Overblik: Så hårdt rammer kontanthjælpsloftet

Enlige forsørgere bliver særligt hårdt ramt af regeringens nye kontanthjælpsloft og den såkaldte 225-timers regel. Netavisen Pio har set nærmere på, hvorfor lige denne gruppe rammes særligt hårdt.
En enlig forsørger med to børn kan mangle 35.000 kroner om året, som konsekvens af regeringens kontanthjælpsloft. Det står klart i forbindelse med Folketingets netop påbegyndte behandlingen af lovforslaget L113.

Det dækker over første fase af regeringens jobreform, og indeholder blandt andet det meget omtalte kontanthjælpsloft og 225-timers reglen. Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse for, hvor meget man som kontanthjælpsmodtager maksimalt kan modtage i kontanthjælp, boligsikring og særlig støtte fra kommunen.

225-timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde skal have mindst 225 timers beskæftigelse inden for de seneste tolv måneder. Ellers vil ugifte personer få reduceret deres ydelse, mens gifte personer reelt vil miste kontanthjælpen.

Der har de seneste dage flueret mange tal i debatten. Netavisen Pio forsøger er at give dig overblikket på baggrund af de tal, som fremgår af Beskæftigelsesministeriets egne beregninger. Hvis ikke der er henvist til andet, stammer tallene fra bemærkningerne til lovforslaget L113.

24.100 personer mister i gennemsnit 17.400 kroner om året
Overordnet set skønner Beskæftigelsesministeriet, at hvad der svarer til 24.100 fuldtidspersoner årligt vil blive berørt af kontanthjælpsloftet. De 24.100 personer vil i gennemsnit miste 17.400 kroner om året som konsekvens af loftet. Det tal dækker dog over store variationer på tværs af forskellige familietyper.

13.000 enlige forsørgere mister 22.200 kroner om året
En gruppe, som bliver særligt hårdt ramt, er enlige forsørgere. Af den samlede gruppe gruppen på 24.100 helårspersoner udgør enlige forsørgere nemlig 13.000, eller mere end hver anden. De 13.000 enlige står i gennemsnit til at miste 1.850 kroner om måneden, eller 22.200 kroner om året.

Jo flere børn den enlige har, des hårdere rammer kontanthjælpsloftet. For enlige med to børn er det eksempelvis over halvdelen, som vil miste mindst 2.000 kroner om måneden, og for enlige med fire børn eller mere gælder det, at 30 procent står til at miste over 3.000 kroner om måneden.

Nedenstående tabel fra Beskæftigelsesministeriet viser, hvordan forskellige grupper af enlige rammes af de nye kontanthjælpsloft (bemærk, at antallet ikke er tilpasset strukturelt niveau).

ktloft1
Kilde: Beskæftigelsesministeriet

En enlig med to børn kan mangle 35.000 om året
En anden tilgang til spørgsmålet er at se på familiernes rådighedsbeløb, det vil sige det beløb, en familie har til rådighed, efter skat og faste udgifter er betalt. Her har Beskæftigelsesministeriet på baggrund af såkaldte familietypemodeller regnet på, hvad det vil betyde for familiens rådighedsbeløb, når loftet indføres.

Blandt andet viser beregningerne, at en enlig med to børn vil gå fra et rådighedsbeløb på 13.100 kroner om måneden som følge af loftet, til et rådighedsbeløb på 10.200 kroner om måneden. Altså en reduktion på 2.900 kroner om måneden – eller 35.000 kroner om året.

ktloft2
Kilde: Beskæftigelsesministeriet

34.500 børn rammes af kontanthjælpsloftet
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser også, at 34.500 børn lever i en familie, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. En række børneorganisationer har advaret om konsekvenserne af kontanthjælpsloftet. ”Vi ved, at det går ud over børnene i de familier, der bliver ramt af det her, og det vil betyde, at flere børn kommer til at leve i fattigdom. Det er der ingen tvivl om”, har eksempelvis Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår udtalt.

225-timers regel: 670 ægtepar vil miste 164.000 kroner om året
Beskæftigelsesministeriet skønner, at 670 ægtepar vil miste 164.000 kroner om året. Det skyldes, at den ene af ægtefælderne ikke forventes at kunne opfylde kravet om 225 timers beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder. Dermed bortfalder kontanthjælpen, fordi personen betragtes som hjemmegående, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

225-timers regel: 7.300 ugifte vil miste 11.500 kroner om året
Beskæftigelsesministeriet skønner derudover, at 7.300 fuldtidspersoner ikke vil kunne leve op til kravene i 225-timers reglen, og derfor gå nedsat deres støtte med i alt 11.500 kroner. I hvor høj grad der er overlap mellem personer, der mister støtte som følge af 225-timers regel, og personer som rammes af kontanthjælpsloftet, fremgår ikke.

Ministerium forventer 700 mere i arbejde
Initiativerne i Jobreformen skønnes samlet set at styrke den strukturelle beskæftigelse med 700 personer. Det skyldes, at Beskæftigelsesministeriet forventer, at den de højere ydelser indtil nu har fået ledige til at søge mindre intensivt efter arbejde. Den lavere ydelse og udsigten til en hel eller delvis nedsættelse af kontanthjælpen, hvis ikke 225-timers kravet opfyldes, forventes derfor at presse flere ud i beskæftigelse hurtigere.

Giver 546 millioner kroner
De sparede udgifter til kontanthjælp og de ekstra skatteindtægter som følge af, at flere forventes at komme i arbejde, vil ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger forbedre de offentlige finanser med 546 millioner kroner på lang sigt. Heraf regner kontanthjælpsloftet sig for godt 400 millioner kroner. Ifølge AE-Rådet vil hver lønmodtager kunne få en skattelettelse på otte øre i timen, hvis hele provenuet fra kontanthjælpsloftet går til at sænke skatten i bunden af indkomstskalaen.


Kommentarer fra Facebook