Annonce

Pape tøver i sag om udemokratiske Orbán

Otte europæiske partier kræver, at det ungarske parti Fidesz skal smides ud af den konservative gruppe. Men Justitsminister Søren Pape tøver.
Engang blev Ungarn fremhævet som en solstrålehistorie og et eksempel på et land, der blomstrede efter Sovjetunionens fald. Siden Viktor Orbán og partiet Fidesz’ magtovertagelse i 2010 er det dog gået den forkerte vej. Svækkelsen af ytringsfriheden, retsvæsnets uafhængighed og borgernes demokratiske rettigheder er det blevet en del af hverdagen i det tidligere østland.

Det får nu flere medlemmer af den kristen konservative gruppe i Europa-Parlamentet (EPP) til at kræve en ekskludering af den Putinvenlige Orbán. De konservative er som det eneste danske parti medlem af EPP med Bent Bentsen repræsentant, men regeringspartiet nægter fortsat at tage stilling til sagen.

Orbán udviser udemokratisk og egoistisk adfærd

Konservativ spidskandidat famler i mørket  

De konservatives spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Pernille Weiss, har ved flere lejligheden kommenteret på sagen. Dog med skiftende svar og synspunkter.

Først gav Weiss overfor DR udtryk for, at man var bedst tjent med at have Orbán og Fisdesz ombord. Nogle dage efter skrev hun et indlæg på Altinget med budskabet, at ”Orbán udviser så udemokratisk og egoistisk adfærd, at han bør suspenderes fra den konservative gruppe”. Seneste melding fra Pernille Weiss går nu på, at Søren Pape Poulsen som partiformand må afgøre, hvorvidt de konservative i Danmark er for eller imod.

Pape er larmende stille

Justitsministeren, Søren Pape Poulsen, vil dog på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om sin holdning til, om Viktor Orbáns parti, Fidesz, skal ekskluderes eller suspenderes fra EPP-gruppen i EU-Parlamentet. Sådan lyder det i en pressemeddelelse. På Twitter giver Pape dog det indtryk, at man fortsat bakker op om Orbán lidt endnu.

 

placeholder

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce