Is på - lad os stå sammen mod Donald Trumps aggression
Is på - lad os stå sammen mod Donald Trumps aggression
Trumps drømme om Grønland og trusler mod rigsfællesskabet kan godt være både latterlige og farlige på samme tid. Derfor bør regeringen have is i maven over for den orange demagog
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Hvis man skal sige noget positivt om USA’s kommende præsident Donald Trump, er det, at han som den eneste for alvor får de danske medier til at interessere sig for Grønland og dermed 95 procent af rigsfællesskabet.
Første gang i 2019 hvor hans købstilbud blev afslået, og han kaldte statsminister Mette Frederiksen for “a nasty women” og nu igen, hvor Trump hverken vil afvise militære eller økonomiske straffeaktioner mod Danmark.
Det er nemt at trække på skuldrene af den orangefarvede demagog. Hans storskrydende stil er ren forhandlingsteknik, hvor han forsøger at intimidere modstanderen og tilkæmpe sig nemme indrømmelser.
Mette Frederiksen gør klogt i ikke at lade sig provokere.
Fantasterne går i panik
Fantaster i oppositionen og i medierne råber på både det ene og det andet. Pelle Dragsted vil have hård kurs mod Trump. Alex Vanopslagh vil forhandle. Noa Redington vil bare score billige point på statsministerens bekostning.
Alle falder de i Trumps fælde, der handler om at få danskerne til at overreagere.
Danmark er et lille land, men vi behøver ikke opføre os som amatører
Sandheden er, at amerikanerne indtil videre ikke er kommet med noget konkret. Trump er endnu ikke præsident, og når hans søn besøger Grønland, er det som privatperson.
Danmark er et lille land, men vi behøver ikke opføre os som amatører. Statsministeren vælger klogt at spille det lange spil – et valg, der kræver både koldt vand i blodet og strategisk overblik.
Trump skal ikke spille Danmark og Grønland ud mod hinanden
Statsministeren understregede i et interview, at Grønlands fremtid tilhører grønlænderne selv, hvilket er en anerkendelse af Grønlands selvstændighedsdrømme, uden at Danmark afstår sin formelle rolle.
Denne strategi bygger på en forståelse af, at Grønland hverken bliver mere selvstændigt eller mere sikkert ved at underlægge sig amerikansk dominans.
Samtidig placerer hun ansvaret for de mest kontroversielle beslutninger i Nuuk
Som Frederiksen signalerer, er Danmarks tilgang til rigsfællesskabet – med respekt og tålmodighed – den bedste garanti for, at Grønland ikke bliver en brik i stormagternes spil.
Samtidig placerer hun ansvaret for de mest kontroversielle beslutninger i Nuuk, og dermed fjerner hun en del af den danske regering som skydeskive i en grønlandsk valgkamp.
Is i maven – ikke i handlingerne
Frederiksens mådehold er ikke udtryk for passivitet, men for en strategi, der bygger på styrke gennem tålmodighed.
Hun ved, at konfliktniveauet ikke må eskalere, hverken med Trump eller med det grønlandske selvstyre.
Der vil komme kritik af denne lavprofilsstrategi fra dem, der ønsker en mere konfrontatorisk tilgang
Samtidig sikrer hun, at Danmark forbliver en troværdig og stabil partner – både for Grønland og for NATO-allierede, der følger udviklingen nøje.
Der vil komme kritik af denne lavprofilsstrategi fra dem, der ønsker en mere konfrontatorisk tilgang.
Men som historien har vist, opnår man sjældent holdbare løsninger ved at lade sig provokere af Trump eller ved at påtvinge grønlænderne beslutninger.

Kommentarer
El-bil?
Det har egentlig været meget
Helt enig Nielsen. Især
Selvfølgelig skal vi have is
Grexit. Or a Greenlandic turn
Som jeg har sagt tidligere og
Selvfølgelig vil du mene at
Hugo, De danske minkavlere
Hugo
Hugo
Hugo: Den ækle minkindustri,
Trumpen er en elefant i en
Kan også se at JUNIORTRUMP
Det kan ikke give nogen
Et usmageligt Pr stunt , hvor
Da jeg i 80-erne arbejdede i
Jeg kan lige tilføje, at jeg
Ja og nu farer den
Tilføj kommentar