Pape Poulsen presser Venstre: Et spørgsmål om troværdighed

Alex Vanopslagh (LA) har svært ved at se, hvorfor et borgerligt parti skal indgå i en socialdemokratisk ledet regering, men han giver det alligevel en chance mere
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative
De Konservative meldte i weekenden ud, at de takker pænt nej tak til at indgå i en socialdemokratisk ledet regering. Han og De Konservative trækker sig derfor ud af de fortsatte regeringsforhandlinger.

Det handler om troværdighed, lyder det fra Pape Poulsen.

Samtidig melder Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, ud, at han har svært ved at se, hvorfor et borgerligt parti skal gå med i en regering med Socialdemokratiet. Men han giver alligevel regeringsforhandlingerne en chance mere.

Venstre hænger på

Søndag sen eftermiddag meldte Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ud, at han og Venstre fortsætter med at forhandle med Mette Frederiksen.

Venstre fortsætter forhandlingerne med Socialdemokratiet

“Venstre fortsætter forhandlingerne med Socialdemokratiet de kommende dage,” skrev han søndag på Twitter.

Men med udmeldingerne fra De Konservative ser det ud til at “prisen på grisen” (Udtryk opfundet af Venstre-veteranen, Folketingets formand, Søren Gade, red.) - altså prisen for at Venstre indgår i en S-ledet regering - er steget.

“Hvis Venstre skal lave et forpligtende samarbejde med Socialdemokratiet - uanset om det er i opposition eller i regering - så skal indholdet være ud over det normale politiske ambitionsniveau,” skriver Ellemann således videre på Twitter.

Pape: Et spørgsmål om troværdighed

Lørdag meldte K-formand Søren Pape Poulsen ud - via et opslag på Facebook -, at De Konservative nu er ude af forhandlingerne om at indgå i en bred regering med Mette Frederiksen som statsminister:

“Men det betyder ikke, at jeg mener, at Det Konservative Folkeparti skal gå i en socialdemokratisk ledet regering med Mette Frederiksen som landets statsminister."

"Det synes jeg ikke før valget. Og det synes jeg ikke nu.”

Pape skriver direkte, at det ville være utroværdigt, hvis De Konservative indgår i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Et argument, der nu i den grad presser især Venstre:

“Jeg har været oprigtigt interesseret i at se, hvor meget vi kunne nærme os hinanden. Men:

Det er (ikke) foreneligt, med de løfter vi gav i valgkampen

Når alt kommer til alt, så mener jeg ikke, at det er foreneligt, med de løfter vi gav i valgkampen, og det jeg har sagt om en sådan regering. Politik handler i høj grad også om troværdighed.”

Den sidste bemærkning om troværdighed er et alvorligt hint til Venstre og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, om at følge trop med De Konservative.

Vanopslagh: Det vil bare holde Mette Frederiksen ved magten 

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, giver forhandlingerne med Mette Frederiksen en sidste chance - samtidig med at han melder ud, at han sådan set ikke rigtig kan se for sig, at et borgerligt parti indgår i en regering med Socialdemokratiet:

“Jeg har i det hele taget lidt svært ved at se hvorfor man som borgerligt parti skal gå med i en socialdemokratisk regering,” skriver han på Facebook søndag.

Vanopslagh understreger samtidig i opslaget, at hvis “borgerlige partier” - læs: Venstre - går med i en S-ledet regering, så er man med til at holde Mette Frederiksen ved magten også efter næste valg:

er man også med til at sikre, at Mette Frederiksen højst sandsynlig også vinder næste valg

“Men man skal også gøre sig smerteligt bevidst, at hvis borgerlige partier går med i sådan en regering, så er man også med til at sikre, at Mette Frederiksen højst sandsynlig også vinder næste valg.”

“For hvem er det lige, som skulle vippe hende af pinden, hvis ikke der er en samlet borgerlig opposition?”

“Og hvis man mener, at Danmark på den lange bane er bedst tjent med en borgerlig regering, så gør vi jo ikke Danmark og danskerne en tjeneste på den lange bane ved at gå i regering med Mette Frederiksen på den korte bane.”

Holder en kattelem åben

Alligevel holder Vanopslagh en kattelem åben:

"Hvis dét at lave en regering over midten betyder, at ambitionsniveauet for reformer pludselig bliver markant større, ja, så giver en regering over midten god mening."
Personligt tvivler jeg på, at det kommer til at ske
"Og det vil også give mening for Liberal Alliance at have et tæt og forpligtende samarbejde med sådan en regering. Personligt tvivler jeg på, at det kommer til at ske."  Og så konkluderer LA-formanden: "Men jeg vil gerne lade min tvivl komme både Socialdemokratiet og Venstre til gode."

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den unge LA-formand taler om, hvad der er til gavn for Danmark - på den korte og lange bane - og han taler om et borgerligt flertal, som de facto ikke eksisterer. Det viste valget klart.
Det eneste som den borgerlige blok synes at være enige om, er, at de erborgerlige, men partiernes politike mål stikker i alle retninger. og det er vist logisk set ikke det bedste for Danmark at have den laveste borgerlige fællesnævner som pejlemærke for, hvad der bedst for Danmark.

fl.riedel

Alex og Pape eneste mål er skattelettelser. Har Alex betalt tilskud til dobbelt husførelse tilbage.
Ole Simonsen

At være borgerlig er noget helt andet end at være blå - det tætteste man kommer på et borgerligt parti - er Socialdemokraterne
Men lad os se - måske træder i karakter og bliver borgerlig - i stedet for bare at være blå

Pape taler om troværdighed - ved han overhovedet hvad der er?

troværdighed indgår ikke i Papes univers

Tvivl eller troværdighed!

Lade tvivlen komme statsministeren til gode!

Tvivlen hos vælgerne kom ikke Søren Pape til gode!

Kun de få tvivlere er tilbage!

Troværdigheden om en bred regering fik under valgkampen færre og færre tvivlere!

Politik handler om troværdighed siger Søren Pape.

Jo, jo….

Så kan folk ellers sidde og fryse rundt om i Danmark!

Andre må flytte fra hus og hjem!

Andre ændre kostvaner for at børnene kan få den mest nødvendige ernæring!

Jo, jo, politik handler rigtig meget om troværdighed især “ når man har sit på det tørre”.

For de fleste andre handler politik om “liv eller dø”!

Russerne er i gang med et folkemord af rang!

I Danmark handler politik om “troværdighed”!

Jo, tak!

Kanslergadeforlig 2 kræver en bonde/arbejder-regering!

Inflation, energikrise, fødevarekrise, fattigdom, CO2 afgifter, stigende renter, erhverv ud af landet,

Politik handler om at komme i arbejdstøjet og holde sig til sagen!

Gå efter bolden! Og ikke gå efter manden/kvinden!

Politik er et holdspil!

Kun resultatet tæller!

4-1 til Danmark!

Råd til det nødvendige for alle!
Råd til medarbejdere i det offentlige!
Råd til danske erhverv på dansk jord i fremtiden!
Råd til at holde inflationen på et tåleligt niveau for alle!

Danske politikere der mistede troværdighed!

Men vandt for folket!

4-1.

Et spørgsmål om “ at være noget for folket”

Aksel Jensen - hvad mener du om at Rosa Lund, på grund af sygdommen sklerose, bliver nødt til at at tage sygeorlov fra folketinget, da hun skal behandling med en ny medicin der giver bivirkninger???

Du springer jo let hen over emnet i denne artikel:

https://piopio.dk/efter-sygemelding-stor-stoette-fra-baade-roede-og-blaa

https://piopio.dk/comment/31456#comment-31456

Aksel Jensen - har du nogen menneskelige egenskaber eller er du bare ude på at se dit eget navn på tryk???

Pape taler om troværdighed. Han kan lige så godt tale om kvantefysik, det har han heller ikke forstand på.

Pape er et rigtig godt eksempel på at der ikke findes en nedre grænse for at blive medlem af folketinget
.

Annonce