Annonce

Penge til uddannelse af ledige samlede støv under Troels Lund

Pengene til at uddanne ledige har samlet støv under den tidl. beskæftigelsesminister. Socialdemokratiet på trapperne med et opkvalificerings-udspil
I 2018 var der afsat 100 mio. kroner til uddannelsesløft af dagpengemodtagere. Men kun 18 mio. kroner blev brugt. Det vil sige, at 82 millioner kroner til uddannelsesløft af dagpengemodtagere samler støv.

Samme år - da beskæftigelsesministeren hed Troels Lund Poulsen (V) - blev der afsat 134 millioner kroner til en regional pulje til et uddannelsesløft af de ledige. Heraf blev de 30 millioner kroner ikke brugt.

Hovedparten af pengene afsat i 2018 til en pulje til opkvalificering af ledige inden for mangelområder blev heller ikke brugt. Således blev der i 2018 afsat 9,6 millioner kroner til puljen. Kun 2,3 millioner blev brugt. 7,3 millioner kroner fik lov at samle støv.

Note: Tallene er for uddannelsesløft og den regionale pulje afrundet til nærmest hele million. *For den regionale pulje er der medtaget den oprindelige hovedudmelding for 2018. Herudover har kommunerne i efteråret 2017 fået genudmeldt 33 mio. kr. fra et mindreforbrug i 2016. Da kommunerne først har skullet aflægge regnskab for disse midler senest i 2019, er de medtaget her. Endvidere har kommunerne i efteråret 2018 fået genudmeldt 16 mio. kr. fra et mindreforbrug i 2017. Denne ekstra bevilling er også medtaget her.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, er vred over, at pengene har ligget og samlet støv:

“De her penge til opkvalificering af ledige har virkelig samlet støv under Troels Lund Poulsen. Jeg forsøgte gennem hele hans tid som beskæftigelsesminister at få ham til at bruge pengene, men det var fuldstændig umuligt. Når der er penge til at få faglærte og ufaglærte opkvalificeret, så skal pengene selvfølgelig bruges. Det går ikke, at pengene ligger og samler støv,” siger Leif Lahn til Netavisen Pio.

Derfor dur det selvfølgelig ikke, at 120 millioner kroner samler støv

Opkvalificerings-udspil på trapperne

“Vi er nødt til at sikre os, at de her mennesker får sig en uddannelse, får sig et uddannelsesløft. Det er via uddannelses og uddannelsesløft at ledige kan bide sig fast igen på arbejdsmarkedet. Derfor dur det selvfølgelig ikke, at 120 millioner kroner samler støv,” siger Lahn.

Han oplyser, at Socialdemokratiet er “på trapperne” med et opkvalificerings-udspil.

Ja, der kommer et udspil inden længe

“Ja, der kommer et udspil inden længe. Vi skal styrke incitamenterne til at folk går i gang med at opkvalificere sig. Vi må erkende, at økonomien spiller en rolle for den enkelte. Det er klart, at den enkelte spørger sig selv: Hvad får jeg ud af at opkvalificere mig,” siger Lahn og understreger, at opkvalificering er ekstra vigtig nu på grund af corona-krisen:

“Vi skal tackle krisen klogt. Her er det vigtigt, at vi kommer med nogle bud på, hvordan vi kan sørge for at de arbejdsløse bliver pejlet ind på de rigtige uddannelser, at de bliver pejlet ind på de rigtige kurser. Sådan at når vi engang er ude af corona-krisen igen, så har de præcis de kompetencer, som virksomhederne står og mangler. Så vi skal bruge krisen klogt og sikre os, at de ledige bliver opkvalificeret. Det vil Socialdemokratiet komme med et præcist bud på.”

Så vi skal bruge krisen klogt og sikre os, at de ledige bliver opkvalificeret

Netavisen Pio arbejder på at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen

Borgeranalyse: Økonomi spiller en stor rolle

Borgeranalysen "Motivation og oplevede barrierer for uddannelse blandt dagpengemodtagere" fra december 2018, påviser, at der er stor sammenhæng mellem økonomi og hvor mange dagpengemodtagere, der mener at have råd til at påbegynde en uddannelse.

  • Blandt dagpengemodtagerne svarer knap en tredjedel, at de i en kortere (under seks måneder) eller længere (over seks måneder) periode vil have råd til at påbegynde en uddannelse under SU-forsørgelse. Ca. halvdelen svarer, at de vil være i stand til det med forsørgelse på 80 % af dagpengesatsen, mens fire ud af fem svarer, at de vil være i stand til at påbegynde uddannelse på 100 % af dagpengesatsen.
  • Rapporten viser i øvrigt, at tre ud af fire dagpengemodtagere er interesserede i at gå i gang med afklarings-, uddannelses- og kursusforløb.
  • En ud af tre dagpengemodtagere med udfordringer i basale kompetencer angiver, at daglige familieforpligtelser kan gøre det svært for dem at tage en uddannelse.
  • Interessen for uddannelse er størst blandt dagpengemodtagere i alderen 30-50 år, mens den er mindre for dagpengemodtagere under 30 år og mindst for dagpengemodtagere over 50 år.

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Thomas er en Trold.

Annonce