Man fornemmer hos de ellers reformglade radikale en modvilje mod reformer, der rammer deres egne kernevælgere i det akademiske miljø.

I disse dage raser der en heftig debat om indretningen af SU-systemet. I denne debat burde Socialdemokraternes og SF’s forslag fra Fair Løsning (s. 67) om at indføre en ’kandidatpant’ genoplives. Forslaget var inspireret af Velfærdskommissionens rapport og ville være et konkret og praktisk eksempel på ’ret og pligt’, som mange ministre ynder at tale om.

Med kandidatpant vil det fortsat være gratis at tage en kandidatuddannelse på et universitet i Danmark. Efter endt uddannelse vil man kunne arbejde i udlandet i op til eksempelvis fem år, uden at skulle tilbagebetale en krone. De fleste akademikere vil således ikke blive ramt af forslaget.

LÆS OGSÅ: Fra danske studerende til danske selskaber

Dette til trods blev forslaget både angrebet fra Venstre og De Radikale. Venstre omtalte det som ’skjult brugerbetaling’, hvilket er en bagvendt argumentation. Færdiggør man en dyr universitetsuddannelse – med et generøst SU-stipendium i ryggen – for derefter at slå sig permanent ned i udlandet, er det da kun rimeligt, at de danske skatteydere betales tilbage. De Radikale mente ligefrem, at kandidatpant var en stavnsbinding af de nyuddannede. Dette argument er intet andet end klynkeri. Man fornemmer hos de ellers reformglade radikale en modvilje mod reformer, der rammer deres egne kernevælgere i det akademiske miljø.

Når den ufaglærte, sosu-hjælperen eller håndværkeren er med til at betale økonomens, lægens eller juristens uddannelse, er det kun rimeligt, at førstnævnte kan forvente en modydelse i form af skattebetaling, når eksamensbeviset er i hus.

LÆS OGSÅ: Hvorfor lytter De Radikale ikke til økonomer?

Forslaget fra Fair Løsning er ikke blot retfærdigt, men vil også medvirke til at sikre befolkningens fortsatte opbakning til et skatteyderfinansieret uddannelsessystem.

Sammenligner man Danmark med resten af verden, er det unikt og et udtryk for generøse og fremsynede skatteborgere, at de fleste danskere med glæde vil bidrage til at finansiere lige adgang til uddannelse. Men når den ufaglærte, sosu-hjælperen eller håndværkeren er med til at betale økonomens, lægens eller juristens uddannelse, er det kun rimeligt, at førstnævnte kan forvente en modydelse i form af skattebetaling, når eksamensbeviset er i hus.