Ifølge den amerikanske forfatter, Paul Auster, bliver USA nødt til at finde nøglen til den splittelsens krise, som landet befinder sig i. Og hans påstand er den, at netop den nøgle ligger begravet i Amerikas egen dybeste mytologi.

Det er det, som hans nye bog, ’Nationens blod’, handler om.

Der er ikke noget som skydevåbnet og bilen, der symboliserer den amerikanske mytologi. De er begge symboler på de særegne frihedsidealer, som landet gennem et helt århundrede, og endnu længere tilbage, har bygget nogle af deres kæreste værdier på.

Retten er emotionel

Det lyder selvfølgelig underligt, men det er ikke desto mindre en væsentlig pointe, og måske derfor at kampen om retten til at bære skydevåben langtfra er rationel, men derimod ekstrem emotionel for flertallet af Amerikas indbyggere.

Ind imellem, når endnu et masseskyderi bliver dagens store historie, rystes nationen, men oftest, i disse tider, bliver selv hændelser, hvor flere end en person skydes ned slet ikke omtalt i medierne.

Det er som om, at de mange tilfælde udmatter en, bliver reduceret til endnu en ulykke i rækken.

Det estimeres, at der pt. er omkring 393 millioner skydevåben i omløb i USA. Det er mere end nationens samlede befolkning. Samtidig er der 300 millioner indregistrerede køretøjer i landet.

Paul Auster kalder det en regulær sundhedskrise

Og tag ikke fejl, skriver Paul Auster: En bil kan dræbe lige så nemt som et skydevåben. Og pt. dør omtrent lige så mange i trafikken, som ved at blive skudt: Trafikken og skydevåbnene står hver især for omkring 40.000 døde om året.

Tidligere, før man regulerede trafikken, før indførelsen af kørekortet, sikkerhedsselen og mange, mange andre sikkerhedsforanstaltninger, døde der mange flere i trafikken.

Det underlige er så, at man ikke har evnet at indføre restriktioner når det gælder skydevåben. Paul Auster kalder det en regulær sundhedskrise.

Blodig historie

Det kan i den grad undre at flertallet af amerikanerne vil bibeholde retten til at eje et skydevåben, men samtidig bør man være opmærksom på, at det kun er et fåtal, der slet ikke vil have nogen form for regulering.

Til gengæld er dette mindretal ekstremt gode lobbyister.

USA’s historie er blodig og fyldt med selvmodsigelser. Lige ret for loven og Uafhængighedserklæringen indbefattede ikke de sorte slaver. Tidligere slog man bare de indfødte ned med hård hånd.

Men retten til at bære våben var først og fremmest en sikring imod en overstatslig instans, her England, som amerikanerne løsrev sig fra.

Der er ikke mange amerikanske film, hvor der ikke optræder skydevåben og biljagter.

Paul Auster trækker tråde helt tilbage til tiden, før Amerika blev en samlet nation, for der at finde mytens grundstof.

Grundlæggende er den amerikanske ”Frontier-mytologi”, dvs. myten om den våbenbærende selvtægtsmand, der indtager retten til jorden for at civilisere den, så dybt forankret i den amerikanske bevidsthed, at man ikke kan undgå at lægge mærke til den selv i dag.

Og vi ved det jo også alle sammen. Der er ikke mange amerikanske film, hvor der ikke optræder skydevåben og biljagter.

Da Donald Trump under primærvalget, tilbage i 2016, stillede op til valget som Amerikas præsident, fik han sin fanskare til at råbe: 

”Death wish, Death wish!”

Trump er en af de mange, der har agiteret for flere skydevåben

Det er titlen på en film fra 1970’erne med Charles Bronson i hovedrollen som selvtægtsmand. Donald Trump udtalte, at hvis nogen ville angribe ham, så ville han trække sit våben og skyde vedkommende ned.

Trump er en af de mange, der har agiteret for flere skydevåben, som et værn imod de galninge, der med skydevåben angriber uskyldige mennesker.

Velforberedte massemordere

Paul Auster bemærker, at mange af de amerikanske massemordere var velforberedte, havde planlagt det ned til mindste detalje og ikke tidligere vist tegn på egentlig galskab.

Ensomhed og isolation, ja, men ikke nok til at de kunne afsløres førend det var for sent.

Det er derfor, at Paul Auster ikke mener at de mest forbenede forsvarere for en liberal våbenlovgivning har ret, når de postulerer, at det er personen, og ikke skydevåbnet, der er farlig.

Om amerikanerne kan tage et opgør med deres egen mytologi, ja, det må tiden vise

Og - ærlig talt - det er jo netop et tåbeligt standpunkt, jævnfør analogien til de motoriserede køretøjer, hvor alle intuitivt finder reguleringer passende og rationelle - for sikkerhedens skyld.

Om amerikanerne nogen sinde bliver enige om at indføre reguleringer, og får ændret deres syn på de utallige, frit tilgængelige skydevåben, der dræber så mange, er uklart. Der skal en regulær mental vending til, hvis der skal ske noget nyt og noget drastisk.

Om amerikanerne kan tage et opgør med deres egen mytologi, ja, det må tiden vise.

Personlige erfaringer

Også Paul Auster har oplevet hvor meget et skydevåben kan ødelægge. Det er udgangspunktet for at han overhovedet har skrevet bogen.

Hans farmor skød og dræbte nemlig hans farfar. Det har været en familiehemmelighed, og den har forårsaget megen skade.

Det er ikke kun morderne og ofrene der rammes, hver gang nogle mister livet eller bliver lemlæstede. Det går også ud over deres mange relationer.

Man må blot som udenforstående, håbe, at der snart sker noget afgørende og drastisk,

Det rammer hele nationen. Og det kolliderer med selve den dybe mytologi, hvor våbnet samtidig symboliserer frihed.

Det er ikke helt til at begribe, hvis altså ikke man er amerikaner. Man må blot som udenforstående, håbe, at der snart sker noget afgørende og drastisk, der kan nedbringe disse tragedier i splittelsens Amerika.
 

Paul Auster: Nationens Blod. På dansk ved Rasmus Hastrup. Med fotografier af Spencer Ostrander. 137 sider. Lindhardt og Ringhof, 2023.