest til november: Parlamentsvalg i Polen

Polen er det største EU-land, der har planlagt valg i 2019. Der skal vælges 460 til underhuset Sejm og 100 til senatet.

Det konservative, autoritære parti PiS (Lov og Retfærdighed) står til endnu en valgsejr.

Valg udenfor Europa

9. april: Parlamentsvalg i Israel

I Israel er der valg til Knesset og premierminister Benyamin Netanyahu fra det konservative Likud, der har siddet på posten siden 2009, er favorit til at tage endnu en periode. Det vil gøre ham til den længst siddende premierminister i landets historie.

Senest 4. august: Parlamentsvalg i Sydafrika

På trods af, at nu tidligere præsident Jakob Zuma måtte gå af i en omfattende korruptionsskandale, er ANC med Zumas afløser, millionæren Cyril Ramaphosa i spidsen, storfavoritter til endnu en periode i spidsen for Afrikas vigtigste økonomi.

Der er valg til både parlament med 400 pladser og til landets provins-parlamenter. Det mest interessante ved valget er nok, om ANC igen kan få over 50 procent af stemmerne.

21. oktober: Føderalt valg i Canada

I det hockey-gale Canada skal der være parlamentsvalg til House of Commons 338 pladser.

Den liberale premierminister, international politiks svar på en krammebamse, Justin Trudeau udfordres af den konservative Andrew Scheer og meningsmålingerne spår tæt løb.

Bonusinfo: Canada har fem-seks partier, men pladserne fordeles efter samme system – first past the post - som i Storbritannien, så der er ikke altid sammenhæng mellem de nationale målinger og valgresultaterne.En kommission har i denne valgperiode set på, om man skulle have et nyt valgsystem, mere som det danske, men det blev droppet igen.

Senest 2. november: Føderalt valg i Australien

Australierne skal formentlig til stemmeurnerne ad to omgange, for at sammensætte deres parlament. En gang til at finde 151 medlemmer til underhuset og en gang for at finde halvdelen (det vil sige 40) medlemmer af senatet.

Det australske arbejderparti, ALP, er favoritter til at vinde premierministerposten, som har skiftet ejer syv gange de seneste 12 år og meningsmålingerne tyder lige nu på, at det vil ske igen.

Et magtskifte vil i så fald gøre den tidligere fagforeningsmand Bill Shorten til premierminister.

Landsmøder og kongresser

2. marts: Venstres særlige EU-landsmøde 2019, København 

30.-31. marts: Landsmøde i SF, Kolding  

30. marts: Landsmøde i Liberal Alliance, København    

8.-10. juni: Årsmøde, Enhedslisten

14.-15. september: Landsmøde i Radikale Venstre, Nyborg 

14.-15. september: Årsmøde i Dansk Folkeparti   

14.-15. september: Socialdemokratiets årlige kongres, Aalborg 

16.-17. november: Landsmøde i Venstre, Herning  

Organisationer

21.-22. marts: Årsmøde i KL 

11. april: Generalforsamling i Danske Regioner

Fagbevægelsen

8.-10. september: HK/Privat kongres, Kolding  

21.-26. september: 3F kongres, Aalborg 

Mærkedage og begivenheder

8. marts: Kvindernes Internationale Kampdag 

29. marts: Brexit! Storbritannien forlader officielt EU 

1. maj: Arbejdernes Internationale Kampdag

5. juni: Grundlovsdag 

13.-16. juni: Folkemødet på Bornholm, fokus på FN’s verdensmål, Allinge 

Runde fødselsdage

90 år

3. april: Poul Schlüter, tidligere statsminister

80 år

31. december: Christian Mejdahl, tidligere formand for Folketinget

70

1. juni: Ole Stavad, tidligere minister

60 år

16. marts: Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening

16. marts: Jens Stoltenberg, tidligere statsminister i Norge og generalsekretær, NATO

22. august: Pia Gjellerup, tidligere minister

24. oktober: Annette Vilhelmsen, tidligere formand for SF og tidligere minister

50 år

30. juni: Kristian Thulesen-Dahl, formand, Dansk Folkeparti

20. november: Søren Pind, tidligere minister