Pædagog: Her er årsagen til at kvinder stadig tjener mindre end mænd

Kære politikere, hvis vi skal i mål med ligeløn i Danmark må vi gøre andet og mere end at tale om det på Kvindernes Internationale Kampdag.
Foto: Colourbox
Den 8. marts var det Kvindernes Internationale Kampdag og der blev gjort status på ligestillingen i vores land. Ligeløn og barsel til mænd blev traditionen tro trukket frem i SoMe-opslag og skåltaler.

En dansk kvinde tjener gennemsnitligt 14-18 procent mindre end en mand

For selvom det lugter af ligestilling, at de fleste danske kvinder er en del af arbejdsmarkedet, så får kvinder stadig langt mindre ud af at arbejde end mænd.

En dansk kvinde tjener gennemsnitligt 14-18 procent mindre end en mand - og når hun så forlader arbejdsmarkedet, har hun omkring en tredjedel mindre stående på pensionsopsparingen. Det er helt skævt!

 

Som erfaren børnehavepædagog har det altid undret mig hvorfor, jeg skulle lønnes 25 procent ringere end eksempelvis min lærerkollega på skolen.

Det har altid undret mig hvorfor, jeg skulle lønnes 25 procent ringere end eksempelvis min lærerkollega på skolen

”Hvorfor?”, tænker du?  

Svaret er simpelt: ”Størstedelen af mine kolleger er kvinder.”

Forklaringen er, at Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Knap to tredjedele af alle mænd og kvinder i beskæftigelse arbejder i et fag, hvor deres eget køn udgør 75% eller mere.

Forklaringen er et forældet kvindesyn

Så selvom vi skriver år 2020, kan vi på den måde stadig tale om kvinde- og mandefag i Danmark. Og desværre også om kvinde- og mandeløn!  

For i stort set alle fag i Danmark, hvor kvinderne er i overtal, kan du regne med at lønnen er lav.

I 1969 blev kvinders arbejde anset som sekundært til mænds

Det er der en helt særlig grund til. Og den hænger ikke sammen med fagforeninger, der er dårlige til at forhandle eller om udbud og efterspørgsel. Forskellen er grundlagt politisk og på baggrund af et forældet kvindesyn.

Lønforskellene mellem fagene i den offentlige sektor bygger nemlig i høj grad på det hierarki, som blev fastlagt af folketinget med tjenestemandsreformen i 1969.

I 1969 blev kvinders arbejde anset som sekundært til mænds, og derfor blev de kvindedominerede fag konsekvent og systematisk placeret lønmæssigt dårligere end de mandsdominerede fag.

Sygeplejerskens startløn i tjenestemandsreformen blev sat 18 procent lavere end politibetjentens

F.eks. blev sygeplejerskens startløn i tjenestemandsreformen sat 18 procent lavere end politibetjentens.

Det økonmisk er aldrig blevet prioriteret 

I teorien kunne vi for længst have ændret på dette kønsmæssigt skæve hierarki, men det kræver, at enten Christiansborg eller de ikke-kvindedominerede dele af fagbevægelsen skulle anerkende problemet og prioritere at finde de nødvendige økonomiske midler til at løfte de traditionelle kvindefag. Men det er ikke sket.  

 

Og i takt med, at de traditionelle kvindefag er vokset siden reformen med udbygningen af den offentlige sektor, er det også blevet dyrere at løse problemet. Dengang var der eksempelvis omkring 6000 pædagoger på børneområdet mod mere end 60.000 i dag.

Dengang var der eksempelvis omkring 6000 pædagoger på børneområdet mod mere end 60.000 i dag

Det er forklaringen på, at de traditionelle kvindefag uhjælpeligt halter lønmæssigt efter de traditionelle mandefag. Selv om uddannelsesniveauet er det samme, aflønnes faggrupper med mange kvinder langt dårligere end faggrupper med mange mænd.

Langsomt

Så selvom arbejdsmarkedets parter godt nok blev enige om en ligelønspulje ved overenskomstforhandlingerne i 2018, var det langt fra nok. Udligningen går alt for langsomt!

Måske er det bare tid til, at politikerne retter op på den gamle politiske beslutning fra 1969

Spørgsmålet er om politikerne på Christiansborg kan leve med, at de piger der bliver født i år skal vente 50 år for at få ligeløn med deres jævnaldrende drenge?

Måske er det bare tid til, at politikerne retter op på den gamle politiske beslutning fra 1969 og begyndte at tale for reel ligestilling – også på andre dage end lige den 8. marts.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Pædagog og hovedbestyrelsesmedlem i BUPL


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Udbud og efterspørgsel!
Der er mange flere arbejdsløse kvinder, sikkert på grund af uligheden i sager om forældremyndighed.
Men at sammenligne pædagoger med sygeplejersker er sgu da helt på Månen!

Nej det er en forældet politisk beslutning, der kræver politisk handling nu.
Pædagoger og sygeplejersker er begge gamle kvindefag og derfor underbetalte ifht. gamle mandefag med samme uddannelsesniveau, som lærere og politibetjente. Det kan vi, hvis vi ønsker reel ligestilling, ikke se igennem fingre med.

Johnny helt enig, det er en forældet politisk beslutning at kvinderne skal have sær regler når det kommer til børnene, men ikke ønsker at betale prisen!
Og hvorfor sammenligner du forskellige faggrupper?
En stilladsarbejder tjener lagt mere end en lastbilchauffør!
Lige løn for lige arbejde!
Men mindre arbejde, mindre løn!
Hvor svært kan det være!