'Passion i voks' er sjov, empatisk og tåkrummende

Det er næsten for galt, at vi nu skal tage afsked med Christina Hesselholdts romanfigurer i hendes nu afsluttede trilogi. Vi kommer jo til at savne dem fælt!

Det begyndte som en lidt skæv fortælling om kvinden Gustava, en midaldrende psykiater, der i den grad godt selv kunne trænge til terapi, og som er selvmordstruet. 

I romanen 'Til lyden af egen tromme' fra 2023, valgte Gustava at stikke af fra det hele, og efterlade sig et ‘efterbrev’, dvs. et pip, der først skulle modtages efter hendes død. 

Og så stak hun ellers af for at gennemføre selvmordet, men ender i Venedig, hvor hun sammen med sine forældre og broderen, Mikael, har tilbragt mange somre. 

Mikael er ikke nogen helt almindelig mand, nærmest grundskadet, og selvom han lever økonomisk godt af sin evne til aktiespekulationer, bor han isoleret og ville ikke kunne eksistere, hvis ikke netop hans søster var der for ham. 

Det er hans overskridelse af sig selv og sine begrænsninger, der sætter skub i hele fortællingen, da han tvinges til tage til Venedig for at forsøge at tale søsteren fra at begå selvmord. 

Læs også:Mere underholdning end brugbar oprørslitteratur

Fortællingen om Mikaels tur til Venedig er præget af hans store interesse for Thomas Manns klassiske roman, 'Døden i Venedig', og dele af fortællingen fremstår som en undersøgelse af denne roman, en slags absurd guide, hvor vi får genopfrisket historien om den gamle mand, der kommer til Venedig og bliver forelsket i en ung dreng, bliver syg og dør. 

Vi befinder os, kort sagt, inde i en labyrint af mange dele. 

Men 'Lyden af egen tromme' er så meget mere, for Christina Hesselholdt formår at tegne karakterer således, at det både er hylemorsomt, men samtidig overordentligt empatisk. 

Det er også ironisk, ja, og derfor en tilgang, der nærmest mest hører til i halvfemserne, men Hesselholdt er heldigvis for god en forfatter til at hænge fast i debutantårtiet. 

Balancen mellem kunst og kontekstualisering

I del to af trilogien, 'Gennem et filter af rødt' fra 2024, fortsætter vi med at følge dette sære søskendepar, der ikke kan undvære hinanden, mens vi samtidig præsenteret for Mikaels mangeårige ansatte medhjælper, Bruno, som i en sand forviklingshistorie ender med at danne par med Gustava. 

Sammen bor de tre i Mikaels hus, fordi Gustava endnu lider hårdt under en midtvejskrise, samtidig med, at Mikael er i gang med et absurd og parodisk selvrealiseringsprojekt. 

Og det er så godt skrevet, altså!

Et eller andet klikkede ikke helt i denne roman, selvom den er læseværdig, godt skrevet, sjov og ikke uden særegne kvaliteter. 

Det er bare en vanskelig disciplin at skulle balancere mellem kunst og kontekstualisering, samtidig med, at man gerne vil skrive en nærmest triviallitterær roman. Det kræver hårfin balance, der kom lidt ud af sync i denne roman. 

Klar til nye eventyr

Men nu er Christina Hesselholdt tilbage, og Gustava, Mikael og Bruno er klar til nye eventyr, i den afsluttende roman i trilogien, med titlen 'Passion i voks', der udkommer i dag. 

Og hvilken helt igennem fascinerende, rørende, rablende gal og morsom afslutning, hvor man sidder tilbage med en sær fornemmelse af, at man ikke bare sådan kan tage afsked med disse mennesker, nu når man lige er begyndt at holde så meget af dem. 

Læs også:Ny bog kalder på genoplivning af klassekampen

Gustava og Bruno tager på en kæresterejse, men Gustava følger i grunden bare med, og Bruno forsvinder ligesom ind i sig selv, uden at fatte, at han gør det skrupforkert. 

Mikael mister på den måde begge sine vigtigste støttepiller, og derfor må han igen overskride alle sine grænser. Han smider medicinen fra sig, og nu starter en vild og fuldkommen absurd rejse, hvor han skal forsøge at genskabe sig selv. 

Trilogien er det hele værd

Og det er så godt skrevet, altså! Sjovt, empatisk, tåkrummende, ondt og så kreativt tænkt og udført af Hesselholdt. 

Mikaels rablende gale handlinger forstås jo netop, fordi Hesselholdt har så godt tag i figuren, og netop derfor fungerer komik, alvor, fantastik og virkeligt alvorlige udfordringer for hendes romanfigurer så perfekt. 

De er i sync med historien, og pludselig er der ingen fnidder med at få det trivielle og det højkulturelle til at hænge sammen. Nu glider det hele bare uhindret, og man er underholdt på bedste vis. 

Man skal selvfølgelig gøre sig selv den tjeneste at læse hele trilogien, for det er det hele værd. 

Man sidder godt nok efterfølgende med den fornemmelse, at man bare gerne vil have endnu mere af Gustava og Mikael, samt alle de andre bifigurer, som de møder, men sådan skal det vel også være med en rigtig god fortælling, og Hesselholdts trilogi er en af disse. 

Christina Hesselholdt. 'Passion i voks. Roman. 174 sider. Vinter Forlag. Bogen udkommer i dag.