Paranoid Musk: Biler må ikke køre i uvejr eller komplicerede kryds

Tesla-taxaer

Paranoid Musk: Biler må ikke køre i uvejr eller komplicerede kryds

De nye selvkørende taxaer, der søndag blev sat på gaden i den amerikanske by Austin i Texas, kan fragte dig fra A til B – medmindre det er dårligt vejr eller der er for komplicerede vejkryds på ruten

Elon Musk
Billedtekst
Elon Musk på Tesla-fabrikken i Fremont, USA
Foto: Wikimedia Creative Commons/Maurizio Pesce

Søndag kunne kunder for første gang købe en tur i en førerløs Tesla-taxa – en såkaldt “Robotaxi”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring ti selvkørende Teslaer er blevet sluppet løs i den amerikanske by Austin, Texas, som en del af en ny forsøgsordning.

Bump på vejen

At kunne tage en taxatur uden at skulle forholde sig til sniksnak med en chauffør – og så endda til den nette sum af 27 kroner – lyder både nemt og bekvemt.

Knap så nemt bliver det, når man både skal huske at tjekke vejrudsigten og nærstudere ruten, før man prajer et af de futuristiske køretøjer.

Af sikkerhedsårsager kommer Robotaxi nemlig kun til at køre inden for særlige områder og undgå både dårligt vejr og komplicerede lyskryds på sine ruter.

Læs også:Musk i problemer med Trump - nu er den også gal med hans biler

Skal man på familietur, må børnene enten hoppe på cyklen eller finde anden kørelejlighed, for ingen personer under 18 år må køre med i taxaerne.

Og havde man håbet på at kunne læne sig helt tilbage og få sig en lur på turen, kan man også godt tro om igen – en køretur kræver nemlig, at en person sidder på passagersædet og agerer “sikkerheds-monitor”.

“Super paranoid”

De mange forbehold er måske ikke uden grund.

Branchen omkring selvkørende biler er stadig relativt ny, og der er mange restriktioner på området.

Læs også:Boykot Tesla med god samvittighed - også selv om du er på Facebook

I 2023 fik det amerikanske firma Cruise frataget dets licens til at drive selvkørende taxi-service efter et alvorligt uheld, hvor en kvindelig fodgænger blev kørt over og slæbt under en af firmaets biler.

Ifølge Reuters skulle Musk da også have udtalt, at Tesla vil være “super paranoid” omkring sikkerheden i Austin.

Udvider til 1000 om et par måneder

Det lader dog til, at Tesla-direktøren har kunnet abstrahere fra sikkerhedsrestriktionerne og de bange anelser for en enkelt dag.

På det sociale medie X skriver han: 

“Super tillykke til Teslas software og chip design teams oven på en succesfuld Robotaxi launch!!” og henviser efterfølgende til, at gårsdagens begivenhed er kulminationen på et årtis hårdt arbejde.

placeholder

Ifølge The Financial Times er det Musks plan, at taxatjenesten om et par måneder vil være udvidet til 1000 køretøjer og også vil operere i San Francisco og Los Angeles. 
 

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 24.06.2025 - 15:32

Blindkørsel 🫣Nej tak herfra ! Jeg vil foretrække transport med en sikker hånd bag rattet .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ny certificeringsordning