Overborgmesterkandidat: Fra handelsby til verdens bedste badeby

Byudviklingen i København har altid været dynamisk. Der er efterspørgsel på klimaomstilling og bæredygtighed – både fra min side og fra borgernes
Foto: Mette Reismann
Mette Reismann
Københavnerne interesserer sig for alvor for bæredygtighed. Ikke kun hvor de bor, og hvordan de bor, men hvad de bor i.

I dag handler det også om bygningernes materialevalg, fællesskabsmuligheder, grønne områder, bæredygtighedscertificering, offentlig transport etcetera. Flertallet af danskerne vil hellere reducere deres ønskede boligareal med 10 m2, hvis det er klimavenligt.

Jeg vil sætte fokus på mere bæredygtigt byggeri med anvendelse af genanvendelige materialer og af træ.

Bæredygtighed er vejen frem

Der er en stærk stigende efterspørgsel efter klimavenligt byggeri. Store investorer og pensionskasser kræver i dag, at deres byggerier bliver bæredygtighedscertificeret, selvom det koster flere penge at bygge. Det gør de, fordi de har anerkendt, at bæredygtighed er vejen frem på den lange bane, og at københavnerne kræver det.

Det må ikke blive dyrere at bo bæredygtigt, så det kun er de velhavende københavnere, der kan udnytte muligheden. Den skal komme alle til gode, så vi stadig har en by for alle, der både er grøn og socialt balanceret.

København skal stadig være en blandet by. Der skal være bæredygtige bydele, hvor drømmen om at bo med grønne områder, sammenhængende offentlig transport og sociale fællesskaber, der inkluderer alle, bliver til virkelighed.

Social og grøn by

For mig handler bæredygtig byudvikling også om ren luft, by-nyttehaver, bynær natur, flere træer, færre ensomme og stærkere fællesskaber, stærke kultur- og fritidstilbud, så vi kan leve aktive liv i alle aldersgrupper. Den sociale og grønne by skal gå hånd i hånd.

Udviklingen går stærkt, og Ifølge the Global Liveability Index 2019 er København nr. 2 i Europa og nr. 9 i verden over mest bæredygtige byer. Indekset rangeres på baggrund af stabilitet, sundhed, kultur, miljø, uddannelse og infrastruktur.

Mit klare mål er, at København skal være nr. 1 i Europa og i top 5 i verden over de mest bæredygtige byer.

Ørestad blev bygget ud fra en forudsætning om, at det skulle være nemt at benytte offentlig transport, og bygningerne er bygget ud fra 1990’ernes og 00´ernes best practice inden for energirigtigt byggeri. Generelt har de nye bebyggelser i Ørestad et lavt energiforbrug til opvarmning. Der bruges 1/3 dele mindre energi i en 100 kvm. bolig i Ørestad sammenlignet med en tilsvarende størrelse bolig fra 1940’erne i Valby.

Nye områder med højere ambitionsniveau

Hvis man ser på et af Københavns yngste områder – Århusgadekvarteret i Nordhavn - så er det mere end dobbelt så bæredygtigt som et parcelhuskvarter i Hillerød. Faktisk er det også mere bæredygtigt end det fine rækkehuskvarter i Ørestad Syd, som ellers scorer højt i bæredygtighed. Århusgadekvarteret er kun 10 år yngre end Ørestad, så tempoet i den grønne omstilling i byggeriet er ved at komme i omdrejninger.

Fremtidens bæredygtige by er på vej godt båret frem af borgernes bæredygtige ambitioner. Ørestad er en bæredygtig bydel, men i de sidste byggerier kan det gøres endnu bedre. Der er et byggeri på vej med FN’s bæredygtigheds mål som tema, UN17 village. Nordhavn bliver endnu mere bæredygtig og snart kommer nye områder til, hvor der er skruet op for ambitionsniveauet.

Bydel i træ og genanvendelige materialer

Det planlagte nye kvarter Vejlands Kvarter ved Ørestad skal være en bydel bygget i træ og genanvendelige materialer, og Stejlepladsen i Sydhavnen vil være en unik bydel, der ikke ligner noget andet i København med nærhed til vandet og opbygget omkring den særegne kultur, der er i området.

I fremtiden, når den nye bydel Lynetteholm tager form, bør vi gå skridtet endnu videre. En bydel, der i sig selv bliver en klimasikring af København mod stormfloder og stigende havvand i Øresund samtidig med, at det på den tid vil have ambitionen om at blive en af de mest bæredygtige områder i verden. Måske endda en bæredygtig by, der producerer mere energi, end den forbruger.

Borgere og investorerne er klar. Jeg er klar, så det er bare at komme i gang med den bæredygtige by.

Mette Reissmann er BR-kandidat og stiller op som overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet.


placeholder

Kommentarer

Bevar hele Amager Følled som det er i dag ! Bevar Stejlepladsen! Bevar Selinevej!
Lad være med at skønmale jeres planer ! No Greenwashing, please!

ja, det kommende kommunalvalg i Kongerigets store byer har fokus på by-(nærnatur-)udvikling og borgerinddragelse. Det misrøgtede lokale selvstyre - høringer på skrømt og lokalplanssjusk fx med opstillingen af 5 lige skrækkelige scenarier - som du kære borger så kan vælge imellem - "take it or leave it" er en bombe under de sædvanlige fordelinger af borgmesterposter, rådmandsposter og udvalgsformandsposter. De politikere der ikke har forstået at tage borgerne med på råd - for alvor og undgå det tætte lyssky samarbejde med stenrige byudviklere, investorer og entrepenører - alle de som ikke skal bo i de alt for fortættede forråede bykvarterer de bygger - de politikere må tage sig sammen. Medierne må tage sig sammen og se hvad det er der er ved at ske.

Mette Reissmann ved du godt at et massivet flertal af borgere i Sydhavnen tager afstand fra byggeriet på Stejlepladsen netop fordi at byggeriet ødelægger det unikke miljø i området. Du har åbenbart slet ikke sat sig ind i forholdene omkring Stejlepladsen når du skriver at "Stejlepladsen i Sydhavnen vil være en unik bydel opbygget omkring den særegne kultur, der er i området". For det første blev områdets fredning ophævet ved lov. Der tog man ikke hensyn til den særegnet miljø i området. Og lokalplanen og miljøkonsevensundersøgelsen forholder sig slet ikke hvordan man kan bevare kulturmiljøet i området. Så dine bemærkninger om "hensyn til særegnet miljø i området", hvad bygger du det på? Prøv at læs lokaludvalget indsigelse, som har støtte fra et stort flertal af medlemmer af lokaludvalget.

Annonce