Pensionister straffes økonomisk, hvis deres partner bliver syg: “Det er ikke rimeligt”

Debat

Pensionister straffes økonomisk, hvis deres partner bliver syg: “Det er ikke rimeligt”

De nye modregningsregler rammer pensionister hårdt, når deres partner bliver syg eller mister jobbet. Det er tid til at sikre retfærdighed for dem, der har knoklet gennem et langt arbejdsliv

Billedtekst
“Med de nye regler risikerer de at blive straffet økonomisk, hvis deres partner – måske ufrivilligt – mister sit arbejde,” skriver Bjarne Friis, Blik- og Rørarbejderforbundet, og Jesper Ettrup, FH.
Foto: Colourbox
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Er det rimeligt, at en pensionist skal straffes økonomisk, fordi deres partner bliver syg eller mister sit arbejde? 

Læs også:Vil du arbejde ved siden af pensionen? Kend reglerne for at undgå modregning

De fleste vil nok svare nej – og alligevel er det præcis, hvad der sker med de nye modregningsregler, der er trådt i kraft fra i år. 

Ændringen betyder, at pensionister, der modtager pensionstillæg, nu bliver modregnet, hvis deres ægtefælle eller samlever har en personlig indkomst, hvor der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag.

Det er en dobbelt straf

 F.eks. dagpenge, sygedagpenge, efterløn eller fleksydelse. 

Uretfærdighed

Det gælder ikke, hvis partneren er i arbejde og betaler arbejdsmarkedsbidrag. Det lyder teknisk, men konsekvenserne er dybt menneskelige og uretfærdige. 

Vi taler om mennesker, der har knoklet et langt arbejdsliv. Mange har haft fysisk krævende job, stået tidligt op, arbejdet i weekender og bidraget til fællesskabet. 

Ingen vælger frivilligt at blive syg eller arbejdsløs

Når de endelig når pensionsalderen, skal de kunne trække sig tilbage med værdighed. 

Men med de nye regler risikerer de at blive straffet økonomisk, hvis deres partner – måske ufrivilligt – mister sit arbejde eller bliver langtidssygemeldt. 

Læs også:Er du pensionist? Snart risikerer du ny modregning 

Det er en dobbelt straf: Først mister familien en arbejdsindkomst, og derefter bliver pensionstillægget skåret ned.

Skævhed

Det hænger ikke sammen. Vi i fagbevægelsen kender alt for godt til de vilkår, mange lønmodtagere lever under. 

Ingen vælger frivilligt at blive syg eller arbejdsløs. 

Og det er netop i de perioder, hvor økonomien er presset, at fællesskabet skal træde til – ikke trække sig tilbage. 

En skævhed, hvor det tekniske hensyn til et it-system vejer tungere end hensynet til mennesker

Det er desuden svært at forstå, hvorfor det kun er indkomst, hvor der betales arbejdsmarkedsbidrag, der ikke udløser modregning. 

Det skaber en skævhed, hvor det tekniske hensyn til et it-system vejer tungere end hensynet til mennesker. 

Ændring rammer sårbare

Tidligere blev midlertidige ydelser som dagpenge betragtet som erstatning for arbejdsindkomst og dermed ikke modregnet. 

Men nu er det kun indkomst, hvor der betales arbejdsmarkedsbidrag, der fritages. 

De penge skulle bruges, når vi er ude af arbejdsmarkedet – ikke fjernes

Ældre Sagen har med rette kritiseret denne ændring og påpeget, at den reelt rammer en sårbar gruppe pensionister.

Og endda med den officielle begrundelse, at det er for besværligt at håndtere i Udbetaling Danmarks it-system. 

Ansvar og ændring

Reelt betyder det, at der bliver modregnet i vores arbejdsmarkedspension – en pension, vi har optjent igennem et helt arbejdsliv.

De penge skulle bruges, når vi er ude af arbejdsmarkedet – ikke fjernes. 

Det er tid til at ændre reglerne – for retfærdighedens skyld

Det er dybt urimeligt og underminerer hele idéen om, at vi sparer op til vores alderdom gennem et livs arbejde. 

Læs også:Arbejderklassen holder ikke til folkepensionsalderen

Det er ikke værdigt. Det er ikke rimeligt. Og det er ikke nødvendigt. Det her kan og skal vi gøre bedre.

Politikerne må tage ansvar og sikre, at pensionister ikke bliver straffet for deres partners uheld. Det er tid til at ændre reglerne – for retfærdighedens skyld.

Jesper Ettrup Rasmussen

Formand, FH Nordjylland 

Bjarne Friis

Kasserer, Blik og Rør, Frederikshavn Afdeling Formand

Kommentarer

Indsendt af Frank Further (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 13.05.2025 - 16:05

Det er dit kryds på stemmesedlen der bestemmer pensionisternes levevis.

Indsendt af Tage Andersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 14.05.2025 - 15:19

Pensionister straffes dagligt når pensionistforhøjelser ikke kan følge med inflationen og regeringen køber sig aflad med at udbetale en check en ind i mellem til de svageste men det er jo alle pesionister der bliver ramt.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.