Annonce

Overblik: Her er sommerens fire største debatter

Fransk gåselever, løbehjul der flyder, en særlig rådgiver og Trumps bestræbelser på at få rapper ud af spjældet, har sat sindene i kog henover sommerferien.

Hvis du har tilbragt sommeren under en sten eller blot langt fra nyhedsmedier, så bringer Netavisen Pio her et kort resumé af fire af sommerens helt store debatter.

Bortset fra et britisk regeringsskifte og et cykelløb i Frankrig, hvad har så interesseret medierne og skabt forargelsen på de sociale medier, mens alle andre har nydt feriens trygge rammer.

 

1. Kampen om gåsepostej

En af sommerens helt store debatter har handlet om foie gras. Sagen begyndte da det københavnske madmarked Torvehallernes direktør Lotte E. Andersen gik ud og sagde, at man fra hallernes side opfordrer til, at man ikke længere sælger foie gras fra stadeholderne.

 Udmeldingen kom, fordi der var opstået en debat om at en markedets butikker sælger foie gras.

Den udmelding fik efterfølgende opbakning fra SF’s fødevareordfører Carl Valentin:

”Det er egentligt ret simpelt. At stoppe dyrenes lidelser er vigtigere for SF end at tilfredsstille overklassens smagsløg. Tvangsfodring er en grufuld oplevelse for fuglene, og derfor ønsker vi et forbud mod tvangsfodring i hele EU,” skrev han på Twitter.

placeholder
Men den melding fik overklassen omvendt helt galt i halsen. Særligt i Berlingske flød det over med harmdirrende indlæg om foie gras’ens herlighed. Avisens debatredaktør Anne Sophie Hermansen kaldte det ”symbolet på al civilisation” og en madglad studerende kaldte debatten for ”ren guf for alle kulturradikale veganeraktivister”.

Flere restauranter melder om, at de ikke længere serverer foie gras.

Fakta: Tvangsfodres med plastikslange

Foie gras – hvis man ikke er helt med på fransk gastronomi – produceres ved at tvangsfodre gæs ved hjælp af en 20-30 cm lang plasticslange eller et rør, der presses ned i mavesækken gennem spiserøret på fuglen.

Foderet skydes ved hjælp af trykluft eller presses via en tragt ned i maven på fuglen, og på denne måde tvinges den til at indtage langt mere føde, end den frivilligt ville æde. Det får leveren til at svulme op og det er den nogle mennesker altså med stor fornøjelse spiser.

Produktionen af foie gras er forbudt i hele i EU, bortset fra de lande der traditionelt har gjort det, hovedsageligt Frankrig, som står for 70 procent af verdens foie gras-produktion, men også i Belgien, Bulgarien, Ungarn og Spanien produceres det fortsat.

2. Løbehjulene der flyder

Den anden af sommerens helt store tilbagevendende diskussioner har gået på de udlejnings el-løbehjul, som fylder stadig i de større byer. Ikke bare i Danmark, men i hele verden hvor el-løbehjulene ligger og flyder i gaderne, til stor irritation for mange.

Problemet med løbehjulene er også, at de er farlige for brugerne. I Oslo registrerede det lokale sygehus fire tilskadekomne om dagen i juni måned. Og i både Stockholm, London, Paris er løbehjulskørere blevet dræbt. Det har fået flere storbyer, bl.a. amerikanske Nashville, til helt at forbyde dem.

I Information skrev man ledere for og imod løbehjulene. ”Henkastede el-løbehjul flyder, hvor de er til fare for især kørestols- og rollatorbrugere og for svagtseende og blinde,” skrev journalisten David Rehling i den ene leder.

Det fik Københavns kommunes miljø- og teknikborgmester til at lave strammere regler, som bl.a. lægger et loft over antallet af udlejningsløbehjul:

”Med løbehjulenes indtog så vi pludselig en række selskaber, der uden hensyntagen opbrugte den begrænsede plads, vi har til fodgængere, cykelparkering og lignende. Det er helt uacceptabelt, og derfor har vi nu indført nogle retningslinjer, der sætter løbehjulene i system, så vi kan få fortovene tilbage fra selskaberne til københavnerne,” sagde hun til Berlingske.

Og det fik igen den borgerlige-liberale tænketank Cepos til at beskylde kommunen for at forsøge at presse konkurrenter til kommunens bycykler ud af markedet.

Minister i samråd

Sagen blev også taget op på Christiansborg, hvor DF’s Morten Messerschmidt kaldte den nye transportminister Benny Engelbrecht i samråd.

”Det er et problem. Det tror jeg, de fleste, der har bevæget sig rundt i Aarhus eller København, har oplevet. De skaber utryghed. Man er nødt til at gribe ind og lave en regulering af det, før det tager fuldstændig overhånd,” sagde Messerschmidt til BT.

Benny Engelbrecht vil dog i første omgang afvente en evaluering af den forsøgsordning, som har tilladt de motoriserede løbehjul. Den kommer til januar.

 

3. Er Rossen bossen?

Danskerne var, som de er flest andre, knap nok  gået på sommerferie, da statsminister Mette Frederiksen sendte en meddelelse ud om, at Socialdemokratiets stabschef Martin Rossen får en tilsvarende titel i Statsministeriet og at han samtidig bliver medlem af to af regeringens centrale udvalg.

”Statsminister Mette Frederiksen har besluttet at udvide og styrke Statsministeriet med et nyt politisk sekretariat, der skal have særligt fokus på regeringens prioriterede projekter, politikudvikling og kommunikation, bidrage til at styrke den strategiske ledelse af regeringen samt øge den interne koordination mellem ministre og særlige rådgivere,” lød det fra Statsministeriet.

Den udnævnelse fik en lang række politikere og politiske kommentatorer til at fare i blækhuset. For hvordan kan man have så meget magt, uden at være underlagt hverken ministeransvarsloven eller de regler som gælder for embedsmænd.

En ny Struensee?

Kritikerne kaldte ham blandt andet for ”en lyssky skikkelse, der minder om ingen mindre end den sagnomspundne Struensee”. Den gale kong Christian VII’s læge, som blev landets øverste embedsmand.

De Radikales Jens Rohde ville tage sagen op i Folketingets præsidium. ”Vi skal vide, om vi reelt sidder med en vicestatsminister, og hvordan Folketingets kontrolbeføjelser i så fald er over for ham,” sagde han. Folketingets egne jurister mente dog ikke at der var noget juridisk galt med ordningen.

Selv den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen blandede sig i debatten. Han kaldte det et frontalangreb på dansk forvaltningstradition. ”Det smager af magtfuldkommenhed,” lød det fra Løkke på Twitter.

placeholder

Omvendt mente den tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted at omorganiseringen kunne være ”første skridt på vejen til en opdatering af dansk regeringsførelse, der både styrker den politiske ledelse og giver departementscheferne tid til at koncentrere sig om den faglige kvalitet.”

Netavisen Pios chefredaktør Jens Jonatan Steen debatterede emnet med Ekstra Bladets debatredaktør Mads Kastrup i Deadline. Du kan se indslaget her.

 

4) Trump på barrikaderne for voldelig rapper

Endelig har sommeren været præget af den mest mærkværdige historie fra Sverige og USA. Nemlig den om den amerikanske præsident Donald Trump, der på foranledning af sin gode ven, rapperen og mediemogulen Kanye West, forsøgte at få den 30-årige amerikanske rapper A$AP Rocky ud af fængslet.

A$AP Rocky er blevet anholdt efter en episode i Stockholm, hvor rapperen og to fra hans ’entourage’ er tiltalt for vold mod en 19-årig afghansk mand.

Sagen har vakt stor opsigt i USA, hvor flere kendisser som Justin Bieber, Kanye West og Snoop Dogg har forsøgt at lægge pres på de svenske myndigheder for en hurtig løsladelse. Svenskerne har dog svaret, at i Sverige er alle lige for loven og at rappere, uanset hvor kendte deres venner er, ikke får særbehandling.

Man har kunnet følge sagen på Twitter, hvor Trump flere gang har skrevet om hvordan han vil tage fat i den svenske statsminister Stefan Löfven, både for at sikre sig at svenskerne behandlede ham ordentligt i fængslet og præsidenten tilbød Löfven personligt at kautionere for rapstjernen. Et tilbud som Löfven pænt afslog. I Sverige bruger man slet ikke kaution.

placeholder

Rapperen og hans to venner var for retten i dag. A$AP Rockys største hit er i øvrigt et nummer med den meget passende titel ”fucking problems”, som har ligget top-10 på den amerikanske Billboard Chart.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet