Pape Poulsen på retræte: Kan godt sidde i spidsen for regering, der bevarer Arne-pensionen

Nu er kampen mod Arne-pensionen ikke længere afgørende for De Konservative
Foto: Pressefoto, Andreas Houmann, Det Konservative Folkeparti
De Konservative er på kraftig retræte i forhold til Arne-pensionen, som partiet ellers hidtil har været indædte modstandere af.

Da Venstre i sommer meldte ud, at de ikke længere ville bekæmpe Arne-pensionen, og at retten til tidlig pension var kommet for at blive, blev De Konservative rasende på Venstre. For Arne-pensionen er, ifølge De Konservative, “rendyrket socialisme”.

Venstre fik derfor verbale klø af K-toppen:

Vi er en sikker borgerlige stemme

“Ærgerlig melding fra Venstre. Vi konservative mener det samme om Arne-pensionen i dag, som da vi stemte imod i folketingssalen. Og det mener vi også efter valget. Vi er en sikker borgerlige stemme, der gerne hjælper nedslidte via seniorpensionen, der er målrettet netop dem,” skrev De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard på Twitter.

placeholder

 

90 mandater bestemmer

Men nu er modstanden mod Arne-pensionen ikke længere afgørende for De Konservative.

De Konservatives formand Søren Pape Poulsen vil således ikke lade modstanden mod Arne-pensionen være afgørende, hvis han kommer til at stå i spidsen for forhandlingerne om dannelsen af en blå regering:  

Sådan er det nu engang

“Verden er jo nu engang sådan, at det er 90 mandater, der bestemmer. Så vil jeg selvfølgelig tage en snak med de borgerlige om, hvad vi så skal gøre for at få flere hænder på arbejdsmarkedet, og hvordan vi skal sikre en stærk dansk økonomi. Men 90 mandater bestemmer. Sådan er det nu engang,” siger han til DR Nyheder.

Søren Pape Poulsen vil fortsætte med, at sige, at han er mod Arne-pensionen, men så heller ikke mere end det:

“Nej, jeg er imod den. Og jeg vil blive ved med at sige, at jeg er imod den. Men hvis der er 90 mandater for den, så er der ingen grund til at bruge ret meget tid på det.”

jeg vil blive ved med at sige, at jeg er imod den

Modstand hverken vigtig eller afgørende

Al retorikken om, at De Konservative er en “sikker borgerlig stemme” mod Arne-pensionen er fortid.

Nu hedder det i stedet, at Søren Pape Poulsen “selvfølgelig” kan sidde i spidsen for en blå regering, der bevarer Arne-pensionen.

Hos de borgerlige partier accepterede Venstre i juli Arne-pensionen. Allerede i februar fredede Nye Borgerlige ordningen.

En af de første meldinger fra Inger Støjberg, da hun i juni lancerede Danmarksdemokraterne, var, at partiet bakker op om Arne-pensionen - selvom Inger Støjberg, som medlem af Venstres folketingsgruppe, i sin tid stemte mod ordningen.

Blandt Folketingets partier er De Radikale, Lars Løkkes Moderaterne, Liberal Alliance og De Konservative modstandere af Arne-pensionen.

Men for De Konservative er modstanden mod Arne-pensionen - som noget helt nyt - altså nu hverken vigtig eller afgørende for partiet.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Tjaaahhh ...

Politikere ændrer jo ofte mening.
Eller er det standpunkt, de ændrer?

Vejrhaner og -høner.

De konservative vil op mod 2030 give årlige skattelettelser for godt 17 milliarder kr. til de, der betaler topskat, og herefter helt afskaffe topskatten, finansieret ved at effektivisere den offentlige sektor. Det kaldes af fremtrædende økonomer lige så sandsynligt, som at finde en gruekedel fuld af guld ved at grave et tilfældigt sted i jorden. Mon ikke også dette kernepunkt i Papes politiske visioner lider af samme vidtløftige substans, som historierne om mandens familiære forbindelse til præsidenter og Elisabeth d. 2., eller hvem det nu er.
I hvert fald må vælgerne nok risikere, at luftstegen og vindfrikadellerne kun er noget man taler om op til valget, indtil realiteternes verden kræver at der tælles til 90 mandsælges, og visionerne ligesom Arnepensionens afskaffelse, sælges for en statsministerbil.

I dag får 17 professorer tildelt ridderkorset for deres indsats for Danmark.

Men hvornår får skraldemanden M/K, slagteriarbejderen eller SOSU'en, som har tjent landet med deres arbejdsindsat tildelt ridderkorset? Deres indsats er mindst så værdifuld som en hver professors. Eller en hver anden befolkningsgruppe, som får tildelt den medalje.

Alle ved godt, hvad den man vil med Danmark. Ødelægge velfærdsstaten totalt og privatisere offentlige ydelser til fordel for en lille eksklusiv befolkningsgruppe, som bliver voldsomt rige på almindelige menneskers bekostning.

At destruktion af Arne-pensionen godt kan vente lidt betyder intet. Så længe vejen mod målet kan fortsætte.

For hvis der er en ting Det Blå Svindlerhold udmærket er klar over, så er det, at tålmodighed er en dyd.

Annonce