Pensionsalderen skal være ens for alle brancher

Debatten om fremtidens pensionsalder og ikke mindst principperne for fremtidens pensionsalder, er i fuld gang blandt de forskellige politiske partier, fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne.

Et af mange forslag er en differentieret folkepensionsalder, som kunne tage udgangspunkt i uddannelses- eller branchevalg.

Differentieret folkepensionsalder vil skabe A- og B-hold

Jeg mener, at en differentieret folkepensionsalder baseret på uddannelses- eller branchevalg er en rigtig dårlig ide.

Det vil nemlig skabe A- og B-hold og store frustrationer hos lønmodtagerne. Et af problemerne er, at baggrunden for en differentieret folkepensionsalder, er at regeringen vil bruge det til at skabe et økonomisk råderum.

Mette F. satte gang i debatten

Debatten startede da statsminister Mette Frederiksen tidligere på året meldte ud, at næste års forhøjelse af folkepensionsalderen er sidste gang Socialdemokratiet vil stemme for.

Det skabte øjeblikkeligt en debat med flere nuancer. En af debatterne handler om at flere kan gå på pension tidligere, og den anden handler om modellen bag en differentieret folkepensionsalder.

Debatten i det økonomiske spor handler generelt om prioriteringer: om pension kontra opbygning af militæret, skattelettelser, arbejdsudbud og meget mere.

Meget er baseret på en vis mængde tvivl krydret med en vis mængde politisk ideologi

Her stilles spørgsmålet: Har vi råd til, at de mest slidte lønmodtagere kan gå lidt tidligere på pension, når vi kigger ind i en masse udfordringer og samtidig vil fastholde den nuværende velfærd, og også gerne skattelettelser? 

Det har vi alle en holdning til, men meget er baseret på en vis mængde tvivl krydret med en vis mængde politisk ideologi, og derfor vil sådan en debats argumenter blæse som blade i vinden.

Mange faldgruber

Differentieret folkepension, baseret på hvilken branche du arbejder i, er fyldt med udfordringer og faldgruber.

Den væsentligste udfordring være, hvem der skal tage beslutningen om, hvilke brancher der giver adgang til en tidligere pension og på hvilke kriterier.

Det giver en enorm usikkerhed for lønmodtagerne, fordi kriterierne og holdningerne til, hvilke brancher der giver adgang til en differentieret folkepensionsalder kan skifte fra regering til regering.

Her kan en regering dreje og justere, så færre lønmodtagere er berettiget til en tidlig folkepension, hvis der skal frigives midler til andre prioriteter.

Jeg kan også godt se for mig, at nogle ansatte i bestemte brancher kommer på B-holdet, hvis visse brancher udstilles i forhold til andre

Branchedifferentieret folkepension rejser også spørgsmål om, hvilke rettigheder en lønmodtager, der skifter branche, har og hvad der vægter mest for år og belastning.

Jeg kan også godt se for mig, at nogle ansatte i bestemte brancher kommer på B-holdet, hvis visse brancher udstilles i forhold til andre.

Som jeg og Serviceforbundet ser det, så er den rene og simple model en rettighedsbaseret model, hvor et bestemt antal år på arbejdsmarkedet giver muligheden for en tidligere pension.

Den er rimelig, retfærdig, nem at administrere samtidig med, at vi allerede har modellen ”retten til tidlig pension”, som bygger på objektive kriterier.

Dybt urimeligt

Jeg så dog gerne, at den nuværende model blev udbygget og forbedret, så alder for tidlig pension ligger fast, hvis folkepensionsalderen stiger.

Samtidig er det bydende nødvendigt at supplere med en langt større forebyggende indsats på arbejdsmiljøet. For skal vi kunne holde til at arbejde i flere og flere år, så kræver det både vilje og konkrete ændringer på arbejdsmiljøet. 

Serviceforbundets julegaveønske til Folketinget er et langt bedre arbejdsmiljø

Det er på alle måder dybt urimelig at forlange flere år på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke passer og plejer lønmodtagerne bedre.

Serviceforbundets julegaveønske til Folketinget er et langt bedre arbejdsmiljø, og en forbedring af den nuværende ”retten til tidlig pension”.

Besparelserne på arbejdstilsynet bør straks tages af bordet, og i stedet bør der tilføjes flere ressourcer, hvis en forhøjelse af pensionsalderen skal blive en succes.