Henter indhold

8. august 2017

Kultur
På fodboldbanen er man ikke somalier eller iraker, man er fodboldspiller
Den årlige fodboldskole i Vollsmose startede i går, og den er et eksempel på, hvad foreningslivet kan gøre for børn og unge.

 

”I det øjeblik, vi er på fodboldbanen, så er vi alle bare fodboldspillere, og så er det fuldstændig ligegyldigt om man er fra Irak, Somalien eller Tyrkiet, om man er pige eller dreng, om man går med eller uden tørklæde.”

Det siger Maria Brumvig, der er skoleleder på den årlige fodboldskole “Get2fodboldskole” i Vollsmose på Fyn, som blev skudt i gang i går.

Her samles 70 børn og unge i alderen 6-14 år i en uge. Projektet “Get2fodboldskole” er et landsdækkende projekt under Dansk Idrætsforbund, der med i alt 16 fodboldskoler landet over, giver deltagere fra udsatte boligmiljøer en chance for at deltage i en uge med bevægelse og fællesskab.

 

Flere piger spiller med
For første gang er hele 35 procent af deltagerne piger – andelen har været stødt stigende siden fodboldskolen blev afholdt første gang for fire år siden, hvor kun drenge deltog.

”Rygtet om, at pigerne kan være med, spredes hurtigt. Her får de mulighed for at spille, uden at nogen gør grin med dem, eller siger, de ikke kan finde ud af det. Og så kan vi jo se, at de sagtens kan spille fodbold.”

Maria Brumvig ved ikke, hvor meget EM de unge fodboldspillere har set i fjernsynet, men hun kan bekræfte, at de alle kender den nye danske fodboldstjerne Nadia Nadim, som også er vokset op i et indvandrermiljø:

”De synes alle, at hun er megasej, måske er hun en slags forbillede for mange af dem,” siger Maria Brumvig.

Medlemskab i en idrætsforening har markante positive effekter, viser en ny undersøgelse af foreningsidræt i udsatte boligområder foretaget af Dansk Idrætsforbund. Over 80 procent af undersøgelsens deltagere fortæller, at de får mere energi, er blevet bedre til at samarbejde, og at de lærer nyt. Over 90 procent af respondenterne fortæller, at medlemskabet har gjort dem mere tilfredse med livet generelt.

 

Foreningslivet kræver, at man retter sig ind
For Maria Brumvig er fodboldskolen et godt eksempel på, hvad foreningslivet kan. Hun fortæller, at de aldrig oplever børn, der slås, skændes eller taler grimt til hinanden.

”Man har faste mødetider, faste opgaver og faste spisetider. Vi holder fodboldskole for fjerde år i træk og stort set alle trænerne har været med lige fra starten. Børnene kender trænerne, de ved, hvem der kommer, de er i trygge rammer, det tror jeg har rigtig meget at sige, for mange af de her børn har ikke ret meget struktur i deres hverdag, så de karter normalt ret meget rundt.”

Men i foreningslivet er du nødt til at rette ind og tilpasse dig fællesskabets regler, fortæller skolelederen: “For der er rigtig mange andre mennesker, der skal tages hensyn til.”

Maria Brumvig fortæller, at de ofte forsøger at rekruttere de unge fodboldspillere og uddanne dem til trænere eller dommere. ”I Odense har vi uddannet over 100 fodbolddommere de sidste år. Det betyder, at de unge mennesker kan tjene nogle lommepenge ved at rejse rundt på hele Fyn og dømme kampe. Vi tilbyder de unge nogle kompetencer og noget uddannelse og hermed er vi formentlig med til at give dem nogle bedre fremtidsperspektiver.”

 

SENESTE ARTIKLER
Kulturen tilhører folket
15:34 22. september 2017
Tidligt borgmesterskifte giver succes
15:33 22. september 2017
Fortællingen om et nederlag
13:12 22. september 2017
Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO