Overvismænd fraråder at lempe finanspolitikken og kritik af reformforslag

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at vismændene advarer mod at lempe finanspolitikken yderligere, at Ydelseskommissionen alligevel ikke løfter børn ud af fattigdom, og at Rwanda-plan løber ind i problemer. Og så vil forsvarschefen have regler for, hvilke demonstrationer soldaterne kan deltage i.

Tak fordi du læser med.

Overvismand: "Vi fraråder yderligere lempelser af finanspolitikken"

Der er udsigt til fremgang i dansk økonomi, og derfor vil yderligere lempelser af finanspolitikken sandsynligvis gøre mere skade end gavn.

Det er hovedbudskabet fra overvismand Carl-Johan Dalgaard i forbindelse med, at De Økonomiske Råds formandskab offentliggør den nye vismandsrapport 'Dansk Økonomi, forår 2021.

Det skriver Altinget.

"Vi fraråder yderligere lempelser af finanspolitikken. Som tingene ser ud nu, er der en mærkbar risiko for, at yderligere lempelser vil kunne gøre mere skade end gavn," lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.

Meldingen kommer på baggrund af, at antallet af indlagte er faldet i Danmark og i mange andre økonomisk udviklede lande.

I takt med genåbningen af samfundet og den mindskede risiko for alvorlig smitte er den økonomiske aktivitet steget, ligesom ledigheden stort set har været uændret i det seneste halve år.

"Dansk økonomi blev hårdt ramt af pandemien, men under forudsætning af at smitten holdes under kontrol, er de økonomiske udsigter lovende. Der er derfor ikke behov for mere efterspørgselsdrivende politik," melder overvismanden.

For selvom BNP faldt med 2,7 procent i 2020, og BNP ligeledes er faldet med 1,3 procent i årets første kvartal, så er der lysere tider forude, ifølge de økonomiske vismænd.

Læs hele historien her.

 

Reformforslag fører alligevel ikke til færre fattige børn

Det har været et krav fra støttepartierne, at en fremtidig reform af ydelserne skal løfte flere børn ud af fattigdom. Men hvis Ydelseskommissionens udspil følges til punkt og prikke, vil det ikke ske.

Det skriver Jyllands-Posten

Ydelseskommissionen har egentlig lagt op til tiltag, der skal hjælpe børn af kontanthjælpsmodtagere ud af fattigdom, men samtidig foreslår den ikke en videreførelse af et midlertidigt børnetilskud. Dermed vil antallet af familier, som befinder sig under fattigdomsgrænsen, relativt set ikke ændre sig.

Det regnestykke bekræfter kommissionens formand, Torben Tranæs, overfor avisen.

Støttepartierne SF og Radikale, som netop nåede at glæde sig over udsigten til færre fattige børn, kritiserer nu udspillet for at være for uambitiøst.

“Der skal mere til. Børnefattigdom var en af de vigtigste ting, som kommissionen skulle adressere,” siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, til avisen.

Læs hele historien her.

 

Notat afslører nyt benspænd for regeringens Rwanda-planer

Mens flere ministre er i fuld gang med at afsøge muligheden for at indfri Socialdemokratiets løfte om asylbehandling uden for Danmark, lyder advarslen fra regeringens egne embedsmænd nu, at hensynet til menneskerettighederne kan udgøre en brat stopklods for selvsamme planer.

Det skriver Berlingske.

Regeringen lægger i sit lovforslag op til, at tredjelandets myndigheder skal varetage alle opgaver i et eventuelt modtagecenter. Det indebærer blandt andet behandlingen af asylansøgninger, indkvarteringen og beskyttelsen af de personer, der får asyl, samt udsendelse til hjemlandet af dem, der får afslag. Dertil kommer retten til uddannelse og arbejde.

Selvom det er regeringens plan, at disse opgaver skal varetages af et andet land, vil Danmark stadig være ansvarlig for, at det sker inden for Danmarks internationale forpligtelser over for blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslås det i notatet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Her slås det fast, at der vil “være lande med en så ringe menneskeretssituation, at der – uanset indgåelsen af bindende garantier – ikke vil kunne overføres asylansøgere fra Danmark.”

Martin Lemberg-Pedersen, der er lektor ved Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) ved Københavns Universitet, læser det som en advarsel:

“Man kan læse formuleringen sådan, at juristerne simpelthen advarer regeringen ved at skrive, at en bindende aftale ikke er lig med, at man bare kan overføre asylansøgere. Man bliver også nødt til at tage hensyn til landets generelle menneskeretssituation.”

Læs hele historien her.

 

Ny undersøgelse: Mor gør rent, far fikser bilen

Hvornår har din mand sidst ordnet vasketøjet? Hvornår har din kone sidst skiftet olie på bilen? 

73 procent  af kvinderne svarer i en ny undersøgelse foretaget af Epinion for HK Privat, at de ordner vasketøjet. Samtidig er det hele 85 procent af mændene, der fixer reparationer af biler og cykler.

Men, hvad har vasketøj og biler egentlig med ligestilling i arbejdslivet at gøre? 

En hel del, hvis man spørger næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen:

“Vi har som fagforening et fast og naturligt fokus på kampen for ligeløn, flere kvinder i ledelse, lige barsel, bekæmpelse af seksuel chikane og alt muligt andet på ligestillingsdagsorden. Men vi ved, at når vi fastholder de vante roller og forventninger i hjemmet, så påvirker det også vores arbejdsliv, fordi vi jo er hele mennesker. Så hvis vi vil forandring, skal vi hele vejen rundt.”

I gennemsnit bruger kvinder én hel time mere om dagen på husarbejde end mænd ifølge Rockwool Fondens tidsanvendelsesundersøgelse fra 2018, og den nye undersøgelse fra Epinion afspejler i høj grad dette. Mange af de daglige opgaver omkring hjem og børn løses nemlig fortsat af kvinden.

“Det er mor, der tager 90 procent af barslen,” siger Anja C. Jensen.

“Og det er oftest mor, der bliver hjemme med det syge barn. Vi placerer fortsat mere eller mindre ubevidst ansvaret for, at hjemmet hænger sammen hos kvinden. Det sætter os tilbage i alt fra lønforhandlinger og pensionsopsparing til opgavefordeling og forfremmelser. Det skylder vi simpelthen os selv og de kommende generationer at få ændret på.”

Der er dog en enkelt huslig opgave, hvor flere mænd end kvinder siger, at det primært er dem, der står for opgaven: Til hverdag er der en lille overvægt af mænd, der primært klarer opvasken efter aftensmaden. 39 procent af mændene mod 26 procent af kvinderne.

Til gengæld ser det helt anderledes ud, når der er gæster. Her svarer 42 procent, at det ved den seneste middag var kvinderne, der ryddede op efter middagen, mens det kun er 15 procent, der siger, at det var mændene.

 

Forsvarschefen have regler for demonstrationer

Det er ikke muligt at straffe de personer, der har deltaget i Men In Blacks demonstrationer mod coronarestriktioner iført Forsvarets uniformer.

Det er resultatet af to sager hos den militære anklagemyndighed, Forsvarets Auditørkorps (FAUK).

Det skriver Berlingske.

Personer i uniform er siden januar 2021 dukket op til Men In Blacks demonstrationer i Aalborg, Aarhus og København. Forsvaret har officielt taget afstand fra deltagelsen, “da det ikke foreneligt med Forsvarets værdier.”

Siden april har Forsvaret på de indre linjer undersøgt grundlaget for at begrænse de ansattes brug af uniformer – og for at straffe de uniformerede deltagere.

Men Forsvarets nuværende regler giver ikke grundlag for at straffe demonstranterne, og FAUK har fra start afvist at efterforske sagerne.

Derfor har Forsvarets øverste chef, general Flemming Lentfer, nu bestilt en konkret liste over, hvilke demonstrationer der er forbudt for uniformerede ansatte.

Spørger man Niels Tønning, formand for fagforeningen Hovedorganisationen af Officerer, hører Forsvarets uniformer da heller ikke hjemme ved Men In Blacks demonstrationer.

“Mit klare synspunkt er, at Forsvaret i udgangspunktet er upolitisk. Derfor skal uniformen ikke forbindes med noget, som har en politisk retning. Forsvaret må ikke kunne anses for partisk i nogen sammenhæng. Derfor synes jeg, at det er helt på sin plads, hvis Forsvaret griber ind over for brugen af uniformer uden for aktiv tjeneste,” siger Niels Tønning.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det undre mig, med finanskrisen i 2008 in mente, at de såkaldte vismænd ikke mener der skal sættes en stopper for de alt for høje og stigende boligpriser, inden det medfører en "boligboble" med en ny finanskrise til følge.
Der skulle allerede være grebet ind for flere år siden, da huspriserne igen begyndte at stige efter finanskrisen, det er som om man ikke vil indse at stigende huspriser vil medføre krav om højere løn for at kunne betale "huslejen" og det er ikke gavnligt for hverken eksport eller samfundsøkonomien.

Annonce