Overvældende ja til nye overenskomster

OK25

Overvældende ja til nye overenskomster

Med det klareste ja siden 1956 har 850.000 privatansatte fået nye overenskomster, der sikrer forbedringer i løn og vilkår

Røde faner foran Industriens Hus ifm OK25
Billedtekst
Det blev et stort ja tak til de forhandlede private overenskomster, der løber fra 2025 til 2028.
Foto: Emma Inge Hansen/Netavisen Pio

Der er grund til at juble på Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) hovedkontor i dag, da det blev et stort ja tak til de forhandlede private overenskomster, der løber fra 2025 til 2028.

Det sker efter flere måneders forhandling.

Læs også:Ekspert: Sådan vil fagbevægelsens forhandlere forsøge at få mest ud af OK25

Stemmeprocenten lå på 58,5 procent, og af dem stemte 82,5 procent ja til de nye overenskomster.

Det vil sige, at 850.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked har fået nye overenskomster, der er gældende fra den 1. marts 2025 til den 28. februar 2028.

Godt tilfreds

FH’s formand, Morten Skov Christiansen, udtrykker til Fagbevægelsens Hovedorganisation tilfredshed med resultatet og forhandlingsprocessen og fremhæver, at de nye aftaler indebærer positive elementer såsom forbedrede løn- og arbejdsvilkår: 

“Når lønmodtagerne står sammen i stærke fagforeninger, kan vi flytte noget. Det er den fælles styrke, der gør det muligt at forhandle aftaler, der rykker ved hverdagen.”

FH åbnede op for afstemningen allerede den 25. marts, og resultatet var klar her den 9. april. Det har kastet det højeste antal ja-stemmer siden 1956 af sig ifølge FH.

Mie Qing Mei Skov Andersen

Studentermedhjælper. Studerer journalistik på RUC. Redaktør: Tingets Tilstand

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.