Overenskomst-trailer for 2020: Uddannelse er hamrende vigtigt

Til næste år skal der forhandles overenskomster for over 220.000 lønmodtagere i industrien. Og resultatet har betydning for hele resten af arbejdsmarkedet.
Selvom der går et helt før forhandlere fra fagbevægelse og arbejdsgivere sætter sig til forhandlingsbordet for at blive enige om nye overenskomster for 220.000 privatansatte lønmodtagere, så starter hele processen allerede i denne uge.

I den anledning taler Netavisen Pio med Mads Andersen, der er formand for cirka 95.000 medlemmer af 3F’s Industrigruppe. Mads Andersen - der samtidig også er næstformand for forhandlingsfællesskabet CO-Industri, der forhandler overenskomsten med arbejdsgiverne i Dansk Industri - får en helt afgørende rolle i forhandlingen af overenskomsten.  Det bliver ham og Metal-formanden Claus Jensen, der som formand for CO-Industri skal styre slagets gang.

Men selvom der er et helt år til forhandlingerne skal være afsluttet, så startede 3Fs proces med at udtage krav på lønmodtagersiden allerede torsdag i denne uge. På en konference i Odense mødtes 3Fs industrirepræsentanter fra hele landet torsdag for at kick-starte overenskomstprocessen.

”Hos 3F går vi i gang tidligt, fordi vi gerne vil involvere tillidsrepræsentanter og medlemmer på et endnu højere niveau. Det er en supervigtig lokal proces med udtagelse af krav og diskussion af prioriteringer og de temaer, der fylder noget ude på arbejdspladserne,” siger Mads Andersen til Netavisen Pio.

placeholder

Vi holdt igen i årene efter finanskrisen

Hvis du skal tage tingene lidt på forskud, hvad tror du så bliver de centrale krav fra lønmodtagerne ved denne her overenskomst?

”Det er vist ingen hemmelighed, at det går rigtigt godt på industrivirksomhederne og derfor er forventningen denne gang, at man skal have noget på overenskomsten. På samme måde som vi holdt igen med vores krav i årene efter finanskrisen. Men hvad vi skal have, det er jo op til vores medlemmer og det er derfor at vi har den her proces,” siger han.

”Når det er sagt, så er der masser af ting, som man kan forbedre. Man kan forbedre vores frit valgs-konto, som giver rettigheder til at man kan indbetale ekstra til pension, rettigheder til seniordage eller børneomsorgsdage eller om man kan få flere penge udbetalt i forbindelse med overenskomstmæssige fridage. Det er nogle af de ting, som vores medlemmer ønsker at udbygge.

Derfor er forventningen denne gang, at man skal have noget på overenskomsten

Det kunne også være man ønsker en længere periode med løn under sygdom og barsel. Og et andet tema kunne være beskyttelsen, nemlig hvordan er man beskyttet som ansat i forhold til fyringer

Endelig er der spørgsmålet omkring uddannelse, hvordan sikrer vi at folk kan få den nødvendige uddannelse, der gør det muligt for dem at fastholde et arbejde, når kravene stiger eller bliver dygtige nok til at kunne få et nyt arbejde,” fortæller han.

Medlemmerne kan, har og skal selv bestemme

Du siger, at det er medlemmerne, der kommer til at bestemme, men uden at negligere fagbevægelsens interne processer, kan du komme med konkrete eksempler, hvor det er et konkret krav fra et medlem, der ender med at kommer med i overenskomsten?

”Ja, for eksempel på vikarprotokollatet, nogle af de forbedringer der er kommet ind der, de er kommet med fordi vi har diskuteret det her meget intenst med vores lokalafdelinger og vores tillidsrepræsentanter på de virksomheder der bruger mange vikarer. Hvordan er det vikarbureauerne bruger systemerne på godt og ondt, blandt andet ved at man skifter vikarbureau.

Efter vi fik frit valgs-kontoen i 2007, så er der kommet mange ønsker til at der kom både flere penge og nogle flere muligheder på den. Op til den sidste overenskomst var det blandt andet et ønske fra børnefamilierne om nogle børneomsorgsdage, som man kan have brug for, når de fem almindelige ferie-fridage måske ikke helt slår til, og det kan man så købe nogle flere dage via frit valgs-kontoen,” siger han.

Uddannelse er hamrende vigtigt

Uddannelse- og efteruddannelsesområdet har traditionelt været et område som fagbevægelsen og især 3F har været meget opsatte på at styrke, men som mange almindelige medlemmer måske ikke er så begejstrede for at bruge, når det kommer til stykket. Har man presset for meget på med uddannelse?

”Jeg forstår hvad du mener. Men der er altså ingen tvivl i mit sind om at uddannelse er hamrende vigtigt for vores medlemmer. Og jeg ved at det er nemmere sagt end gjort. Derfor skal vi som fagforening holde fast. Vi skal have bedre uddannelsesmulighed for vores medlemmer.

Derfor var det også rigtigt at vi fik frigjort nogle midler til uddannelse ved seneste overenskomst, men det var lige så vigtigt at vi bagefter følger op med at forklare folk at de har muligheden og hvordan de kan bruge den,” siger Mads Andersen og fortsætter:

Hvis ikke der var sat penge af, så ville vores medlemmer jo ikke kunne tage en uddannelse.

”Når man spørger vores medlemmer om de vil have uddannelse, så siger de som udgangspunkt ja, men når det så bliver konkret, og de selv skal finde ud af det, så kan det godt være svært at vide hvad den enkelte virksomhed eller branche efterspørger. Hvad er det jeg skulle kunne, for at gøre mig mere attraktiv for min arbejdsplads.

Men altså der er jo heldigvis ingen medlemmer, som har taget en uddannelse som industri-operatør, som bagefter stiller op på mit kontor og skælder mig ud, over at han eller hun har spildt sin tid. Tværtimod, så er dem jeg møder rigtigt glade over at de har gjort det. Derfor kræver det også, at det er noget som man gør i fællesskab, ude på den enkelte virksomhed, så man kan finde ud af hvad det er som man har brug for.

Men vi er ikke gået for langt, og sandheden er jo, at hvis ikke der var sat penge af, så ville vores medlemmer jo ikke kunne tage en uddannelse.”

OK2020: Endnu tættere i dialog med medlemmerne

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2017 virkede fagbevægelsen efterfølgende meget splittet omkring resultatet, som blandt andet førte til at der var demonstrationer foran 3Fs forbundskontor og den daværende LO-formand Lizette Risgaard blev afbrudt af aktivister på talerstolen i Fælledparken 1. maj.

Hvordan kunne det gå så vidt og hvad vil i gøre for at undgå en gentagelse af den situation?

”Jeg vil sige det på den måde, at vi da bestemt ikke ønsker en gentagelse af den situation. Grundlæggende handler det nok om at komme endnu tættere i dialog med vores medlemmer og diskutere overenskomstforslaget. For eksempel havde vi i industrigruppen kontakt til omkring 1000 af vores tillidsfolk, hvor vi ude og forklare resultatet. Jeg tror også, at det var med til at flere i Industrigruppen stemte for overenskomsten.

Men når vi så samlet set fik et nej, så er det fordi vi ikke kom langt nok ud. Så vi går selvfølgelig med nogle overvejelser om hvordan vi kommer længere ud til det enkelte medlem, og ikke bare til tillidsrepræsentanterne, fordi vi vil gerne have fakta ud, så medlemmerne kan tage beslutningen på et oplyst grundlag,” siger Mads Andersen.

Lønnen for privatansatte forhandles lokalt

Sidste forårs forhandlinger på det offentlige område blev en stor mediebegivenhed. Det virker som om overenskomstforhandlingerne på det private område lever et lidt mere stiller liv. Men er der alligevel noget som de private forbund kan lære af den måde eller de erfaringer, som de offentlige fagforeninger gjorde sig under OK18?                    

”Jeg har stor respekt for det arbejde organisationerne på det offentlige område lavede. Men der er stor forskel på at forhandle på det offentlige og det private område. Når vi forhandler industriens overenskomst, så er vi også med til at sætte rammen for resten af det private arbejdsmarked. Og derfor er det også vigtigt med den her inkluderende proces.

Og i forhold til løn skal man huske en vigtig pointe. Der er stort set ingen på industriens område, der bliver aflønnet efter de satser som står i overenskomsten. Det man forhandler centralt (altså mellem CO-Industri og Dansk Industri) er f.eks. pension, løn under sygdom og frit valgs-konto. Men den løn du skal leve af, den bliver forhandlet lokalt ude på den enkelte virksomhed.

Fakta: Tidsplan for OK20-forhandlinger

31.januar+1. februar: Kick-off med Industrinetværkskonference.

Februar-marts 2019: Lokale afdelingsmøder i fagforbund med indhentning af krav.

Januar 2020: Formelle forhandlinger om OK2020 begynder.

Februar/marts 2020: Endelig aftale indgås.

Marts 2020 (ca.) Debat om forhandlingsresultat.

April 2020 (ca.) Den formelle urafstemning om resultatet afholdes.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce