☰
☰
Annonce
Pensionsalderen skal være ens for alle brancher
En differentieret folkepensionsalder baseret på uddannelses- eller branchevalg er en rigtig dårlig ide. Det vil nemlig skabe A- og B-hold og store frustrationer hos lønmodtagerne
Debatten om fremtidens pensionsalder og ikke mindst principperne for fremtidens pensionsalder, er i fuld gang blandt de forskellige politiske partier, fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne.
Et af mange forslag er en differentieret folkepensionsalder, som kunne tage udgangspunkt i uddannelses- eller branchevalg.
Differentieret folkepensionsalder vil skabe A- og B-hold
Jeg mener, at en differentieret folkepensionsalder baseret på uddannelses- eller branchevalg er en rigtig dårlig ide.
Det vil nemlig skabe A- og B-hold og store frustrationer hos lønmodtagerne. Et af problemerne er, at baggrunden for en differentieret folkepensionsalder, er at regeringen vil bruge det til at skabe et økonomisk råderum.
Mette F. satte gang i debatten
Debatten startede da statsminister Mette Frederiksen tidligere på året meldte ud, at næste års forhøjelse af folkepensionsalderen er sidste gang Socialdemokratiet vil stemme for.
Det skabte øjeblikkeligt en debat med flere nuancer. En af debatterne handler om at flere kan gå på pension tidligere, og den anden handler om modellen bag en differentieret folkepensionsalder.
Debatten i det økonomiske spor handler generelt om prioriteringer: om pension kontra opbygning af militæret, skattelettelser, arbejdsudbud og meget mere.
Meget er baseret på en vis mængde tvivl krydret med en vis mængde politisk ideologi
Her stilles spørgsmålet: Har vi råd til, at de mest slidte lønmodtagere kan gå lidt tidligere på pension, når vi kigger ind i en masse udfordringer og samtidig vil fastholde den nuværende velfærd, og også gerne skattelettelser?
Det har vi alle en holdning til, men meget er baseret på en vis mængde tvivl krydret med en vis mængde politisk ideologi, og derfor vil sådan en debats argumenter blæse som blade i vinden.
Mange faldgruber
Differentieret folkepension, baseret på hvilken branche du arbejder i, er fyldt med udfordringer og faldgruber.
Den væsentligste udfordring være, hvem der skal tage beslutningen om, hvilke brancher der giver adgang til en tidligere pension og på hvilke kriterier.
Det giver en enorm usikkerhed for lønmodtagerne, fordi kriterierne og holdningerne til, hvilke brancher der giver adgang til en differentieret folkepensionsalder kan skifte fra regering til regering.
Her kan en regering dreje og justere, så færre lønmodtagere er berettiget til en tidlig folkepension, hvis der skal frigives midler til andre prioriteter.
Jeg kan også godt se for mig, at nogle ansatte i bestemte brancher kommer på B-holdet, hvis visse brancher udstilles i forhold til andre
Branchedifferentieret folkepension rejser også spørgsmål om, hvilke rettigheder en lønmodtager, der skifter branche, har og hvad der vægter mest for år og belastning.
Jeg kan også godt se for mig, at nogle ansatte i bestemte brancher kommer på B-holdet, hvis visse brancher udstilles i forhold til andre.
Som jeg og Serviceforbundet ser det, så er den rene og simple model en rettighedsbaseret model, hvor et bestemt antal år på arbejdsmarkedet giver muligheden for en tidligere pension.
Den er rimelig, retfærdig, nem at administrere samtidig med, at vi allerede har modellen ”retten til tidlig pension”, som bygger på objektive kriterier.
Dybt urimeligt
Jeg så dog gerne, at den nuværende model blev udbygget og forbedret, så alder for tidlig pension ligger fast, hvis folkepensionsalderen stiger.
Samtidig er det bydende nødvendigt at supplere med en langt større forebyggende indsats på arbejdsmiljøet. For skal vi kunne holde til at arbejde i flere og flere år, så kræver det både vilje og konkrete ændringer på arbejdsmiljøet.
Serviceforbundets julegaveønske til Folketinget er et langt bedre arbejdsmiljø
Det er på alle måder dybt urimelig at forlange flere år på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke passer og plejer lønmodtagerne bedre.
Serviceforbundets julegaveønske til Folketinget er et langt bedre arbejdsmiljø, og en forbedring af den nuværende ”retten til tidlig pension”.
Besparelserne på arbejdstilsynet bør straks tages af bordet, og i stedet bør der tilføjes flere ressourcer, hvis en forhøjelse af pensionsalderen skal blive en succes.
Kommentarer
Pensionsalderen for mange fra MENAPTE-landene er når de ankommer til Danmark og siger "wallah asyl" og "wallah PTSD".
Det er selvfølgelig svært at have det helt store overblik, men jeg har svært ved at se balletdansere være aktive helt op til 70-års alderen.
Med en kommende pensionsalder på 70 år + kan jeg kun anbefale de unge at gå den akademiske vej med et skånsom og vellønnet job med en høj arbejdsmarkedindbetaling bag hæve/sænkebordet.
Dels bliver din sundhed ikke ødelagt, dels kan du gennem den høje løn selv spare op til tidlig pension som f.eks. 60 årig - Eller før.
Pøj pøj pøj til alle Jer unge.
MEN:
En meget stor del af akademiske uddannelser er værdiløse, og fører kun til arbejdsløshed eller ufaglært arbejde. Og de akademiske uddannelser, der med sikkerhed giver arbejde indenfor faget og høj løn, er SVÆRE og LANGT fra for alle.
En tommelfingerregel:
Hvis en uddannelse hedder noget med "studier", "kritisk" eller "tvær", er den værdiløs.
Pia Hansen, hvis alle unge følger dit råd, er der nogen som får et problem hvis toilettet stopper eller der kommer huller i asfaltvejene for slet ikke at tale om når der sker brud på vand- og varmerør eller ledninger på elnettet.
Så må man jo skabe anstændige forhold for dem som skal rense toiletter, fylde huller i asfalten, reparere rør og meget andet nødvendigt.
Med andre ord tidlig pension til dem med det hårde fysiske arbejde, samt mere i løn og pension. Og så en firedages arbejdsuge for dem med det hårde arbejde.
Lige nu har f.eks. Kalundborg kommune indført en fire dages arbejdsuge fra d. 01-01-2025 - Men altså kun for det administrative arbejde bag hæve/sænke bordene. Dem med det hårde arbejde må knokle videre 5 dage om ugen. Og det endog til en langt mindre løn end hæve/sænkebord personalet, som sidder inde i varmen med en cafe latte.
Som det ser ud nu løber hæve/sænkebords jobbene med alle fordele.
Jeg ved godt, hvilken vej jeg ville vælge som ung i dag - Hellere en duft af kaffe frem for kloak.
Dertil kommer at det er folkene, som sidder bag hæve/sænkebordene, som sætter dagsorden i samfundet. Det er uden lige meget sjovere oven i hatten.
Man kunne fastsætte en pensionsalder på 67 år eller min. 45 år på arbejdsmarkedet uden at have modtaget overførelsesindkomst fra det offentlige, for dem som er startet "arbejdslivet" i en ung alder. Det ville være nemt at administrere.
Man kunne nemt udpege de brancher og jobtyper, hvor der er mest nedslidning, flest arbejdsulykker, og som er mest sundhedsskadelige. Lad 1p års arbejde på fuldtid i en af dem give et års tidligere pension (20 år = 2 års tidligere pension etc.). Der kan sikkert nemt laves noget eller nogle trin mellem de jobs, der giver mest ret til tidl. pension og dem, som slet ikke gør.
Akademikerne vil selvfølgelig kæmpe imod. Lad dem bare, og ignorer dem så.
"noget eller nogle trin mellem" skulle have været:
" laves noget skalering eller nogle trin mellem"
Selvfølge skal der være differentieret pensionsforhold på arbejdsmarkedet. Dem der løfter de tungeste byrder skal have en lavere pensionsalder end dem der går rundt i uniformer og agere vagter, viseværter, piloter og andre job uden fysisk nedslidning. Når John skriver at der skal være ens pensionsalder for ikke at skabe et A og er B hold er det uden hold i virkeligheden. Hvem er B holdet og og hvem er A holdet, det er jo kun en floskel, at dele folk op i A og B fordi de har forskellige pensionsalder. Som repræsentant for fagbevægelsen burde John Nielsen havde respekt for de lønmodtagere der har det værste slid og nedslidning bl.a. i håndværksfagene.
Lad det være antal år på arbejdsmarkedet, så bliver DFØJER'S pensionsalder ca 100 pr kun ret og rimeligt
Alle - ALLE - kunne jo få den samme gode pensionsordning.
Arbejdsgiver betaler 17,5% (af en djøf-løn) til alle uanset beskæftigelse.
Så vil alle - ALLE - have lige mulighed for at gå på pension som 60-årig.
Som det er nu kan du først hæve din arbejdsmarkedspension tidligst 3 år før din folkepensionsalder. Kun arbejdsmarkedspensioner oprettet før april 2007 kan tidligst hæves fra du fylder 60 år.
Jo, magthaverne har skam sørget godt for, at dem med de små indkomster og det hårdeste arbejde ikke kan undslippe før tid.
PS. Det er netop derfor de borgerlige partier arbejder hårdt for at afskaffe velfærdsstaten. For så tvinges dem med de lave indkomster og det hårde arbejde i gang. Uanset forhold. De sparede penge er de seneste 20 år blevet givet i skattelettelser til dem med de høje indkomster, så de kan læne sig mageligt tilbage og spare op til tidlig pensionering som 60 årig og ikke 74 år.