Panamapapirer: Socialdemokrater efterlyser handling fra regeringen

Hverken skatteministeren eller erhvervs- vækstministeren mente på dagens samråd, at der er behov for nye initiativer for at dæmme op mod skattesnyd. Ikke godt nok, lyder det fra socialdemokraterne.
Meget snak, men ingen nye initiativer mod den systematiske skattesnyd, der hvert år koster den danske statskasse flere milliarder kroner. Det var konklusionen på dagen samråd i Folketingets Skatteudvalg ifølge en af initiativtagerne, den socialdemokratiske EU-ordfører Peter Hummelgaard.

"Ud over en masse velmenende ord og tomme erklæringer fra de to ministre om, at man selvfølgelig tager bekæmpelse af skatteskjul alvorligt, så gav samrådet os svar på én ting: Regeringen har ikke tænkt sig at komme med noget, der minder om ét nyt initiativ. Og man har heller ikke tænkt sig at lægge pres i de forhandlinger der kører om fælleseuropæiske og internationale initiativer. Det er simpelthen ikke godt nok", fortæller Peter Hummelgaard efter samrådet til Netavisen Pio.

Folketingets skatteudvalg havde i kaldt både skatteminister Karsten Lauritzen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i samråd for at få svar på, hvad regeringen vil foretage sig i kølvandet på afsløringerne af de såkaldte Panamapapirer, der afslørede massiv skattesvindel.

Oppositionen ønskede blandt andet svar på, hvad regeringen påtænker at gøre for at forhindre danske borgere og virksomheders i at benytte sig at skattely, både på den hjemmelige og den internationale scene, samt hvordan regeringen ser på bankernes rolle i forbindelse med skatteunddragelsen.

Baggrunden var blandt andet, at regeringen ifølge socialdemokraternes Jesper Petersen har været overraskende ”mundlam” oven på de mange afsløringer i forhold til regeringerne i vores nabolande.

Ny lovgivning er ikke løsningen
Skatteminister Karsten Lauritzen indledte med at fortælle, at ”den moralske forargelse deler jeg” og afviste, at han havde været mundlam. Troels Lund Poulsen lagde ud med at ”opfordre bankerne til at overveje deres rolle”, også selvom de ikke direkte overtræder loven, om advarede samtidig bankerne mod at ”udfordre lovgivningens grænser”.

Når det kom til spørgsmålet om nye konkrete initiativer, var der imidlertid ikke noget nyt på vej: ”Jeg tror ikke nødvendigvis, at mere lovgivning vil være løsningen”, lød det fra Troels Lund Poulsen. Heller ikke Karsten Lauritzen så behovet for en ny lovgivning. Han henviste til, at ”Vi står rigtig godt rustet i Danmark” takket være den aftale mod skattely, som Folketinget vedtog i 2014. En aftale Venstre, som Peter Hummelgaard gjorde opmærksom på under samrådet, i øvrigt stemte imod.

Karsten Lauritzen henviste i stedet til, at de danske skattemyndigheder, i lighed med myndigheder i en lang række andre lande, snart får et nyt effekt redskab i form af automatisk udveksling af skatteoplysninger, nemlig OECD’s såkaldte Common Reporting Standards (CRS).

Aftalen om CRS omfatter foreløbig 80 lande, og betyder, at for fremtiden vil skatteoplysninger om udenlandske borgere blive automatisk udvekslet med hjemlandet, frem for i dag, hvor hjemlandet selv skal anmode om at få oplysningerne udleveret. Det betyder, at der skal foreligge en konkret mistanke mod en dansk borger, før SKAT kan få fat i oplysningerne.

Socialdemokraternes Peter Hummelgaard spurgte ind til, hvorfor SKAT indtil nu kun har gjort brug af de eksisterende udvekslingsaftaler i meget begrænset omfang. Han henviste til at tidligere svar fra skatteministeren, hvoraf det fremgår, at SKAT blot i 12 tilfælde har anmodet om at få udleveret oplysninger om danske personer eller selskaber fra skattely som Panama, Bermuda, Seychellerne, British Virgin Islands og Cayman Islands.

”Jeg synes det er få tilfælde. Jeg var selv overrasket. Men det illustrerer jo svagheden i de her aftaler: Man skal gøre det på anmodning, og man skal have en grund til at anmode. (…) Men det har været et første skridt i at få de lande, der før stod uden for international regulering, ind i reguleringsfeltet. Næste skridt er så de automatiske udvekslingsaftaler, som kommer til at være et meget mere effektivt redskab”, mente Karsten Lauritzen.

”Som udgangspunkt” positiv over for land-for-land rapportering
Af konkrete initiativer nævnte erhvervs- og vækstministeren et forslag til ny hvidvaskningslov, som gør det tydeligere for bankerne, hvilke oplysninger der skal indberettes til myndighederne. Det sker dog på baggrund af et nyt EU-direktiv, og er således ikke et initiativ, der stammer fra regeringen. Derudover arbejdes der i øjeblikket i EU på et nyt forslag om at indføre en såkaldte land-for-land-rapporteringer for store selskaber.

Forslaget lægger op til, at store multinationale selskaber skal være forpligtiget til både at offentliggøre oplysninger land-for-land om aktiviteter inden for EU, oplysninger om aktiviteter i tredjelande, der betegnes som skattely, og endelige oplysninger om de samlede, øvrige lande uden for EU, der ikke beregnes som skattely. Kravet gælder også for datterselskaber der er beliggende i EU, der har et moderselskab uden for EU.

Oppositionen støtter forslaget, og direkte adspurgt nævnte Troels Lund Poulsen, at ”Jeg er som udgangspunkt positiv over for kommissionens forslag.” Ifølge ministeren er det ”positivt med gennemsigtighed, og kan også have en disciplinerende effekt.”. Han satte dog samtidig spørgsmålstegn ved, hvorvidt EU vil kunne indhente oplysninger fra moderselskaber uden for EU.

Banker kan straffes for at medvirke til skatteunddragelse
Skatteminister Karsten Lauritzen bekræftede også, at bankerne inden for de eksisterende regler risikerer både et strafferetligt og erstatningsretligt ansvar, hvis de hjælper kunderne med at skjule skatteformuer. Der gælder nemlig et såkaldt ”medvirkningsansvar”, men det kræver, at myndighederne kan løfte bevisbyrden mod bankerne:

”Det er således muligt at gøre en ansvar gældende efter de eksisterende regler, hvis det kan bevises, at banken har indset eller burde have indset, at bistand i den konkrete situation indgik i en overtrædelse af en strafbestemmelse”, lød det fra ministeren.

I forhold til de konkrete sager, der har været fremme i forbindelse med Panamalækagen, henholdt begge ministre sig til, at Finanstilsynet i øjeblikket arbejder på en redegørelse om sagen. En redegørelse, der forventes færdig inden sommerferien. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen nævnte, at han er ”meget tryg” ved de initiativer, Finanstilsynet har taget.


Flere artikler om emnet

Annonce