Mest bemærkelsesværdigt er faktisk forordet, hvor minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille skriver:
”Der er højt til loftet i Danmark” (…) ”Vi hylder frisind, ligeværd og lige muligheder”.
Vi river parallelsamfund ned og skaber et Danmark uden sorte huller i landkortet
For lidt efter at skrive: ”Vi river parallelsamfund ned og skaber et Danmark uden sorte huller i landkortet. Et Danmark med bred opbakning til danske værdier og dansk kultur”. Man skal nemlig have rod i Danmark!
Der er flere selvmodsigelser i redegørelsen. Det skyldes ikke mindst, at parallelsamfund som begreb er mere fluffy end en candyfloss. Der findes for eksempel ingen videnskabelig definition.
Regeringen opstiller i stedet otte indikatorer på, at en indvandrerfamilie lever i et parallelsamfund. En lille familie skal bare slå ud på to af dem. Hvis de for eksempel bor i et område med over 25 procent med ikke-vestlig oprindelse – og har et barn i en daginstitution med samme procentfordeling, så lever de ifølge indikatorerne i et parallelsamfund!
En lille familie skal bare slå ud på to af dem
Indikatorerne er absurde! Som de selv konkluderer i redegørelsen: ”… Derfor er det helle ikke muligt at komme med et sikkert bud på, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund, der lever i parallelsamfund i Danmark.”
Når Ammitzbøll-Bille skriver, at nedrivningen af parallelsamfund skaber et Danmark uden sorte huller, forstår jeg pludselig, hvorfor man går efter de STORE, almene afdelinger.
For her er der plads - også til indvandrere. Som reelle sidstevælgere har de ikke andet valg. Fordi de har lav indkomst, og vi har en betalelig husleje. De kan ikke låne til ejerbolig, fordi de har dårligere kreditværdighed. Fordi de mangler netværk og derfor ikke får en privat udlejnings- eller andelsbolig.
Flertallet af ”medborgere” i Danmark HAR en valgmulighed på boligmarkedet. Det har disse potentielle ”modborgere” ikke..
Derfor er det godt, at det almene har som ambition at sikre gode, sunde boliger, der er til at betale!
Boligselskabet Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken i København, presser på for at få folk til at flytte. Hvis ikke beboerne flytter frivilligt, trækkes lod om, hvem der skal ud.
Bo-Vita trækker lod, fordi Mjølnerparken er på den hårde ghettoliste, og de derfor skal fjerne 60 procent af deres almene familieboliger inden 2030!
Det er en realitet.
Vi skal ifølge ”ghettopakken” pinedød sikre, at dem, der flytter ind ikke er indvandrere
Hvis vi skal have blandede byer fremover, SKAL vi have ændret på beboersammensætningen her og der i den almene sektor inden 2030. Men vi må for eksempel ikke skele til etnicitet, når vi lejer boligerne ud. Det ønsker vi heller ikke. Men vi skal ifølge ”ghettopakken” pinedød sikre, at dem, der flytter ind ikke er indvandrere, ikke er på overførselsindkomst, at de tjener nok – og ikke er kriminelle.
Det er noget af en opgave. Men altså en nødvendig opgave ifølge Økonomi- og Indenrigsministeren.
Samme minister i øvrigt, der i sit forord hylder frisind, ligeværd og lige muligheder.
For at give disse flotte ord et skær af realitet er vi nødt til at tage fat i den afgørende underliggende problematik: Den stigende ulighed i det danske samfund. Det er her, der er rod!