Overblik: ny erhvervspakke skal give flere aktieinvesteringer og mindre grænsehandel

Regeringen præsenterede søndag en ny erhvervs- og iværksætteraftale, der skal sætte skub i det danske erhvervsliv. Her er et overblik. 
Regeringen præsenterede søndag (12/11) en ny erhvervs- og iværksætteraftale, der skal forbedre vilkårene for det danske erhvervsliv.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Prisen for aftalens indhold løber op i 14,7 milliarder kroner i alt frem mod 2025, startende med 700 millioner kroner i 2018, som vil stige til 2,2 milliarder kroner i 2015.

Aftalens indhold skal finansieres med en omlægning af finansieringen til kommunernes beskæftigelsesindsats og færre penge til DSB.

Aftalen omfatter 35 initiativer, der skal gøre det lettere at være erhvervsdrivende i Danmark. Regeringen vil hjælpe iværksættere og aktivere det danske aktiemarked. En stor del af aftalen er et opgør med en lang række afgifter, som skal gøre det mindre attraktivt at køre over grænsen efter varer som nødder, øl og sodavand og såkaldte alkoholsodavand. Turisme- og landdistrikterne skal styrkes, og så rummer aftalen også udsigten til nye strategier for grøn omstilling og deleøkonomi.

Vi giver dig her en liste over de vigtigste nedslag i den nye pakke.

Aktiesparekonto
Regeringen vil gøre det mere attraktivt for den almindelige dansker at investere i aktier, ved at indføre en aktiesparekonto. Her kan man placere sin opsparing i aktier, hvor indkomsten fra aktierne beskattes lavere end den nuværende aktieindkomstbeskatning.

Kritikken af forslaget har gået på, at det i virkeligheden var en skjult skattelettelse til de rigeste, da de færreste danskere har råd til at sætte mange tusind kroner til side til investeringer i aktier.

Kompromisset er nu blevet, at aktiesparekontoen starter med et loft på 50.000 kroner for den enkelte dansker i 2019. Det fremgår dog også af aftalen, at dette loft skal hæves løbende til 200.000 kroner i 2022.

Indførslen af en aktiesparekonto vil komme til at koste 130 millioner kroner om året, stigende til 270 millioner kroner i 2022.

Afskaffelse af afgifter
Regeringen vil afskaffe en lang række nuværende afgifter indenfor fødevare- og emballageområdet. Det gælder nøddeafgiften, afgift på te, emballageafgiften på øl- og sodavandsemballage, tillægsafgift på alkoholsodavand og afgiften på tøj, der indeholder PVC og ftalater, som primært er regntøj og beskyttelsesdragter.

Regeringen planlægger at kigge yderligere på afgifterne sammen med det saneringsudvalg, de nedsatte i 2016. Det skal udmøntes i en saneringspakke, der varsles til efteråret 2018.

Der afsættes ca. 315 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 575 mio. kr. i 2025 til at lempe afgifterne.

Strategi for digital vækst
I aftalen afsættes en pulje på 75 millioner kroner i 2018, og 125 millioner kroner fra 2019-2022 til at udvikle en strategi for at fremme digital vækst i Danmark. Strategien skal have fokus på, hvordan vi understøtter digitalisering og ny teknologi, med fokus på de små- og mellemstore virksomheder.

God bredbåndsdækning i hele landet
Regeringen varsler i aftalen et telepolitisk udspil, der skal sætte fokus på løsninger på, at dele af Danmark ligger i såkaldte ’døde zoner’, når det kommer til internet- og bredbåndsdækning. Målet er, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020.

Der står dog ikke noget i aftalen om, hvornår vi kan forvente det telepolitiske udspil.

Lempelse af elvarmeafgiften
Det skal være billigere at omgå til elvarme, for at fremme den grønne omstilling. Afgiften nedsættes med 10 øre per kWh i 2019, med ønske om at udvide nedsættelsen op til 25 øre per kWh i 2021. Afgiften er lige nu 40,5 øre per kWh. Aftaleparterne ønsker i kommende energiforhandlinger at gøre reduktionen varig.

Bedre vilkår for turismen
Aftalen indeholder initiativer for 195 millioner kroner årligt fra 2018 til at styrke turismen i Danmark. Herunder en særlig indsats for turismen i landdistrikterne, hvor der i pakken blandt andet er fundet penge til afgiftssænkning for elforbrug til campingpladser. Campingpladserne er også tilgodeset med lempelse af afgifter på vandrør.

Indenfor de 195 millioner kroner vil regeringen også finde nye initiativer til en styrkelse af deleøkonomien, som dog ikke uddybes i aftalen.

Højere skattefradrag for forskning og udvikling
Under overskriften ’konkurrencevilkår og globalisering’ har regeringen fokus på initiativer, der skal styrke dansk erhvervs konkurrenceposition i et globalt marked. Det vil regeringen blandt andet gøre ved at hæve fradraget for investeringer i forskning og udvikling.

Virksomhederne har nu mulighed for at trække 100 procent fra i skat, og det vil regeringen hæve til 101,5 procent i 2019, stigende til 110 procent i 2026.

En permanent finansiering af et fradrag på 110 procent vil koste cirka 450 millioner kroner.

Pengene kommer fra beskæftigelsesindsatsen og DSB
De 14,7 milliarder kroner, som regeringens 35 initiativer koster at indføre, skal findes ved at omlægge de nuværende refusionsregler for kommunerne til beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen vil afskaffe direkte refusion, som kommunerne får nu, når de sender arbejdsløse i opkvalificering eller mentor-forløb. Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vil i stedet lægge udgifterne ud til kommunerne, og kompensere dem via budgetaftalerne for kommunerne.

I omlægningen skal findes 870 millioner kroner fra 2019 og frem.

Dertil skal finansieringen komme fra, at betalingen til DSB skal nedsættes med 207 millioner kroner i 2018, stigende til 380 millioner kroner i 2021. DSB skal finde midlerne ved at effektivisere deres drift.

Regeringen vil derudover finde finansiering fra den Grønne Pulje, som blev etableret i forbindelse med afskaffelsen af PSO-afgiften, samt en række andre mindre finansieringsmuligheder, og gøre brug af det økonomiske råderum.

Hele regeringens udspil kan findes her.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce