Pension skal deles lige ved skilsmisse

Danmark bryster sig af ligestilling, men når det gælder pension, er mænd og kvinder stadig langt fra lige. 

Den danske model har leveret stærke arbejdsmarkedspensioner, men vi har overset, at systemet skaber økonomisk ulighed mellem mænd og kvinder. 

I syv ud af ti ægteskaber har manden en højere pensionsformue end kvinden, og den kan han som udgangspunkt tage med videre i tilfælde af skilsmisse. 

Det er et politisk og fagligt svigt, at pensionsulighed ved skilsmisse har fået lov at eksistere i snart 20 år uden reelt modspil fra fagbevægelsen.

Vi deler bolig, bil og sågar børn, når ægteskabet ophører – men ikke pension – og det stiller kvinder dårligere. Derfor bør pension være fælles og deles ligeligt, ligesom vi gør med friværdi og anden opsparing. 

Pension er en del af familiens samlede formue, og opsparing til alderdommen er et fælles anlæggende i et ægteskab.

Det er velkendt, at kvinder ofte tager længere barselsorlov end mænd, og at kvinder ofte arbejder mere på deltid, og det går igen ud over pensionsopsparingen. 

Man kan ikke hylde familiefællesskabet under ægteskabet og samtidig insistere på ekstrem individualisme ved skilsmisse

Jo flere børn man får, desto mere risikerer det at gå ud over kvindens pensionsopsparing, selvom det er godt for samfundet, hvis vi får flere børn. 

Dertil kommer den strukturelle udfordring, at kvinder i gennemsnit tjener cirka 13 procent mindre end mænd. Selv når man korrigerer for uddannelsesvalg, brancheforskelle og anciennitet, er der et løngab.

"Kvindefag" er dårligere lønnet

Det man med et rædsomt ord kalder ”kvindefag”, bliver simpelthen dårligere lønnet end traditionelle ”mandefag”. 

Det gælder ikke mindst for de mange HK’ere, som gennem et langt arbejdsliv har taget ansvar for både familie og arbejdsplads – men risikerer at stå tilbage med markant lavere pension efter en skilsmisse.

Læs også:Debat: Forsvar og retfærdig pension – vi kan begge dele

Når kvinder tager den største del af barselsorloven, omsorgsarbejde og deltidsarbejde for familiens skyld, men bagefter står alene med pensionsregningen, er det institutionaliseret økonomisk skævhed. 

Man kan ikke hylde familiefællesskabet under ægteskabet og samtidig insistere på ekstrem individualisme ved skilsmisse.

Vi fik de nuværende regler i 2007

Fordi vi ikke har fuld økonomisk ligestilling ved skilsmisse, risikerer fraskilte kvinder at få en økonomisk væsentligt ringere seniortilværelse, og det kan vi ikke være bekendt.

Derfor bør reglerne laves om, så der sikres fuld ligestilling i alle kommende ægteskaber. Ønsker man noget andet, kan man aftale det i en ægtepagt. 

Men udgangspunktet skal være lighed – ikke det modsatte.

Ikke rimeligt at skulle gå rettens vej

Vi hører ofte argumentet om, at de nuværende regler giver mulighed for at gå rettens vej, hvis man er stillet urimeligt dårligt efter en skilsmisse. 

Men det er ikke rimeligt, at man skal igennem en opslidende retssag for at opnå ligestilling. 

Vi fik de nuværende regler i 2007. Siden da er cirka 300.000 danskere blevet skilt, men kun under 20 personer har fået pensions-kompensation i forbindelse med skilsmisse. Det taler for sig selv!

Læs også:HK har medlemsfremgang for første gang i årevis – sådan har de gjort

Hvis Danmarks kommende regering ønsker at være progressiv, bør det være en bunden opgave at sikre ligestilling i pension. 

Man kunne starte med at ændre reglerne, så en livrente-pension kan deles i to policer ved en skilsmisse.

Det handler om vilje til ligestilling – ikke teknik!