Partimedlemmer smidt på porten efter tilsvining af radikal politiker

Nye Borgerlige har siden 2015 ekskluderet cirka 60 medlemmer. Til sammenligning har Dansk Folkeparti ekskluderet seks medlemmer.
Det er ikke en enlig svale, at Nye Borgerlige nu har været nødt til at ekskludere to partimedlemmer for at have tilsvinet en radikal politiker.

Nye Borgerlige har nemlig siden partiets stiftelse i efteråret 2015 ekskluderet cirka 60 medlemmer, fortæller partiets næstformand, Peter Seier Christensen, til Netavisen Pio.

“Man må nok forvente - når man stifter et nyt parti - at der er flere, som kommer ind, der viser sig ikke at høre til i forhold til et etableret parti, hvor man kender folk på forhånd. Så jeg synes ikke, det er mange.”

Jeg synes ikke, det er dramatisk

“Jeg synes ikke, det er dramatisk. Men selvfølgelig er vi altid kede af det, når vi har behov for at ekskludere medlemmer. Det var vi gerne fri for,” siger Nye Borgerliges næstformand.

Ikke usædvanligt for et nystiftet parti

Til sammenligning har Dansk Folkeparti ekskluderet seks personer siden 2015. Det vil sige én person om året i gennemsnit i perioden.

Det fortæller Dansk Folkepartis partisekretær, Steen Thomsen, til Netavisen Pio.

Til det siger Peter Seier Christensen:

“Jeg vil tro, at da Dansk Folkeparti blev stiftet i sin tid i 1995, har de nok ekskluderet flere på det tidspunkt.”

Nye Borgerliges næstformand peger på, at et nystiftet parti ikke kender folk fra start, og derfor kan der opstå et større behov for at ekskludere medlemmer.

Når partiet er blevet mere modent ude i lokalforeningerne

“Når partiet er blevet mere modent ude i lokalforeningerne, så kender de måske de personer, som måske melder sig ind, så de kan agere på det på en anden måde,” lyder det fra Peter Seier Christensen.

Ekskluderet for at svine radikal politiker til

Nye Borgerlige har netop ekskluderet to medlemmer, som i sidste uge skrev uacceptable kommentarer på Facebook til De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard. Det bekræfter Peter Seier Christensen over for B.T.

“Personer, som udtaler sig på den her måde, har intet at gøre i Nye Borgerlige. De deler ikke vores værdier. Derfor har vi vendt sagen i forretningsudvalget, hvilket gik meget hurtigt. Herefter blev de pågældende ekskluderet,” siger Peter Seier Christensen til B.T.

De deler ikke vores værdier

Den ene af de to nu ekskluderede personer Brian Hansen skrev blandt andet, at Kristian Hegaard skulle flytte til “Abefrika” og “smides ud i ørkenen, så gribbene kunne klare resten”.

 

placeholder

 

Mens den anden, Christian Simonsen, skrev: “Hvad siger du til at blive støbt ind i beton, din landsforræder,” til Kristian Hegaard.

Christian Simonsen står over for B.T ved sine ord. Modsat mener Brian Hansen, at han nok gik over stregen.

Hverken Brian Hansen eller Christian Simonsen har ifølge B.T kommentarer har til, at de er blevet ekskluderet af Nye Borgerlige.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tja, så er der alligevel nogen som har for ekstreme fascistiske holdninger, selv for Pernille Vermund. Det havde jeg ikke set komme, det synes elleres som om at Nye Borgelige er opsamlingssted for de mest højreorienterede personer Danmark er beriget med.

Den kommentar siger da en del om din viden om Nye Borgerlige. Det virker som om, du har din viden fra Facebook kommentarer.
Prøv at sætte dig seriøst ind i partiets politik inden du udtaler dig.....

Føler du dig ramt? sådan går det nogle gange når man kaster en sten efter en flok ulve (her Nye Borgelige), så hyler den ulv der bliver ramt.
Har Nye Borgelige en politik? det er nyt for mig. Det som partiet er mest kendt for er at alle ikke etniske danskere skal sendes "hjem" til det land de eller deres familie kommer fra. Nye Borgeliges økonomiske politik er at "spare" 110 milliarder på de offentlige udgifter og give skattelettelser til de mest velstillede danskere ved at fjerne topskatten, nedsætte registreringsafgiften på biler, fjerne arveafgift og sænke selskabsskatten. Det vil ifølge Pernille Vermund medføre en forbedring for patienter som er indlagt på hospitaler, give bedre forhold for de ældre og medføre at børn og unge får en større og bedre mulighed for uddannelse. Hvordan det skal finansieres står hen i det uvisse da partiet endnu ikke har fremlagt en plan for deres økonomiske politik. Måske er hensigten at anvende overskuet fra Shorting med aktier (finansspekulation), som Pernille Vermunds mand, Peter Tvede, er ekspert i.

Kære Bent Menck Andersen
Shorting med aktier er ikke meget anderledes end overarbejdstillæg til en elektriker søndag aften. Man udfører noget risikofyldt med kort varsel, som markedet mangler og efterspørger akut. Alternativet til shorting kan være at et kriseramt selskab bliver ved med at mangle kapital - og går konkurs. Peter Tvede er heldigvis en noget dygtigere kapitalist end socialdemokraten Bjarne Corydon. I øvrigt er der den forskel, at Peter Tvede bruger sine egne penge - i modsætning til den socialdemokratiske minister Bjarne Corydon.

Han hed Lars Tvede . . Men dit viden niveau er vist generelt lavt

Det er en noget søgt respons Peter Seier Christensen fremkommer med...

De medlemmer de har ekskluderet, bruger jo ikke en tone som er meget forskellig fra dem som sidder på Christiansborg og repræsenterer Ny Borgerlige.
Medlemmerne tager bare tingene et skridt videre og rider med på bølgen, som skvulper ud fra Folketinget.
Der er ikke langt fra Abefrika til Perker. Og perker er jo netop hvad partilederen selv, forbeholder sig retten til at kalde folk fra mellemøsten.

Perker: ordet bruges som skældsord, men også i sammensætninger som fx "perkerdansk".
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=perker

Extroverts and introverts.

Ekstroversion og introversion er begreber, som Carl Gustav Jung bruger som betegnelse for personers indstilling til omverden. Den ekstroverte personlighed relaterer sig mest efter det ydre, mod de kollektive normer og adfærdsmønstre. Personen har brug for omgivelsernes opmærksomhed, og er i dialog med denne.

Politikere er oftest ekstroverte og engelske lingvister har undersøgt hvordan de sociale medier forandrer sproget hele tiden i ekstrem retning. Ekstroverte personer behøver hele tiden at gøre mere opmærksom på sig selv end andre blot for at blive hørt, set og beundret.

Ekstremerne for disse ekstroverte bevirker imidlertid at deres demokratiske rettigheder undermineres med ekstremernes highrocketing.

Ingen ved hvor den demokratiske samtale ender!

De introverte spiller en afgørende rolle som “det tavse flertal”.

Dansk og svensk retorik er interessant at iagttage idet “stuerene bliver i aldrig” non-samtalen, har bevirket at svenskere nu korporligt skyder hinanden i stedet for at lade ord-rouletten rulle.

Svensk indenrigspolitik ligger for nuværende i et dødishul, hvor ingen vil tale med nogen, fordi de introvertes sprogbrug har overmagten.

Til gengæld taler volden, voldtægter og skyderier deres daglige sprog på gader og stræder.

Københavnere og sjællændere er kendt for en ekstrovert sprogbrug.

Jyder har sværere ved at lære det! Og det hælder ofte over i billedsprog fra egen arbejdsplads som beton, cement og skovl.

Om vi i Danmark igen ender med svenske tilstande, bestemmes fuldt og helt af den samlede hær af sprogbrugere.

Ekstroverte som introverte!

Udannede som dannede!

Sproget står aldrig stille!

Frontløbere!

Kun i krogene af et samfund ses når pistolerne lades! Og hvorfor!

I Kina findes kun et sprog. Det kommunistpartiet taler!

Alle danske politikere elsker at kritisere kommunist Kina!

Oprørernes sprog tales i Tibet og Hongkong. Og Danmark. Ytringsfrihedens tegnsprog!

Nogle maler et tydeligere sprog end andre. De ekstrovertes medfødte skavank - og så vanker der!

De introverte er de ægte kinesere! 100 millioner medlemmer i det kinesiske kommunistparti!

Tillykke med de 100 år!

I vesten trives de ekstroverte! På sociale medier! Og i politik! Med en vis oplæringstid!

At vare sine ord!
At veje sine ord på en guldvægt!
At stikke piben ind!
At tage med fløjlshandsker på!
At gå på kattepoter!
At gå med livrem og seler!
At gå stille med dørene!
At holde på hat og briller!
At vare sin mund!
At behandle som et råddent æg!

Gammel dansk sprogbrug har masser af råd fra den introverte til den ekstroverte!

Men på jysk kaldes en skovl for en skovl og en spade for en spade. Som Inger Støjberg elsker at udtrykke det!

Billedsproget er i dagens Danmark blevet til satiriske bladtegnerier!

At tegne en person med et hoved som en bombe accepterer alle på Christiansborg!

Men at sætte en person i en spand cement eller beton bliver selv på Christiansborg for tungt!

Billedsproget kunne jo en dag ramme en selv som en boomerang.

Olsen-banden i eget ny borgerligt renaissance pantomime.

Egon Olsen levede livet farligt. Han var et mulehår fra at blive opløst i et syrebad, fra at blive pulveriseret i en stenknuser og fra at falde ned fra Rådhustårnet. Under optagelserne til Olsen Bandens Sidste Bedrifter i 1974 var et stunt dog i virkeligheden ved at koste den folkekære Ove Sprogøe livet. I den famøse scene, hvor Bøffen har faststøbt Egon Olsen i en træbalje med cement, kommer Benny ved et uheld til at sænke baljen ned i havnen. Instruktøren Erik Balling havde til den del af optagelserne fået konstrueret en Egon Olsen-dukke, men Ove Sprogøe insisterede hårdnakket på, at han selv ville udføre stuntet. Balling ændrede dog heldigvis ikke mening. For da kranen efterfølgende sænkede Egon Olsen-dukken ned i vandet, flød den cementfyldte træbalje mod forventning ovenpå, hvorefter kranen fortsatte i høj fart ned i den sagesløse dukke og smadrede den uheldige Egon Olsen-stedfortræder. Produktionsholdet var ganske forståeligt chokerede, men Ove Sprogøe kommenterede blot tørt: ”Nå, men så havde det jo været farvel og tak”.

Om filmbranchen appelerer mere til ekstroverte end introverte er svært at tolke.

Matador og Olsen-banden er en del af dansk billedsprog og talesprog.

På skrift kan det fortsat ikke tolereres!

Annonce