Overlevering af formandskab i Socialdemokratiet har ofte været kompliceret og præget af kampvalg
Overlevering af formandskab i Socialdemokratiet har ofte været kompliceret og præget af kampvalg
Der var kampvalg mellem Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken i 1992 og igen kampvalg mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen i 2005
Hidtil har to topsocialdemokrater været på tale til at efterfølge statsminister og S-formand Mette Frederiksen som formand for Socialdemokratiet, når hun engang takker af, nemlig Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard.
Mette Frederiksen forsøger med udnævnelsen af Peter Hummelgaard til finansminister at lukke striden om arvefølgen i Socialdemokratiet. En manøvre hun aktuelt - anonymt - kritiseres for af dele af den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Går man tilbage i historien så har overleveringen af formandskab i Socialdemokratiet og statsministerposten været kompliceret og præget af kampvalg eller forsøg på kampvalg.
Den store undtagelse er regeringsperioden 1953 til 1968. I disse 15 år sad socialdemokratiske formænd som statsministre i spidsen for skiftende regeringer.
1953 til 1955 var det Hans Hedtoft, 1955 til 1960 H. C. Hansen, 1960 til 1962 Viggo Kampmann og 1962 til 1968 Jens Otto Krag.
Udpegelsen af H. C. Hansen og Viggo Kampmann var ukompliceret og enstemmig. Men der var diskussion i 1962 om hvorvidt Jens Otto Krag skulle være statsminister eller det skulle være formand for Dansk Metal, folketingsmedlem Hans Rasmussen. Jens Otto Krags brede parlamentariske erfaring talte til hans fordel.
Uro omkring Anker Jørgensen
Da Jens Otto Krag trak sig i 1972 var det Krags egen ide at Anker Jørgensen skulle overtage statsministerposten.
Stor utilfredshed i den socialdemokratiske folketingsgruppe
Imidlertid var der stor utilfredshed i den socialdemokratiske folketingsgruppe over den fremgangsmåde. Faktisk var der et flertal i folketingsgruppen for at pege på Orla Møller som ny statsminister.
Orla Møller turde dog ikke at tage det direkte opgør med Anker Jørgensen.
Anker Jørgensen blev i 1972 statsminister, men ikke formand for socialdemokraterne. Det tillod partilovene ikke. I stedet blev Erling Dinesen valgt som formand.
Men på kongressen i 1973 blev Anker Jørgensen dog valgt som partiformand, hvilket han var indtil sin afgang i 1987.
Anker Jørgensen ville gerne have fortsat som formand for socialdemokraterne efter valgnederlaget i 1987, men presset for at han skulle trække sig blev så stærkt, at han fulgte det.
Læs også:Mette F.'s store overraskelse: Bytter rundt på Wammen og Hummelgaard
Imidlertid havde han siddet så længe, at hans foretrukne kronprinser havde trukket sig fra politik. Der er tale om Kjeld Olesen og Knud Heinesen.
Svend Auken og Ritt Bjerregaard deler magten
I 1987 blev et kampvalg om formandsposten afværget ved en magtdeling mellem Svend Auken og Ritt Bjerregaard, der stod for hver sit markante netværk.
I 1987 blev et kampvalg om formandsposten afværget
Ved den manøvre blev grupperingen omkring en anden oplagt formandskandidat, nemlig Svend Jakobsen grundigt sat i mindretal.
Svend Auken blev væltet ved et kampvalg i 1992. Poul Nyrup Rasmussen vandt kampvalget. Han var formand 1992-2002 og statsminister 1993 til 2001.
Svend Auken blev væltet ved et kampvalg i 1992
Det lykkedes ikke Poul Nyrup at sikre en efterfølger efter hans smag. Det havde formentlig været en Jan Trøjborg eller Henrik Dam Kristensen, men flere navne var i spil.
Kampvalg i 90'erne og 00'erne
I stedet blev Mogens Lykketoft valgt som ny formand, og da han gik af i 2005 fandt et nyt kampvalg sted. Mogens Lykketoft havde helst set Mette Frederiksen som ny formand, men hun kandiderede ikke. I stedet støttede Lykketoft uformelt Frank Jensen, som tabte til Helle Thorning Schmidt.
Helle Thorning Schmidt havde ikke en klar kandidat til at efterfølge hende som formand for Socialdemokratiet. Men jo længere man kom hen i hendes formandskab, blev det tydeligt, at der var en stærk gruppering omkring Mette Frederiksen som ny socialdemokratisk formand.
Mette Frederiksen overtog uden modkandidat i 2015
Det måtte Thorning Schmidt bøje sig for, og der blev indgået et kompromis. Mette Frederiksen overtog uden modkandidat i 2015.
Kun tre ukomplicerede magtovertagelser
Af ukomplicerede magtoverdragelser i Socialdemokratiet er der altså kun tre rene eksempler: 1955, 1960 og 2015.
Det er altså mere normen end undtagelsen, at der er stærke interne spændinger i Socialdemokratiet om formandsposten.
Kommentarer
“ I de næste dage holder de…
“ I de næste dage holder de vejret i den socialdemokratiske folketingsgruppe. På et gruppemøde tirsdag afgøres det, hvordan de mange ordførerskaber fordeles.
Som et folketingsmedlem bemærker, så bliver der kun ro igen, hvis Mette Frederiksen blander sig uden om fordelingen.”
Der er 13 tidligere finansministre i Danmark, der også er blevet statsministre.
Den seneste politiker, der er gået fra posten som finansminister til senere at blive statsminister, er Lars Løkke Rasmussen.
Siden oprettelsen af det samlede Finansministerium i 1848 har 38 ud af i alt 51 danske finansministre aldrig opnået posten som statsminister.
Historisk er præcis 13 finansministre senere blevet statsministre. Det betyder, at langt de fleste finansministre i Danmark aldrig har indtaget Statsministeriet.
Kendte eksempler på markante finansministre, der aldrig nåede helt til tops, tæller blandt andre:
Mogens Lykketoft (S) - Finansminister (1993-2000), senere udenrigsminister og formand for Folketinget, men blev aldrig statsminister.
Knud Heinesen (S) - Finansminister i flere perioder i 1970'erne og 1980'erne, som i offentligheden ofte er blevet omtalt som "den bedste statsminister, Danmark aldrig fik".
Henning Dyremose (K) - Finansminister (1989-1993).
Altså det samlede pressekorps og flerparten af den nye socialdemokratiske folketingsgruppe ser spøgelser på Christiansborg….
Især nu hvor det hårde arbejde med den nye “grøn-lang-kåls-regering” begynder.
Ingen tror på projektet! Så hellere kaste sig over træneren!
Men damerne er allerede foran på point og på vej imod VM i modsætning til herrerne, der ikke stod distancen…
Helle Thorning Schmidt har allerede meldt sin tilstedeværelse i medierne.
Direkte fra Besserwisserne til statsministeriet påny?
Eftertanke og selvdisciplin…
Eftertanke og selvdisciplin bør præge os socialdemokrater efter et meget dårligt valg. Utilfredsheden med fordeling af posterne blomstrer op fordi Mette Frederiksen har præsteret det - næsten - umulige med at få en stabil regering på plads i et fragmenteret folketing. Ellers var der kun oppositionspladser at fordele.
Langt de fleste af os medlemmer er 60+ årige, og det samme var vores vælgere. Uanset om vi foretrækker en ny leder, der er 7 år ældre end Mette, dør vi med vores generation, hvis der ikke kommer flere unge og yngre til. Den næste formand skal være yngre og skarptunget for at løse den opgave. Så må en dygtig yngre politiker træde op som modkandidat til Hummelgaard. Det er ikke nok at være vennesæl og i sync med medlemmernes gennemsnitsalder.
Det skal nok løse sig…
Det skal nok løse sig. Thorning var yderst sober og fornuftig i sine svar i Besserwizzerne i dag. Og skal S gå frem i meningsmålingerne og tiltrække nye medlemmer, så skal der måske yngre kræfter og nye tanker til. Lad se om ikke udvalgsposterne tilgodeser dette også.
tror ikke Mette er mere kynisk end andre statsministre, men man har jo en pligt til at forbedre, når det kræves. Mette F skal ingen steder, det kunne jeg da også forstå er mere spin i medierne en i realismen. Fløjkrige igen nej tak.
Tilføj kommentar