Partifælle med skarp kritik af løsgående Venstre-missil: “Det ville jeg personligt ikke have gjort”

Intern uro

Partifælle med skarp kritik af løsgående Venstre-missil: “Det ville jeg personligt ikke have gjort”

Oven på en historisk dårlig meningsmåling langer folketingsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (V) ud efter sin partifælle Amanda Heitmann: Hun må selv finde ud af, om hun føler sig hjemme i partiet, siger hun

Marlene Ambo-Rasmussen og Amanda Heitmann
Billedtekst
Marlene Ambo-Rasmussen siger, at det ikke er hendes lod at vurdere, om Amanda Heitmann skal ekskluderes af partiet.
Foto: Venstre / Signe Marie Flindt

Det står skidt til for Venstre, og spørger man folketingsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (V), bærer folketingskollegaen Amanda Heitmann (V) en del af skylden.

Det siger hun til Fyns Stiftstidende tirsdag.

I mandagens Voxmeter lavet for Ritzau stod Venstre til en rekordlav måling på 5,8 procent svarende til ti mandater i Folketinget.

Det er otte mandater færre, end partiet fik ved folketingsvalget i marts.

Både Amanda Heitmann og Marlene Ambo-Rasmussen er valgt på Fyn.

Ambo-Rasmussen: Heitmann burde vælge en mere diplomatisk linje

Ifølge Ambo-Rasmussen er det især den interne uro i partiet foranlediget af gødskningsloven, som har skabt utryghed hos vælgerne.

I alt fem partimedlemmer gik imod Venstres interne linje, heriblandt Amanda Heitmann, der i særlig høj grad har turneret vidt og bredt med sin modstand mod lovforslaget.

Blandt andet ved at vinke storsmilende til demonstrerende landmænd fra Venstres gruppeværelse og poste opslag af det på sociale medier.

Topbillede
Amanda Heitmann traktor demo
Amanda Heitmann vinkede og lavede tommel op til demonstrerende landmænd foran Christiansborg på dagen for afstemningen af gødskningsloven. Foto: Signe Marie Flindt.

Og det ser ikke godt ud, når et parti ikke fremstår enigt udadtil – uenigheder skal aldrig tages i medierne, siger Ambo-Rasmussen.

Samme melding får hun fra langt de fleste i sit bagland.

Læs også:Amanda Heitmann igen-igen i vælten: “Er det her en slags satire?”

Om Amanda Heitmanns opførsel, siger hun:

“Det ville jeg personligt ikke have gjort, når man vidste, hvilken følsom situation partiet stod i. Jeg har også hæftet mig ved, at de fire øvrige, der stemte imod loven, ikke har markedsført sig på samme måde. Uanset hvad, bør man nok fremadrettet vælge en mere diplomatisk linje.”

Også i Liberal Alliance og hos De Konservative har der været uenigheder om loven, men ifølge Ambo-Rasmussen har de to partier formået at holde uenigheden internt.

Besværlig over en længere periode

Gødskningsloven er ikke det eneste tilfælde, hvor Amanda Heitmann har gjort sig besværlig for Venstre.

Allerede før valget sammenlignede hun fødevarechecken, som Venstres ledelse stod bag, med at 'kysse sin søster'.

Og mandag harcelerede hun mod et forbud mod mobiltelefoner i skolen – et forbud, som Venstre går ind for og har indgået en politisk aftale om.

Læs også:Troels Lunds svære dag

Politisk kommentator for Ekstra Bladet Anders Langballe vurderede torsdag, at Heitmanns fremtid i partiet hænger i en tynd tråd.

På baggrund af samtaler med flere Venstre-folk vurderede han, at hendes partifæller ser hende som “et fuldstændigt løsgående missil”:

“Det er mit indtryk, at provokationen er nået så langt ud, og at hun har så lav en troværdighed internt i Venstre, at det nærmer sig grænsen for, hvad de kan finde sig i. Og at man må hælde hende ud,” sagde han.

Amandas fremtid er Amandas valg

Om muligheden for eksklusion af Heitmann siger Marlene Ambo-Rasmussen, at det ikke er hendes lod at vurdere, og at det er op til Heitmann selv at finde ud af, om hun føler sig hjemme i partiet.

Hvis Heitmann fremadrettet har tænkt sig at ignorere Venstres interne linje og tage særstandpunkter, kan det blive en udfordring – i så fald vil det heller ikke give mening for hende at blive i partiet, mener Ambo-Rasmussen.

Læs også:For seks dage siden ville hun sidde med ved bordet - nu er Venstre-komet vendt på en tallerken

Marlene Ambo-Rasmussen afviser, at Venstre er ved at kappe sine rødder til landbruget og fastholder, at landbruget er bedst tjent med, at Venstre er med ved forhandlingsbordet angående gødskningsloven.

Hun afviser også, at partiet har brug for en ny formand.

Netavisen Pio har forsøgt at få en kommentar fra Amanda Heitmann, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Netavisen Pio har også spurgt Marlene Ambo-Rasmussen, hvordan hendes udtalelser til Fyns Stiftstidende går i tråd med hendes udsagn om, at uenigheder ikke bør tages i medierne – også uden svar.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 23.09.2026 - 20:58

Ha ha ha. Sikke en flok båtnakkede idioter. Politik bliver bare sjovere og sjovere, hvor alle står oven på hinanden bare at få ret, hej her er jeg, har i alle sammen ser mig. Alt i mens verden braser sammen om hovedet af dem og alle os andre.

Tak for kaffe.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 23.09.2026 - 23:11

I grundloven står der at vi skal dele os efter anskuelser…
Tiden er blot kommet til jord i hovedet…
Og hvor meget gødning der må være i jorden…
Af jord er du kommen, til jord skal du forgå, af jord skal du genopstå…

Hvor meget gødning der må være i jorden er nu blevet et kardinal-spørgsmål på tinge…

Selv statsminister Mette Frederiksen har nu kun jord i hovedet og hvor meget gødning der må være heri..
Selv vores børn er blevet hyperaktive af den megen gødning, PISA målingerne viser det jo tydeligt..
Du er kun bundet af din egen jord, står der i grundloven..
Del jer efter den jord som I har i hovedet..
Og det gør danskerne så igen på ny!

Valgets tale som statsministeren sagde…

Og der er nu ikke mere en jordens minister at spørge til råds…

Kardinalen, biskoppen, paven er død…

Din jord, din mening, din livsanskuelse..den står du selv til ansvar for…

Sagde grundlovens fædre…

Og nu også mødre…

Børns hjerner over-gødskes nu som aldrig før med energidrikke…

Af energidrikke er du kommen, til energidrikke skal du forgå, af energidrikke skal du genopstå..

Jord i hovedet det har de alle i Venstre…

Spørgsmålet er blot?

Hvordan ser det ud i det øvrige folketing?

Jord imellem hænderne, energidrikke i sutteflaskerne, mobiltelefoner i hænderne…

Lad os dele os efter det jord vi har imellem ørerne..

Intet korn kommer det næste år ud af havnene i Ukraine..

Vi får brug for jorden som aldrig før…

Og Mette udvider vores arealer mod nord ..

Jord skal der til…især mellem ørerne …

Fordel jer efter jorden imellem ørerne …

Alle kan se det…alle kan høre det…

Jordens parti kalder på nye medlemmer…

Kig indad og du vil se…

Energidrik eller jord eller indre mobiltelefon-billeder..

Ulvens minister har fået sin plads..

Rødhætte har overvundet sin angst, nu er der blot frygten for mangel på brød til bedstemor..

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Torsdag den 24.09.2026 - 08:48

Tror den gode Amanda skal finde et andet parti, eller rette ind. At opføre sig som hun gør er ikke ok. Hun kunne have undladt at stemme, det samme kunne de andre fire. Venstre får en hård tid. Troels Lund har også bidraget til den succes aftale, omend han ikke er i regering. Og når man i dag læser om Messerschmidt udsagn, om farlighed, så viser det netop forskellen på Løkkes og Mette Frederiksen dygtighed og diplomatiets kompetente
Ditto og deres erfaring.
Derfor vil MM aldrig blive statsminister i DK. Han har ikke evnen.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.