Partimedlem ekskluderet: Sendte dødstrusler til folketingsmedlem

Partisekretær: "Det er helt uforeneligt at være medlem af Socialdemokratiet og så fremsætte sådan nogle udtalelser og trusler"
Foto: Alternativet
Sikandar Siddique, folketingsmedlem for Alternativet
Socialdemokratiets hovedbestyrelse har på et ekstraordinært møde mandag aften besluttet at ekskludere et mangeårigt medlem af partiet.

Det oplyser partisekretær Jan Juul Christensen til Ritzau ifølge Politiken.

Partimedlemmet er ekskluderet, fordi han i en mail til folketingsmedlem, løsgænger Sikandar Siddique, er kommet med trusler og har skrevet hadefuldt.

"En enstemmig hovedbestyrelse besluttede sig for at udelukke det pågældende medlem," siger Jan Juul Christensen.

"Det er med baggrund i, at det er helt uforeneligt at være medlem af Socialdemokratiet og så fremsætte sådan nogle udtalelser og trusler, som det er fremgået af den mail sendt til Sikandar Siddique."

I et opslag på Twitter skev Sikandar Siddique mandag:

"Jeg kan simpelthen ikke tro på, at denne mand - der truer med at likvidere mig - er medlem af Socialdemokratiet. For det er vores uenigheder til trods ikke det Socialdemokrati, jeg kender."

 

Medlem af S i en menneskealder

Af mailen fra det nu tidligere S-medlem fremgår det, at vedkommende er 77 år og har været medlem af Socialdemokratiet siden han var 16 år. Så vedkommende har altså været medlem af Socialdemokratiet i mere end seks årtier.

Socialdemokratiet ønsker af hensyn til databeskyttelsesloven hverken at oplyse medlemmets navn, eller hvilken lokal partiforening den pågældende har været medlem af.

Den nu ekskluderede socialdemokrat skriver til Sikandar Siddique, som har dansk-pakistansk baggrund:

I modsat fald skal vi nok finde ud af systematisk med årene at likvidere jer

"Du skal fandme ikke begynde at kritisere min partiformand Mette - du er jo ikke andet end en lille beskidt islamisk lort fra Stormellemøsten og tag dog at skride hjem til det uduelige lort igen. I modsat fald skal vi nok finde ud af systematisk med årene at likvidere jer - ganske som det blev gjort under besættelsen 1940 - 1945."

Normalt er det de lokale socialdemokratiske partiforeninger, som står for ekskluderingen af partimedlemmer.

Men fordi truslerne mod Sikandar Siddique er så alvorlige, har hovedbestyrelsen brugt en særlig paragraf i Socialdemokratiets love. Den gør det muligt for hovedbestyrelsen af ekskludere medlemmer i særlige tilfælde.

"Vi har vurderet, at det var så skærpende en omstændighed at fremsætte trusler mod andre personers liv og levned, at hovedbestyrelsen var nødt til at gå ind og træffe beslutningen med den hastighed," siger Jan Juul Christensen til Ritzau ifølge Politiken.

Vi har vurderet, at det var så skærpende en omstændighed at fremsætte trusler mod andre personers liv og levned

Mandag skrev Sikandar Siddique en update på twitter, hvor han glædede sig over, at Socialdemokratiet havde indledt en eksklusionsproces:

"Update: Den pågældende er medlem af Socialdemokratiet, men S har nu indledt en eksklusionsproces og tager klart afstand fra truslen - og det er jeg selvfølgelig glad for."

Opdateret kl. 10.10 26. august med oplysningen om at den ekskluderede har været medlem af S i en menneskealder.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Nej, dødstrusler er helt uacceptable, men i dette tilfælde måske også et tegn på at den 77 årige er ude af balance - begyndende dement? - i en grad som kræver professionel og medmenneskelig hjælp?

Det var i sandhed en aldersdiskriminerende kommentar.

Uacceptabelt ja. Men nu er det trods alt også et faktum, at der sidder ti-tusindvis af danskere, der er ganske frustrerede over den udvikling, der har fundet sted over de sidste 40 år. Magtesløsheden er ganske udbredt over Islams tiltagende indflydelse. Jeg finder det bestemt heller ikke betryggende, at etniske danskere skal føle sig som fremmede i deres eget land.

Jeg forstår så ikke de titusindvis af danskere. Hvis der er etniske danskere i Danmark, der føler sig som fremmede i dette land, så er det ikke på grund af islam. Det skyldes deres egen optagethed af islam. Vil jeg mene.

Naboen taler i telefon det meste af dagen på udenlansk (islamisk) vil jeg tro, og det forgår for åbne vinduer og der bliver talt højt
På gaden høre man hele tiden der bliver snakket på islamsk og for det meste gå eller sider de mindst 4-5 stykker imens der bliver snakket løst på islamisk
Så det er umuligt at undgå at lægge mærkke til dem
Jeg er ikke rasist men ville ønske at de snakkede dansk på åben gade,så kunne det være vi kunne
lære hinannen at kende og snakke sammen
For som det er nu,er det lige som om de ikke vil danmark og de voksen burde blande sig meget mere
når det handler om de unge der render i flok ved s-tog osv
Jeg ønsker vi kan tale med hinannen men det kræver at de taler dansk
og læg mærke til at jeg ikke skriver om hudfarve for det er ligegyldig
hvilken farve vi har og også ligegyldig hvilken tro vi har
men vi bliver nød til at tale samme sprog, og da vi er i danmark så må det være dansk

Annonce