Partifæller om Sass: Kuglestøberen, der aldrig valgte sidelinjen

En politiker med ideologisk kompas, fornyer-instinkt og stærk social indignation. Sådan lyder beskrivelserne af Henrik Sass fra S-profil og DSU-formand
Kongemager. Politisk strateg. En hård nyser. Og en af de mest indflydelsesrige personer i Socialdemokratiet de sidste 25 år, når man ser bort fra partiets skiftende formænd.

Det er nogle af de ord, som er blevet brugt til at beskrive Henriks Sass Larsen.

Prisen for at være i offentlighedens søgelys var blevet for høj for den 53-årige gruppeformand, der mandag måtte meddele, at han han har sygemeldt sig og hverken genopstiller til Folketinget eller står til rådighed for en ministerpost, som mange ellers havde spået ham til at indtage.

Han er et menneske og en politiker, der hele vejen igennem har været drevet af en meget stærk social indignation

Som politiker har Henrik Sass delt vandene, og Socialdemokratiets formand og hans personlige ven, Mette Frederiksen, har venskabeligt kaldt ham for en “stejl figur”, som hun synes var “helt skrækkelig”, da hun mødte ham første gang.

Men hvilken betydning har Henrik Sass Larsen haft for Socialdemokratiet, og hvad kendetegner ham som politiker og socialdemokrat? De spørgsmål har Netavisen Pio søgt svar på hos to af Sass’ politiske kampfæller: DSU-formand Frederik Vad og folketingsmedlem Peter Hummelgaard (S).

Ideolog med stærkt politisk kompas

En ideolog og socialdemokrat ud til fingerspidserne. Det er nogle af de første ord, som Peter Hummelgaard sætter på sin kollega og personlige ven, Henrik Sass Larsen.   

“Han er et menneske og en politiker, der hele vejen igennem har været drevet af en meget stærk social indignation. Han er en af dem, som der bliver færre af. En politiker som har holdning - og holdninger, som kan dele vandene,” siger Hummelgaard til Netavisen Pio.

Beskrivelsen af Henrik Sass som et ideologisk menneske med sine meningers mod, går igen hos Frederik Vad, der er formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU):

“Han havde et ideologisk kompas, som han kunne navigere efter i alle politiske spørgsmål. Det har han forhåbentligt stadigvæk, vi skal passe på med ikke at tale om ham, som om han er død,” siger han til Netavisen Pio.
 

En fornyer af den gamle skole

Både Frederik Vad og Peter Hummelgaard beskriver Henrik Sass, som en blanding mellem en meget klassisk socialdemokrat af den gamle skole og en moderne fornyer.

Han havde en opmærksomhed på, at Socialdemokratiet ikke et overførsels-parti, men et arbejderparti

Som et eksempel på hans ærke socialdemokratiske tankegang, nævner Frederik Vad, at Henrik Sass har en klar forståelse af, hvem Socialdemokratiet især er til for:

“Han havde en opmærksomhed på, at Socialdemokratiet ikke et overførsels-parti, men et arbejderparti, der skal være der for dem, som går på arbejde hver dag. Han er et politisk skaffe-dyr. Henrik Sass Larsens er præget af den tidlige efterkrigstids socialdemokratisme, som handler om at sørge for at skabe en aktiv erhvervspolitik, så man kan gøre samfundskagen større og derigennem skabe sociale fremskridt.”

Han er på én og samme tid en socialdemokrat af den gamle skole, men samtidig moderne

Samtidig beskriver de ham begge som en politik idé-udvikler, der bragte partiet nye steder hen.

“Han er på én og samme tid en socialdemokrat af den gamle skole, men samtidig moderne. Han er udmærket klar over, at socialdemokratismen må finde svar på de udfordringer, man står over for - ellers bliver man irrelevante,” siger Hummelgaard.

Kuglerne-støberen bag den nye linje

En af de herskende fortællinger om Henrik Sass har været, at han var en af dem, der støbte de ideologiske kugler til Socialdemokratiets næste politiske træk. Kom Sass med en politisk melding, som lå uden for Socialdemokratiets officielle linje, så kunne den idé snart være at finde i partiprogrammet.

Det var Henrik Sass, der for få måneder siden gik på banen med et forslag om et loft over de eksplosive stigninger i cheflønninger og det var ham, der udfordrede Corydon og resten af partiledelsen i 2013, da den daværende regering lettede selskabsskatten.  

Således beskrives Henrik Sass Larsen også som idémageren bag Socialdemokratiets ryk til højre på udlændingepolitikken. Et ryk som har banet vejen for den vælgervandring over midten fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet, som har muliggjort et magtskifte i dansk politik.

Den nøglerolle har Henrik Sass fået af to grunde, mener Peter Hummelgaard:

“For det første, har han har haft den rigtige analyse omkring indvandrerspørgsmålet hele vejen igennem. Og for det andet, har han har været villig til at træffe nogle valg - også når det har gjort ondt og været svært. Det nemmeste er jo at placere sig på sidelinjen og påstå, at man har de rigtige holdninger.”

Sass har ment det, som han mener om udlændingepolitikken i dag, siden midt 90’erne

Både Frederik Vad og Peter Hummelgaard er kritiske over mediers og kommentatorers forståelse af Henrik Sass som den kyniske strateg, der udelukkende har forsøgt at rykke Socialdemokratiet derhen, hvor vælgerne er:

“Det er sandt, at Henrik Sass Larsen har ville rykke Socialdemokratiet tættere på Dansk Folkeparti. Det forkerte i den fortælling er, at man får det til at se ud, som om det er af strategiske grunde. Sass har ment det, som han mener om udlændingepolitikken i dag, siden midt 90’erne,” lyder det fra Frederik Vad.

Engang DSU’er - altid DSU’er

Det afgørende for Sass var ikke, hvor de politiske idéer kom fra, men om de kunne bringe Socialdemokratiet videre. Her har Henrik Sass ofte kigget i retningen af DSU og taget ungdomspartiets idéer enormt seriøst, mener Frederik Vad.

Vi endte med at tale i næsten tre timer

Hans første møde med Henrik Sass ligger fem år tilbage, hvor Frederik Vad havde skrevet et debatindlæg om kulturpolitik, som Politiken bragte midt i sommerens agurketid.

“Han skrev til mig, at han synes, der var nogle originale politiske holdninger i indlægget, og spurgte om vi ikke skulle mødes over en frokost og diskutere politik. Vi endte med at tale i næsten tre timer,” fortæller Frederik Vad.  

Den socialdemokratiske gruppeformand er selv er rundet af DSU, som han meldt sig ind i som ganske ung og senere blev formand for i årene 1992-1996, og Frederik Vad beskriver Henrik Sass som “den der har givet mest tilbage til DSU de seneste 30 år”.

Tog toppen af fløjkrigene

Der er mange paradokser i de beskrivelser af Henrik Sass, som mediebilledet flyder over med i disse dage. Et af dem er, at han på engang var en skikkelse, som delte vandene i Socialdemokratiet, men samtidig har været med til at tage toppen af partiets fløjkrige.  

“Han har bidraget til, at der ikke længere er de fløjkampe, som der har været i partiet. Han har bilagt nogle af de stridigheder. Også ved at få partiet et sted hen, hvor der er en bred konsensus om nogle er de sværeste spørgsmål, navnligt udlændingepolitikken,” siger Hummelgaard.  

Ham og Mette Frederiksen har åbnet op for at man godt må have en ideologisk debat i Socialdemokratiet igen

Der har været meget mere rum for den frie ideologiske debat i Socialdemokratiet under Henrik Sass og Mette Frederiksens vagt, mener DSU-formanden Frederik Vad:

“Ham og Mette Frederiksen har åbnet op for, at man godt må have en ideologisk debat i Socialdemokratiet igen. Jeg synes, at det er tydeligt, at folk bliver belønnet for at arbejde hårdt - ikke for at tilhøre en bestemt fløj.”

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg synes, det er trist, han ikke bliver finansminister, og at partiet mister en dygtig mand. Når det er sagt, så god bedring, pas på dig selv, livet har uendelige muligheder,også uden for politik. Grib dem. Og ingen kan jo forbyde Mette F via deres venskab at få gode råd privat.

At han endnu engang må gå glip af ønskejobbet som finansminister lige før målstregen, må være ekstremt bittert, men hensynet til helbredet må naturligvis altid veje tungest.
Han vil blive savnet, og jeg håber meget, han stadig kan bidrage i sit eget tempo og på sine egne præmisser et sted bag kulissen og bekvemt udenfor mediernes søgelys. Men selvfølgelig kun hvis han selv har lysten og kræfterne til det.
Under alle omstændigheder ønsker jeg ham god bedring og alt det bedste.

Sygdom afvæbner selvfølgelig kritikken, som vi så passende kan rette mod dumme og dovne journalister og chefredaktører. Som arbejderparti kan det alligevel være godt at blive mindet om, at når sygdom rammer, fabrikken lukker og de gamle, syge og børnene skal passes -så må vi fordele goderne til hinanden, så er overførsler det vi har tilbage, uden røde kinder og hatten i hånden.

Der er meget at takke Henrik Sass for. I artiklen omtales S - omlægningen af udlændingepolitikken som et ryk til højre. Det mener jeg er en stor misforståelse skabt af en velbjærget multikulti venstrefløj, der ikke fatter en hujende fis af, hvem der har båret byrderne økonomisk, boligsocialt og arbejdsmæssigt af den udlændingelov fra 1983, som S desværre var medfadder til. Henrik Sass har fornemt været med til at føre S i retning af en udlændingepolitik, der hviler på frihed, lighed og solidaritet - både for flygtninge og danskere. Venlig hilsen Lars Runo Johansen.

Annonce