Beskæftigelsen er millimeter fra rekordniveau. I sidste uge viste tal fra Danmarks Statistik, at beskæftigelsen nu er omkring 1.000 personer fra at nå den hidtidige rekord fra 2008. Dermed har antallet i job på det danske arbejdsmarked næsten aldrig været højere.

Hvorfor skulle højere arbejdsbud være den eneste vej frem?
Det går godt på det danske arbejdsmarked. Og det vil det også gøre de kommende år. I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge EU-kommissionen vil vi i Danmark i 2030 veksle vores 4. plads til en guldmedalje og have den højeste beskæftigelsesfrekvens i hele EU.

Danmark sigter faktisk mod EU’s højeste pensionsalder.

Det er ikke den eneste guldmedalje, vi har udsigt til. Folkepensionsalderen stiger i Danmark. Danmark sigter faktisk mod EU’s højeste pensionsalder. I 2050 vil den danske pensionsalder være den højeste i EU. Den vil være 4,5 år højere end pensionsalderen i Sverige, Norge og Tyskland.

Til trods for at vi har vedtaget et hav af reformer med fokus på arbejdsudbuddet, så er det tilsyneladende ikke nok for den gruppe af økonomer, der mener, at den eneste vej frem er et højere arbejdsudbud. De vil have mere.

Cepos turnerer i øjeblikket rundt med argumentet om, at de sidste års reformer ’kun’ har øget arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. På den baggrund forslår Cepos blandt andet at sænke dagpengene yderligere.

Svækkelse af flexicurity-model kan blive dyrt
I sin higen efter at øge arbejdsudbuddet er det vigtigt at huske Cepos og andre på, hvad vi allerede har vedtaget. Det er ikke sådan, at de allerede vedtagne reformer af pensionsalder, dagpenge, efterløn med videre var en engangsforestilling. De virker år efter år. De kommende år sigter vi blandt andet i Danmark efter EU’s højeste pensionsalder. Derudover bliver dagpengene mindre værd år for år.

Netop en udhuling af dagpengene fik blandt andet overvismand fra Det Økonomiske Råd Michael Svarer på banen i sidste uge. Han advarer imod, at en udhuling af dagpengesystemet kan blive dyrt, da det kan svække vores flexicurity-model.

Overvismanden fra Det Økonomiske Råd advarer imod, at en udhuling af dagpengesystemet kan blive dyrt, da det kan svække vores flexicurity-model.

Men ikke kun overvismanden advarer mod Cepos’ forslag. På en konference om arbejdsudbud afholdt af Rockwool Fonden den 9. februar advarede administrerende direktør i DI Karsten Dybvad om den vej, som Cepos vil gå.

Her foreslog Mads Lundby fra Cepos blandt andet at sænke dagpengene med 10 pct. På den baggrund var svaret fra DI’s direktør, at det er vigtigt at huske, hvilken samfundsmodel vi har. Og videre, at det er muligt, at man kan regne på, hvad lavere dagpenge giver, men omkostningen kan meget vel blive større end effekten.

Det er afgørende, at vi stopper med at forringe sikkerhedsnettet.

De sidste års mange reformer af dagpenge, pension og senest kontanthjælpsloftet har svækket sikkerhedsnettet og trukket i retning af større ulighed og usikkerhed. Mens de beskæftigelsesmæssige gevinster er meget beskedne, er utrygheden vokset. Det er derfor afgørende, at vi stopper med at forringe sikkerhedsnettet.

En ny slags reformer
Politisk skal vi tænke i en ny slags reformer, hvor vi investerer mere i mennesker og deres kompetencer, så de bedre kan takle den omstilling, samfundet gennemgår som følge af den øgede globalisering og automatisering.

Det giver ikke mening at have EU’s højeste pensionsalder, hvis vi ikke kan holde til så langt et arbejdsliv.

Vi skal stoppe med at svække flexicurity-modellen og i stedet bruge kræfterne på at styrke den ved at yde en bedre hjælp til de arbejdsløse, som har svært ved at finde et arbejde. I stedet for det enøjede fokus på arbejdsudbud skal vi sikre et mere rummeligt arbejdsmarked med et mindre nedslidende arbejdsmiljø, end det er tilfældet i dag. Det giver ikke mening at have EU’s højeste pensionsalder, hvis vi ikke kan holde til så langt et arbejdsliv.

Flere reformer, som udelukkende sigter mod at øge arbejdsudbuddet, kan underminere vores samfundsmodel.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.