Sagen om ”The Panama Papers” ramte nyhedsfladerne globalt søndag aften. Og med voldsom effekt. Efter vi på tætteste hold gennem årene under finanskrisen havde set, hvordan bankerne havde sat kundernes opsparinger over styr, tror jeg ikke der var mange, der var forberedte på denne ”afsløring”.

Det bliver spændende over de kommende dage at få navnene og billederne på de cirka 300 danskere, så vi kan se, hvem det er, der så brændende har ønsket at bedrage naboer, venner og bekendte, ja fællesskabet. Lad os få at se, hvordan en sådan snylter ser ud.

Lad os få at se, hvordan en sådan snylter ser ud

Det er hovedsagelig folk, der bor her i landet, har sin familie her, bruger vore hospitaler, børn der bruger vor uddannelsessystem, vort vejnet, vor infrastruktur, vort sundhedsvæsen, vore biblioteker….

Misforhold mellem bedrager i toppen og bunden af samfundet
Hvor er det egentlig råddent, på det personlige plan, at leve i et samfund og samtidig være med til at undergrave og bedrage dem, du lever sammen med.

Det kan være svært at afgøre hvad straffen skal være for at bedrage samfundet, når det drejer sig om økonomisk kriminalitet. Det skal jeg medgive. Men for mig mangler der en form for ordentlig proportionalitet mellem hvad en velhaver idømmes ved skattebedrageri og andre for andre former for straffe, eksempelvis på dagpengeområdet.

Begge parter bedrager fællesskabet, men velhaverens skattebedrageri er væsentlig mere skadelig for samfundet - og større. En opfordring til politikerne om at tage fat på dette misforhold, er her afleveret, under overskriften ”Bare lidt mere lighed”.

Vanvittigt at banker sender penge i skattely
Efter finanskrisen kom politikerne på arbejde for at sikre, at banksystemerne ikke faldt sammen, så vi fik en decideret nedsmeltning af den globale økonomi. Årsagerne til krisen var vel lidt forskellig kloden rundt, men hang alligevel sammen.

Nogle finansielle institutter faldt, men samlet set overlevede de fleste, især på baggrund af massive offentlig støtte og lån til de liberale erhvervsflagskibe i den finansielle sektor. Den danske stat pumpede også milliarder af skattekroner ind i banksektoren her i landet, gennem op til flere bankpakker.

De ved jo alt om, at de har arbejdet med snyd og bedrageri i masser af år

Og samtidig med at den socialdemokratiske ledede regering brugte milliarder på at redde banksektoren, så der knapt var råd til beskæftigelsesfremmende initiativer i en tid, hvor tusinder af job forsvandt hver måned, så kan vi nu konstatere, at to banker, Jyske Bank og Nordea, aktivt lavede tusindvis af aftaler med deres kunder om, hvordan de kunne slippe for at betale skat i det Danmark, der via skattemidler sikrede bankernes overlevelser. Det er helt og aldeles vanvittig.

Jeg er enig i, at man politisk bør overveje, hvordan man kan straffe banker hårdere, når de på den måde undergraver det samfund, de har licens til at operer i.

Interne undersøgelser i bankerne er rent blålys. De ved jo alt om, at de har arbejdet med snyd og bedrageri i masser af år. Og det kan godt være, at det ikke står i nogle referater fra bestyrelsesmøderne i Nordea; men med det hierarki, der er i banksektoren, er der ingen overhovedet, der ville turde at etablere den slags betændte forretninger uden bemyndigelse fra en overordnet.

Og en overordnet skal også holde egen ryg fri, så han finder en ny overordnet…. De eneste der i den forbindelse skal være bekymrede, er den eller de få medarbejdere, der bliver ofret.

De to banker der er tale om er såkaldte SIFI-banker. Det betyder de er i en liga, der gør de er såkaldte systematiske banker, idet deres balancer hver for sig er på mere end 6,5 procent af Danmarks bruttonationalprodukt. Derfor er det politisk helt ude i hampen at tale om, at fratage dem deres licens til at drive bank i Danmark. Selv om jeg har megen sympati for tankerne bag, er det urealistisk.

Bankernes ledelse skal stå til ansvar
Politikerne bør derfor overveje, hvordan man kan ramme bankers ledelse, så enhver bestyrelse og direktion i et finansielt institut må gå af – uden gyldne faldskærmsaftaler – når det kommer frem, at banken har handlet på en måde, der undergraver det samfund, banken er en del af. Samtidig skal man miste retten til at sidde i virksomhedsbestyrelser de næste 10 år.

Det kan synes hårdt, men en ledelse og direktion har til ethvert tidspunkt ansvaret, selv om både Jyske Bank og Nordea vil gøre hvad de kan for at løbe fra det i de kommende dage.

Samtidig skal man miste retten til at sidde i virksomhedsbestyrelser de næste 10 år

Det bliver ynkelig at se på. Lige så ynkelig, som da vi søndag aften så Nordeas udsendte svarer på spørgsmål om deres forretningsprincipper. Jeg sad og tænkte, hvordan kan man have et så relativt højt placeret job, og så svarer så åndsvagt – det var ”Nordeas Duracell-Kanin”.

Når en eller anden tilfældig bankkunde pludselig optræder i dette bedragericirkus, så er vedkommende jo via sin filial gelejdet dertil i banken, eventuelt til udlandet, hvor bedrageriet sættes i værk. Det fordrer mange har vidst, hvad det drejer sig om, og at chefer på mange niveauer også har vidst noget om det. Ting sker ikke af sig selv, slet ikke i en bank.

Nu er der så heller ikke mange tilfældige bankkunder, der selv kan lave deres selvangivelser omhandlende off-shore selskaber i Panama. Dertil har de haft revisorer. Det bliver spændende i de kommende dage at se hvilke revisorfirmaer, der også har været lygtemænd, for de der vil bedrage venner, bekendte og det danske samfund.

Råddenskabens brønd er dyb, og der kommer meget op.

 
Poul Erik Skov Christensen var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.