Annonce

Overblik: Partierne gør klar til EP-valg 2019

Der bliver flere valgmuligheder, når danskerne i 2019 skal vælge medlemmer til Europa-Parlamentet.
Partierne er så småt ved at gøre klar til næste års Europa-Parlamentsvalg. Flere har i den sidste uges tid sat navn på spidskandidater og flere forventes at gøre det i løbet af foråret.

Valget bliver efter al sandsynlighed afholdt søndag den 26. maj 2019.

Ved seneste valg var der kun opstillet otte partier og lister, men siden 2014 er nye partier kommet til (Alternativet og Nye Borgerlige) og Enhedslisten har besluttet, at de selv vil stille op. Det betyder, at der formentlig vil være 11 muligheder for vælgerne at stemme på.

Der skal vælges 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet og det betyder, at et parti i runde tal skal have omkring 7,6 procent af stemmerne for at være sikker på at opnå et mandat. Man kan dog – ligesom til kommunal- og regionsvalg – indgå valgforbund med et eller flere andre partier, og dermed undgå stemmespild.

Dansk Folkeparti
Resultat i 2014: 26,6 procent - 4 mandater

Dansk Folkeparti fik 600.000 stemmer, godt hjulpet på vej af spidskandidat Morten Messerschmidt, der med 465.000 personlige stemmer blev den politiker, som flest danskere har sat kryds for ved et enkelt valg.

Morten Messerschmidts anden periode i Europa-Parlamentet har dog været præget af sagerne om MELD/FELD og kreativ omgang med parlamentets støttekroner. Sager som betød, at de fire medlemmer, som partiet fik valgt, hurtigt blev til tre, da Rikke Karlsson meldte sig ud.

Umiddelbart forlyder det, at planen er, at partiet opstiller det nuværende EP-medlem Anders Vistisen som spidskandidat. Han har endnu sit store folkelige gennembrud til gode, så det koster nok partiet et mandat eller to.

Dansk Folkeparti kan yderligere blive, hvis det lykkes Nye Borgerlige at blive opstillingsberettiget inden valget.

Socialdemokratiet
Resultat i 2014: 19,1 procent – 3 mandater

Partiet har ikke meldt noget officielt ud om spidskandidat, men de fleste regner med, at Jeppe Kofod tager en tur mere. Det samme gør også det andet parlamentsmedlem Christel Schaldemose, selvom hun af flere omgange har været nævnt som et bud på ny folketingskandidat.

En ting er dog sikkert: Parlamentsmedlem Ole ”EU” Christensen stopper efter 15 år i parlamentet.

Kampen og spekulationen om hvem der skal være partiets kandidater, er så småt begyndt at florere i organisationen. Det var blandt andet den diskussion, der førte til #metoo-sagen med regionsrådsmedlem Thomas Hav, som i sidste uge forlod Socialdemokratiet.

Jeppe Kofod fik et nogenlunde valg med 170.000 personlige stemmer, men mangler måske lige det helt store folkelige gennembrud, for at kunne hive partiet op på fire mandater.

Socialdemokraterne var i 2014 i valgforbund med både SF og De Radikale.

Venstre
Resultat i 2014: 16,7 procent – 2 mandater

Venstre fik et rigtig dårligt Europa-Parlamentsvalg sidst, som efterfølgende første til heftige kritik og næsten kostede Lars Løkke Rasmussen formandsposten.

Partiet fik to medlemmer valgt, Ulla Tørnæs og Jens Rohde.Ingen af de to er dog længere i Venstres gruppe. Ulla Tørnæs skiftede Bruxelles ud med posten som udviklingsminister og Jens Rohde har forladt partiet og er blevet radikal.

Derfor er Morten Løkkegaard nu partiets eneste mand i Bruxelles. Han har meldt ud, at han gerne vil være spidskandidat, men det bliver i hård konkurrence med  partiets nuværende gruppeformand Søren Gade, som i sidste uge meldte ud, at han gerne vil skifte Folketinget ud med Europa-Parlamentet.

Med Søren Gade, der ved folketingsvalget i 2015 var den femtestørste stemmesluger af alle, på listen, så bør Venstre – trods de nuværende lidt sløje meningsmålinger -  være pæne favoritter til at få et bedre resultat end sidst.

SF – Socialistisk Folkeparti
Resultat i 2014: 11 procent – 1 mandat

Partiets nuværende parlamentariker Margrethe Auken fylder 74 inden næste valg, og hun har foreløbig siddet i Europa-Parlamentet i 20 år, men intet tyder på, at hun har nogen interesse i at stoppe frivilligt.

Hvis Auken genopstiller, løser det også et akut problem for SF, der i forvejen ikke har nogen bred bænk af talenter at tage af med kun syv medlemmer af folketingsgruppen. Som man så sidst, hvor partiet præsterede noget over hvad det stod til i de hjemlige meningsmålinger, så har Margrethe Auken en vælgerappel, som rækker ud over SF’s almindelige kernevælgere.

Konservative
Resultat i 2014: 9,1 procent – 1 mandat

Hos De Konservative er der endnu ingen afklaring på, hvem der skal være spidskandidat, nu hvor den tidligere partiformand Bendt Bendtsen har annonceret, at han stopper.

Partiets lille folketingsgruppe på seks mand giver ikke de helt store muligheder for at finde en, så De Konservative skal formentlig være kreative og finde en udefra. Det kunne eventuelt være en fra erhvervslivet eller erhvervslivets organisationer.

Uanset hvem De Konservative stiller med, så er det svært at forestille sig, at partiet ved egen kraft kan hive 7,6 procent af stemmerne og der skal formentlig et valgforbund til, hvis partiet skal have et mandat.

Folkebevægelsen mod EU
Resultat i 2014: 8,1 procent – 1 mandat

De fleste regner med, at Enhedslistens beslutning om selv at stille op til Europa-Parlamentet vil være dødsstødet til den ”tværpolitiske” EU-modstand. Alligevel har spidskandidat Rina Ronja Kari bebudet, at hun genopstiller og vil forsøge at blive genvalgt – fra Folkebevægelsen.

Med godt otte procent af stemmerne sidst er det ikke mange stemmer, der skal afgives til Enhedslisten, før mandatet kommer i fare.Det er nok ikke helt utænkeligt, at Folkebevægelsen og Enhedslisten danner valgforbund sammen.

Radikale Venstre
Resultat i 2014: 6,5 procent – 1 valgt

Det lykkedes lige nøjagtig den radikale Morten Helveg Petersen at snige sig ind på et mandat, godt hjulpet af valgforbundet med S og SF.

De Radikale har heller ikke meldt noget officielt ud endnu, men de fleste regner med at Morten Helveg Petersen tager en periode mere i Bruxelles – hvis vælgerne giver ham lov.

Liberal Alliance
Resultat i 2014: 2,1 procent – ingen valgt

Liberal Alliance fik ikke nogen valgt sidst, men spidskandidaten Christina Egelund fik et pænt valg med 32.000 personlige stemmer og selvom hun som sagt ikke blev valgt, så var det nok til at gøre hende kendt nok til at vinde et folketingsmandat fra partifællen Thyra Frank ved det efterfølgende folketingsvalg.

Liberal Alliance har meldt ud, at de tager en beslutning om hvem der skal være partiets spidskandidat engang i februar måned.

Meningsmålingerne er ikke lige til et mandat, men mindre kan måske også gøre det.

Enhedslisten
Resultat i 2014: Ikke opstillet

Enhedslisten har i mange år været grundstammen i Folkebevægelsen mod EU, men partiet besluttede i 2016 at stille op til Europa-Parlamentet selv.

Mange har spekuleret i, om Johanne Schmidt-Nielsen – der til næste valg ryger ud af folketinget på grund af partiets rotationsordning - ville blive spidskandidat, men i stedet har den vikarierende politiske ordfører Nikolaj Villumsen meldt sig på banen. Han har i øvrigt en fortid som blandt andet forretningsudvalgsmedlem i Folkebevægelsen Mod EU.

Alternativet
Resultat i 2014: Ikke opstillet

Alternativet var kun lige blevet stiftet som parti ved sidste parlamentsvalg og stillede derfor ikke op til valget. Det gør de denne gang og det bliver partiets nyligt afsatte politiske ordfører Rasmus Nordqvist, der i stedet blev degraderet til klimaordfører, der stiller op til at blive Alternativets første spidskandidat.

Rasmus Nordqvist fik 1.300 stemmer, da han i 2015 blev valgt til Folketinget, men er formentlig noget mere kendt i befolkningen i dag. Og kendt har han brug for at være, hvis han skal sikre partiet et mandat, for hvis man ser på de aktuelle målinger, så ligger partiet lige omkring de fem procent og altså et stykke fra.

Så også her skal der et valgforbund til.  Nordqvist har selv luftet muligheden for, at det kunne blive med SF og De Radikale.

Nye Borgerlige
Resultat i 2014: Ikke opstillet

Partiet eksisterede ikke ved sidste valg, og partiet er endnu ikke opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalget, hvor kravene til at indsamle underskrifter er væsentlig skrappere end til folketingsvalget. Skal partiet være opstillingsberettiget, vil det derfor formentlig kræve, at det får mandater ved folketingsvalget, og dermed automatisk bliver opstillingsberettiget. Så foreløbig er partiets fokus nok på det kommende folketingsvalg.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet