☰
☰
Annonce
Partiets hårde dreng blotter sig i ny bog: ”I store dele af min barndom er jeg bange"
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har aldrig lagt skjul på sin hårde opvækst på Amager, men volden, der var en fast del af arbejderhjemmet, har han ikke nævnt indtil nu
Peter Hummelgaard er socialdemokratisk justitsminister med hård kurs over for vold og kriminalitet. Og som tidligere vinder af DM i Debat, var han som ungdomspolitiker kendt for sin hårdtslående retorik.
41-årige Hummelgaard, som nævnes som en fremtidens mand i partiet, har aldrig lagt skjul på, at han kommer fra små kår på Amager. Men det er ikke hele historien.
”Jeg er sikker på, at mine bedste venner og mest fortrolige politiske kolleger for længst har gættet, at der er mere at sige om min opvækst, end at hele min familie har arbejdet i lufthavnen, som ellers er det, jeg har fortalt.”
Det skriver Peter Hummelgaard i sin nye bog, ’Der er noget, vi skal tale om’, som udkommer i næste uge, og fortsætter:
Jeg har aldrig haft behov for, at folk skulle have ondt af mig
”Men det er ikke nogen livserfaringer, jeg har haft behov for at dele. For hvorfor dog udsætte sig selv og sin nærmeste familie for reaktionerne? Jeg har aldrig haft behov for, at folk skulle have ondt af mig. Det har jeg heller ikke nu. Men de senere år har det føltes, som om det presser sig mere og mere på at tale om det, jeg har været udsat for, og som jeg er sluppet fri af. Af forskellige årsager.”
Peter Hummelgaard fortæller i bogen at volden satte sig som en evig frygt i ham:
"Selvom meget af volden og tumulten bliver mindre, i takt med at min lillesøster bliver ældre, bliver uroen i hjemmet det ikke, og i store dele af min barndom er jeg bange. I hvert fald når jeg er derhjemme. Derhjemme er jeg altid på vagt."
Vi har brug for en fornyet samtale
I bogens prolog gør Peter Hummelgaard det klart, at den ikke er en selvbiografi.
Men Hummelgaard har haft lyst til at bruge sine egene erfaringer ved at tale med folk, der er vokset op med vold, og folk der arbejder med at komme volden til livs.
For at bryde tabuet
”Vi har brug for en fornyet samtale om vold mod børn. For den enkeltes skyld. For samfundets skyld. For at bryde tabuet og for at vise, at der findes en anden vej end vold. Gør vi det klogt, og øger vi voksnes omsorg over for disse børn, kan mange flere børn træde ud af voldens skygge og sikre, at deres fortid ikke bliver definerende for deres fremtid. Det håber jeg inderligt.”
Peter Hummelgaard har tidligere udgivet bogen ’Den syge kapitalisme’ om efterdønningerne af finanskrisen. Hans kommende bog er den seneste i en række af socialdemokratiske debatbøger:
Rasmus Stoklund: ‘Ingen over Domstolen’. Frederik Vad, Jens Joel med flere: ‘Om mangel på arbejdskraft’. Bjørn Brandenborg og Lars Olsen: ‘Det de kalder udkant kalder vi hjem’. Og Jens Joel: 'Fællesskaberen'.
’Der er noget, vi skal tale om’, bliver anmeldt her i Netavisen Pio på tirsdag af chefredaktør Niels Jespersen.
Peter Hummelgaard. ’Der er noget, vi skal tale om’. 144 sider. Gyldendal. Udkommer 26. november 2024.
Kommentarer
Der er ikke noget værre end de curlingbørn, der bliver voksne netop nu, som melder sig syge hver fredag og mandag for at "realisere sig selv", og som kun vil være på arbejde fem timer tirsdag-torsdag for at "undgå stress", "bekæmpe overforbrug" og "redde klimaet". Så kan jeg bedre lide en gammel dreng fra Amager, der har fået lidt øretæver. Det har han sgu ikke taget skade af, men hvorfor har han behov for at græde over det og hænge familiens beskidte vasketøj ud?
Peter for filan da, det blir da værre og værre med dig. Nu synes du gudhjælpeme også det er ok at slå på sine børn. "Lidt øretæver tager ingen skade af"
Du er godt nok ude af synk med virkeligheden
Peter Hummelgård giver voldsramte børn en stemme ved at dele egne oplevelser. Det er stærkt og forhåbentlig kan der komme endnu mere fokus på vold i hjemmet.
Læs og lær
https://nyheder.tv2.dk/2023-06-02-med-rystende-haender-anmeldte-han-sin-...
Ja, jeg er tilhænger af revselsesret, som vi har haft i Danmark fra 1683 til 1997, og som man stadig har overalt i verden syd for Hamborg. Det er kun i det nordlige Tyskland og Skandinavien, at man nu kun opdrager børn med diagnoser og psykofarmaka. I resten af verden fungerer det fint, som det gjorde i Danmark indtil 1997.
Når man læser dine kommentarer er vi ikke i tvivl om at du har været udsat for "korporlig" afstraffelse. Man ser ofte at dem som har været udsat for vold i deres barndom selv udøver vold mod deres børn, de arvelige gener fornægter sig ikke. Det samme gælder for kriminalitet det ligger i "generne" og er desværre arvelig.
Jeg har ellers stor sympati for Hummelgaard, og ser en stor politisk fremtid for ham.
Men at den skammelige koranlov lige skulle ske på hans vagt, trækker godt nok ned :(
Det er sjovt at folk har sådan et stort problem med den lov, men intet problem med love om indfødsrets meddelelse til tusindvis af islamtilhængere.
Der kan sagtens findes mennesker, som intet problem har med den måde, der uddeles statsbotgerskaber her i landet i disse tider. Det kan man undre sig over - det gør jeg i hvert fald. Men det er ikke emnet for denne artikel.
Tjae... Peter må parkere, hvor han vil, når han skal aflevere sine børn. Han er jo en travl familiefar.
Han har taget imod sine øretæver fra en hvid familiefar fra arbejderklassen. Han har klaret en hel sommer som fuldtidsansat i et supermarked.
Så nu skal de forfulgte muslimer have skylden for hans dårlige opvækst. Han er en patetisk lille pebernød fra sidste år.
Jeg husker, da han som arbejdsminister sad og gned lår med sine partifæller i Hjørring. Alt var fantastisk! Alt! Men han havde ikke så meget som set en eneste borger.
Jeg synes, han skulle gå ned til herreekviperingen og klage over, at tøjet er gennemsigtigt.
De børn, der er nu, bliver nogle krøblinge som "voksne". Bare man siger "bøh" til en som er født efter 2000 bliver man straks anmeldt for krænkelse, hvorefter vedkommende forstår PTSD og førtidspension.
Jeg tager i den grad hatten af for vores justitsminister - at han tør tale om den vold han og andre børn er udsat for, og at han tør være tydelig omkring hans holdning til problemerne, nemlig ved at gøre klart at det er medborgerpligt at tage hånd om de børn som mistrives - det er både sundt og et udtryk for nytænkning: Hvordan sørger vi for at det bliver nemmere for den enkelte at handle når man oplever vold imod børn? Det skal vi finde ud af og jeg er glad for at Hummelgård tager initiativet.